Erfaren Sygeplejerske til Akutteam på Psykiatrisk Center Amager
Sygeplejerske / Sundhed / Hospital / psykiatri / sundhedsvæsen / akutteam
Som den erfarne sygeplejerske har du nu mulighed for at byde ind med din opnået viden og kompetencer i vores Akutteam.
Hos os møder du alle typer patienter med alle typer diagnoser, og vi samarbejder derfor med alle afsnit på Psykiatrisk Center Amager.
Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde den enkelte patient lige netop det, der hjælper dem bedst i øjeblikket, og at sikre et godt og effektivt videre forløb i psykiatrien.
Nysgerrig? Læs mere her om hverdagen i Akutteamet
Hverdagen i Akutteamet
Arbejdet varierer ved at vi tager på hjemmebesøg, har samtaler på centeret, videokonferencer og telefonopkald. Samt dialog med relevante samarbejdspartnere, som fx Center for visitation og diagnostik, rusmiddelcenteret, Opus, Botilbudsteamet, Oligofreniteamet og FACT-teams.
Du vil være kontaktperson sammen med en anden kollega og psykiater, for gennemsnitlig 10-12 patienter, som er i korte ambulante forløb ca. 4-6 uger. I Akutteamet møder vi patienten i akut fase, hvor vi inddrager og samarbejder med pårørende og professionelt netværk, for at finde gode varige løsninger, med det formål at få patienter stabiliseret og eventuelt henvist til relevant videre forløb.
Konkret kan dine opgaver være at:
- afklarepatientens akutte problemstilling igennem bl.a. samtaler.
- observere symptomer med henblik på behandling samt afklaring af videre forløb i tæt samarbejde med netværk.
- yde hjælp til rusmiddelsbehandling.
- opstarte og evt. justere medicin.
- henvise til relevant videre behandling.
I løbet af din vagt vil du arbejde meget selvstændigt, men samtidig have stort samarbejde med akutmodtagelsen, socialsygeplejerskerne og øvrige kollegaer på centeret.
Akutteamet består af:
- 7 sygeplejersker
- 1 afdelingslæge
- 1 overlæge
- 1 oversygeplejerske
- Uddannelseslæger
- SPU tilknyttet
Hos os får du
- Relevante kurser og viden inden for fx psykopatologi, konflikthåndtering og kognitiv adfærdsterapi.
- En arbejdsplads hvor vi hjælper og sparrer med hinanden - vi arbejder kontinuerligt med at skabe udvikling og holde fokus på godt arbejdsmiljø.
- En engageret og ærlig oversygeplejerske, som du altid er velkommen til at komme til og som sætter pris på at høre forskellige synspunkter.
Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske med erfaring i specialet og du vil gå på arbejde, fordi du brænder for det akutte område og patienterne.
Derudover ønsker vi at;
- Du kan tilrettelægge din egen dag og trives med selvstændige beslutninger
- Du har gåpåmod
- Du er dygtig til at holde overblik, og kan lide at dagene ikke er ens
- Du har gode samarbejdsevner, og kan arbejde i et tværfagligt team
- Du er i stand til at sætte patienten og deres pårørende i centrum
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Som sygeplejerske i Akutteamet vil du blive planlagt med vagter inden for tidsrummet 8 – 20 på hverdage og mellem klokken 10 til 18 i weekenden i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Er vi dine nye kollegaer?
Har du spørgsmål eller lyst til at besøge os inden du sender din ansøgning, så er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lena Theildgaard på tlf. 50901644 eller via mail vglasslena.theilgaard-larsenginajohnson@martin.dkregionh.dkmccarty.dkyoung-livingston.dk
Er du klar til at sende din ansøgning så send din ansøgning til os og senest den d. 16. november 2025
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.
Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Lignende jobs
Sygeplejerske søges til engageret OPUS team på Amager
Aftensygeplejerske til Intensivt Psykiatrisk Modtageafsnit på Amager
Vil du være frontfigur for patient-omsorg i Akutmodtagelsen på Amager?
Sygeplejerske til Psykiatrisk Center København - Nyt Afsnit C100
Vil du være sygeplejerske med fokus på meningsfulde aktiviteter i psykiatrien?
Se flere Sygeplejerske jobs i København eller hele Region Hovedstaden