Vi søger en pædagog, der ønsker at arbejde med relationer i psykiatrien

Region Sjælland logoPædagog · Roskilde ·
Region Sjælland / Uddannelse / psykiatri / recovery / safewards / Fuldtid / Fuldtid

På Ø2 i stuen har vi plads til dig. Vi er et psykiatrisk sengeafsnit, som er en del af et bredt fagligt miljø. Her prioriterer vi arbejdsmiljø, sikkerhed og tryghed i hverdagen. Vi arbejder tværfagligt og ud fra den enkelte medarbejders kompetencer og ressourcer og vi glæder os til at se, hvordan du kan bidrage til teamet og samarbejde.
Vi søger en pædagog, som ønsker at arbejde med relationer på et lukket sengeafsnit, og bidrage til en recovery-orienteret tilgang i arbejdet med patienterne.

Bredt patientbillede

Vi har plads til 14 patienter. Patienterne er fra 18 år og de har diagnoser, der ligger indenfor et bredt psykiatrisk spektrum. Vi er et integreret afsnit, hvilket betyder man kan være indlagt frivilligt, tvangsindlagt eller indlagt med retslig foranstaltning.

Sikkerheden er altid i højsædet, derfor arbejder vi blandt andet med safewards og deeskalering, ligesom undervisning og vedligehold i psykofysisk træning er en essentiel del af hverdagen.

Vi sørger selvfølgelig for, at du modtager relevant undervisning i psykiatrisk sygepleje og psykopatologi. Dine kolleger står altid til rådighed med sparring og støtte, så du er aldrig alene om opgaverne.

Vi arbejder helhedsorienteret og tværfagligt, og et af målene er, at nedbringe tvang i psykiatrien.

Vi arbejder med Recovery, herunder mestringsstrategier, forskellige aktiviteter som motion, spil, sanseintegration/stimuli, netværk og generelt med brugerinddragelse. Vi har blandt andet recoverygruppe og ønskemøder med patienterne. Vi har egen have, og mulighed for at benytte den smukke natur i og omkring Roskilde Fjord!

Sammenhæng og perspektiv for patienten

Patienterne møder et miljø, hvor håb og muligheder er i fokus. Dine handlinger sker på basis af patienternes individuelle behov og ud fra koordinerende og fagligt funderede hensyn. Vi arbejder med recoveryorienteret psykiatri med brugerinddragelse og sammenhæng i alle patientforløb. Det er en psykiatri, hvor patienterne gerne vil modtage behandling og medarbejderne gerne vil arbejde.

Sammen om aktiviteter

Det daglige morgenmøde med patienterne er vores start på dagen. Her taler vi om dagens aktiviteter med hinanden og drøfter fælles anliggende og giver informationer. Aktiviteter kan bestå af motion, kreative aktiviteter eller social miljøterapi. Det kan også foregå udenfor i vores haven eller hallen. Ligeså er der lægesamtaler og konference og netværksmøder m.m.

Din og vores faglighed

Du bliver kollega til en tværfaglig sammensat gruppe bestående af læger, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeuter, pædagoger, lægesekretær, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Vi arbejder ud fra at et godt tværfagligt samarbejde er det bedste for patienterne og deres forløb, og vi arbejder i det daglige med stor fleksibilitet og lyst til at finde løsninger – også på nye udfordringer. Kompetenceudvikling, samarbejde og et godt arbejdsmiljø er forudsætning for at kunne arbejde her.

Vi prioriterer kurser og efteruddannelse højt. Vi følger regionens deeskaleringsvejledninger, og alle nye medarbejder deltager i fællesintro, basis kursus og special kursus, så alle bliver klædt på til opgaven. I forhold til vores sikkerhed og arbejdsmiljø bliver trygtræning prioriteret, ligesom supervision og refleksion er en fast del af vores arbejde.

Jobbet er blandet vagter bestående af dag – og aftenvagter. Du arbejder hver 3. weekend, men har også mulighed for hver 2. weekend, hvis dette passer dig bedre. Arbejdstid 32 – 37 timer i gennemsnit pr. uge.

Kom gerne på besøg

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg og en kop kaffe! Du kan også kontakte oversygeplejerske Michelle Zinckernagel på 93569606 eller på mail mzn@regionsjaelland.dk, hvis du vil høre nærmere.

Du kan læse mere om Psykiatrien på Region Sjællands hjemmeside. Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er 12. april 2026 og samtaler afholdes tirsdag den 14. april 2026.

Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker

Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.

Jobbet er placeret i Roskilde kommune, Region Sjælland. Se flere pædagog jobs i Roskilde eller Region Sjælland.

Oprettet 26 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Michelle Zinckernagel hodgesjessicaperezjohngnavarromzn@waltonregionsjaellandwright.dk +4593569606

Lignende jobs