Vil du være med til at sikre lægedækning og udvikle fremtidens sundhedsvæsen?

Region Midtjylland logoKontorleder · Viborg ·
Region Midtjylland / sundhedsvæsen / rekruttering / planlægning / Fuldtid / Chef / Fuldtid

Region Midtjylland søger en dygtig, samarbejdende og engageret akademiker til arbejdet med at styrke det nære sundhedsvæsen.

Drømmer du om et job, hvor du gør en reel forskel for borgernes adgang til lægehjælp? Hvor du med din faglighed og dit engagement er med til at omsætte sundhedspolitiske visioner til konkrete løsninger? Så er det dig, vi søger som AC-fuldmægtig i kontoret Sundhed & Praksis.

Vi står midt i en tid med store forandringer i sundhedsvæsenet. Sundhedsreformen og den stigende efterspørgsel på lægedækning stiller nye krav til, hvordan vi planlægger og udvikler det nære sundhedsvæsen. Hos os får du en central rolle i at skabe løsninger, der sikrer borgerne adgang til praktiserende læger – nu og i fremtiden.

Om stillingen

Som AC-fuldmægtig bliver du en vigtig del af vores arbejde med lægedækning og rekruttering til almen praksis. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Planlægge, gennemføre og evaluere events og initiativer, der understøtter rekrutteringen af praktiserende læger – i tæt samarbejde med vores lægefaglige konsulenter.
  • Bidrage til planlægning og styring af lægedækningen, herunder kapacitetsvurderinger og strategiske tiltag.
  • Udarbejde dagsordenspunkter, beslutningsoplæg og notater til politiske og administrative fora.
  • Følge op på regionens kontrakter med lægeklinikker, der drives som udbudsklinikker.

Du får en alsidig hverdag med både planlagte og akutte opgaver, og du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi løfter opgaverne i fællesskab og prioriterer sparring og udvikling.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse (fx cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon. eller lignende) og trives i et miljø, hvor samarbejde er nøglen til succes. Du er god til at opbygge relationer og skabe tillid – både internt i organisationen og eksternt i dialogen med praktiserende læger, kommuner og andre samarbejdspartnere. Du forstår at navigere i en politisk styret organisation og har blik for, hvordan dine faglige input kan omsættes til løsninger, der giver værdi for både borgere og beslutningstagere.

Du har organisatorisk sans og kan styre processer fra idé til evaluering. Du arbejder struktureret, men er samtidig fleksibel, når opgaverne kræver hurtig handling. Din evne til at kommunikere klart – både skriftligt og mundtligt – gør dig til en stærk formidler af komplekse budskaber. Vi lægger vægt på, at du er en holdspiller, der bidrager aktivt til fælles mål og trives med at løse opgaver i tæt samarbejde med kolleger og eksterne aktører.

Det forventes, at du har kendskab til sundhedsområdet, sundhedslovgivning og praksissektoren, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og bringe dine kompetencer i spil i et område med stor samfundsmæssig betydning.

Om Sundhed & Praksis

Kontoret Sundhed & Praksis er en del af Koncernøkonomi og har en bred opgaveportefølje med stor betydning for borgernes adgang til sundhedsydelser. Vi har ansvar for:

  • Lægedækning i Region Midtjylland, herunder rekruttering og kapacitetsstyring.
  • Implementering af sundhedsreformen, som vil præge udviklingen af det nære sundhedsvæsen de kommende år.
  • Administration af praksisområdet, herunder kontrakter med praktiserende læger, praktiserende speciallæger, psykologer, fysioterapeuter og kiropraktorer m.v.
  • Drift af regionens egne lægeklinikker og udbudsklinikker.
  • Strategisk planlægning og analyser, der understøtter politiske beslutninger.

Vi er ca. 30 medarbejdere, der arbejder tæt sammen med praksisorganisationer, hospitaler, kommuner og øvrige myndigheder. Hos os får du en arbejdsplads med høj faglighed, et stærkt kollegialt fællesskab og mulighed for kompetenceudvikling.

Vi tilbyder

  • Et spændende job med stor samfundsmæssig betydning.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling.
  • Fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde.
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.

Ansøgning og ansættelsesproces

  • Fast stilling på fuld tid.
  • Tiltrædelse: 1. maj 2026.
  • Ansøgningsfrist: 8. marts 2026.
  • Ansættelsessamtaler: 12. marts 2026.
  • Arbejdssted: Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg.
  • Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vicekontorchef Camilla Ulsøe på tlf. 24 67 46 66 eller specialkonsulent Jannie Martensen tlf. 21 81 66 12.

Ansøg online via linket nederst i opslaget. Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Jobbet er placeret i Viborg kommune, Region Midtjylland. Se flere kontorleder jobs i Viborg eller Region Midtjylland.

Oprettet 6 februar og udløber 8 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Camilla Ulsøe +4524674666