Underviser på pædagogisk assistentuddannelse i Aarhus
Vi søger 2-3 dygtige og engagerede undervisere til pædagogisk assistentuddannelsen på SOSU Østjylland i Aarhus. Du vil sammen med dine kollegaer tilrettelægge og gennemføre undervisning på pædagogisk assistentuddannelsen.
Dine kvalifikationer
Vi søger undervisere med praksiserfaring indenfor f.eks. sundhedsfag, digital kultur, samfundsfag, ergonomi mv. Måske har du undervisningserfaring fra en anden uddannelsesinstitution, pædagogisk erfaring fra det specialiserede område eller noget helt tredje.
Din kerneopgave som underviser vil bestå i at tilrettelægge, udvikle, gennemføre og kvalitetssikre undervisningen. Det gør du både selvstændigt og i tæt samarbejde med teamet af undervisere, ligesom du er med til at sikre, at det faglige indhold er opdateret.
Vi søger undervisere der både brænder for faglighed, pædagogik og didaktik
Undervisningsopgaverne tilpasses din faglige profil, men vi ser gerne, at du kan undervise indenfor to eller flere af områderne:
- Digital kultur
- Samfundsfag
- Natur og udeliv
- Musik og kultur/aktivitet
- Sundhedsfag
- Arbejdsmiljø og ergonomi
- Bevægelse og idræt
- Pædagogik
- Psykologi
Andre opgaver
- Holdansvarlig
- Vejlede eleverne, når de arbejder med projekter
- Vejleder og eksaminator i forbindelse med eksamener
- Tværfagligt samarbejde både omkring det faglige arbejde og omkring eleverne
Vi forventer, at du
- Har kendskab til og erfaring med pædagogisk/didaktisk arbejde
- Har gerne erfaring med undervisning og vejledning
- Kan lide at undervise unge og voksne med forskellig social og uddannelsesmæssig baggrund
- Kan formidle fagene, så du kan imødekomme elevernes forskellige behov
- Har en formel uddannelse på bachelor eller kandidat/master niveau
- Har mindst 3 års relevant erfaring fra praksis
- Har en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller er indstillet på at gennemføre uddannelsen inden for de næste 4 år
Du vil indgå i pædagogiske læringsfællesskaber, hvor der arbejdes med forskellige tematikker såsom klasserumsledelse, funktionen som holdansvarlig og undervisningsdifferentiering.
Skolen er udviklingsorienteret og tilbyder et stærkt fagligt pædagogisk miljø, hvor nye idéer hilses velkomne. Dine kollegaer er optaget af at skabe helhed i uddannelserne og at teori og praksis bindes sammen.
Du vil få en grundig introduktion til skolen og de IT-systemer vi benytter, og vi vil sørge for, at du har en kollega at gå til med spørgsmål. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med mange forskellige faggrupper samt koordinator, planlægger og din nærmeste leder om uddannelserne. Vi stiller bærbar PC og mobiltelefon til rådighed.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om to fastansættelser med tiltrædelse senest 1. juni 2026, samt en midlertidig ansættelse fra 1. juni 2026 til 31. december 2026, med mulighed for forlængelse.
Stillingerne kan både være fuldtids- og deltidsansættelser.
Det primære arbejdssted er på afdelingen i Aarhus, men der kan forekomme arbejdsdage på alle skolens afdelinger.
Stillingen aflønnes efter overenskomsten imellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).
Ansøgning
Ansøgning med bilag (CV, uddannelsesbeviser og dokumentation for relevant erfaring samt reference, der kan kontaktes efter forudgående aftale) skal være skolen i hænde senest mandag den 13. april 2026 kl. 8.00
Samtaler forventes afholdt fredag i uge 16 på Hedeager 33, 8200 Aarhus N.
Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Følg linket på skolens hjemmeside www.sosuoj.dk under ledige stillinger.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder Lisette Bechsgaard Jespersen 41893294 eller pædagogisk planlægger Marlene Andersen 21396255
Generelt om skolen
SOSU Østjylland er en selvejende, statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg. Vi udbyder og udvikler fagligt stærke uddannelser til fremtidens velfærdssamfund:
- Erhvervsuddannelserne til pædagogisk assistent, social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og tandklinikassistent
- Den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Velfærd
- Efteruddannelse og kurser inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område, det præhospitale område og for tandklinikassistenter.
Vi har ca. 3.500 elever og kursister og ca. 230 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Skolens strategi har fokus på fremtidens uddannelser, faglighed og kvalitet, og så er vi en verdensmålsskole, der sætter bæredygtighed på dagsordenen.
Læs mere på www.sosuoj.dk
SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere underviser, social- og sundhedsskoler jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 31 marts og udløber 13 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lisette Bechsgaard Jespersen hayescodylguzmanLBJknappderek@stewartsosuojwhite.dk +4587412626
Lignende jobs
Sundhedsfaglig underviser - form fremtidens sundhedspersonale i Aarhus
Vil du være med til at skabe noget nyt og være pioner for tandteknikeruddannelsen i Aarhus?
Bliv pædagogisk assistentelev – og vær med til at gøre en forskel!
Pædagogiske assistentelever til Børn og Unge