Vuggestuepædagoger til Børnehuset i Svinget i Ørestad
Genopslag
Børnehuset i Svinget søger uddannede pædagoger til vores 0-6 års hus i Ørestad. Vi søger kolleger, der vil være med til at styrke den pædagogiske kvalitet og bidrage til et stærkt arbejdsfællesskab. De ledige stillinger er i vuggestuen.
Om Børnehuset i Svinget
Børnehuset i Svinget er en del af Amager Klynge J og ligger på Robert Jacobsens Vej i Ørestad. Vi har børn og familier med mange forskellige baggrunde, og det ser vi som en styrke. Vi arbejder med natur og udeliv og bruger vores nærhed til Kalvebod Fælled aktivt i hverdagen. Huset ligger tæt på metroen og er nemt at komme til. Vi står i en periode, hvor vi har fokus på at løfte kvaliteten i det pædagogiske arbejde, og det gode arbejdsfællesskab.
Vi søger dig, der
- er uddannet pædagog (nyuddannet eller erfaren)
- vil arbejde med pædagogisk kvalitet i hele åbningstiden
- kan samarbejde tæt med kolleger og forældre
- vil bidrage til vores arbejdsfællesskab
- har lyst til at sætte din faglighed i spil og reflektere over egen praksis
For den rette kandidat kan der være mulighed for teamkoordinatorfunktion med løntillæg. Det gælder en pædagog, der kan tage ansvar for overblik og organisering i hverdagen og bidrage tydeligt til det faglige samarbejde. Skriv gerne hvis du er interesseret i at blive teamkoordinator. Der er også mulighed for at blive sprogansvarlig pædagog med løntillæg og forberedelsestid.
Vi tilbyder
- en hverdag med børn i trivsel, læring, udvikling og dannelse
- et arbejdsfællesskab, hvor vi er sammen om at udvikle vores praksis
- mulighed for indflydelse på hverdagen og den pædagogiske organisering
- en arbejdsplads med fokus på udvikling af praksis
Ansættelsesvilkår
Vi håber, at du kan tiltræde stillingen pr. 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, eller vil du gerne på besøg, så send en sms til klyngeleder Dorthe Andersen på 23 36 55 72, så bliver du ringet op.
Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 27. april 2026
Vi holder løbende samtaler.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 1 april og udløber 27 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Dorthe Andersen +4523365572
Lignende jobs
Pædagog til vuggestue på Børnehuset Stakhaven
Relationskompetent pædagog på Børnehuset Svanemøllen, Østerbro
Pædagoger til Hulahophuset på Nørrebro – udvikl børnehuset og skab rammer for Nørrebros børn
Pædagog til Børnehuset Scandiagade, København
Pædagog til lille Børnehus hos Ballerup Kommune