Afdelingsleder for specialpædagogiske indsatser - Brande
Afdelingsleder – deltagelsesmuligheder for alle
Dalgasskolen og Artium Skole i Brande – Ikast-Brande Kommune
Vi søger en engageret specialpædagogisk afdelingsleder, der forstår, at elevernes trivsel starter hos medarbejderne, og som drives af at motivere dem til at yde deres bedste og derved skabe rammerne for, at elever trives i deres skoletilbud. Du får en nøglerolle i at udvikle specialpædagogiske tilbud på tværs af Dalgasskolen og Artium Skolei Brande samt placere eleverne i det tilbud, der skaber de største udviklingsmuligheder og den bedste trivsel. Stillingen er en fuldtidsstilling, og du vil blive en del af skolernes samlede ledelsesteam bestående af skoleleder, to afdelingsledere på Dalgasskolen og tre afdelingsledere på Artium Skole. Ledelsesteamet arbejder tæt sammen om skolernes pædagogiske og organisatoriske udvikling med fokus på skoleudvikling, hvor skolernes værdigrundlag sætter retningen. I Ikast-Brande Kommune bliver du en del af et velfungerende ledelsesfællesskab med en fælles vision på tværs af skolerne og et tæt samarbejde inden for 0-18-årsområdet.
Dine primære opgaver
- Koordinering og udvikling af specialpædagogiske tilbud på tværs af to skoler
- Pædagogisk og faglig ledelse med afsæt i et ressourcefokuseret børnesyn
- Samarbejde med lærere, pædagoger, PPR, forældre og øvrige samarbejdspartnere
- Aktiv deltagelse i det samlede ledelsesarbejde
- Sparring og vejledning af de enkelte teams omkring elevernes udvikling og handleplanerne
- Sikring af tydelige strukturer, sammenhæng og kvalitet i specialpædagogiske indsatser samt forestå de administrative opgaver
- Sikre trygge overgange ved skift fra skole eller fra et tilbud til et andet
Vi søger dig, der har
- Erfaring og viden om specialpædagogik
- Har ledererfaring eller tydelig ledelsesfaglighed fra tidligere funktioner
- Har eller ønsker at påbegynde en lederuddannelse
- Har en pædagogisk grunduddannelse
- Arbejder ud fra et anerkendendeog ressourceorienteret menneskesyn
- Har stærke kommunikative evner og kan kommunikere tydeligt og respektfuldt – både over for kolleger og forældre
- Har stærke kompetencer inden for elevsager, inklusion, specialpædagogik og relationsarbejde
- Er struktureret og udviklingsorienteret, kan skabe overblik, retning og følgeskab i komplicerede processer
- Trives i en kompleks organisation, er rodfæstet under pres og bidrager positivt til et fælles ledelsesteam
Vi tilbyder
- En lederstilling i et engageret og professionelt ledelsesteam
- Mulighed for at sætte retning for specialpædagogiske tilbud på tværs af to skoler
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglighed og trivsel
- To skoler – én skole med 600 elever, hvoraf 300 er i udskolingen, og én skole med 300 elever uden udskoling. Skoletilbuddet er bestående af baser, kommunale specialklasser, mellemformer og ”åben dør indsats”
Yderligere information om skolerne kan findes på:
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet og skolerne, er du velkommen til at
kontakte nedenstående:
Skoleleder Susanne Rasmussen tlf.: 30 31 29 96
Skolechef Thomas Garsdal tlf.: 20 90 59 04
Besøg på skolerne kan aftales med skoleleder Susanne Rasmussen.
Ansøgningen vedlagt relevante bilag skal være os i hænde senest tirsdag d. 7/4 2026.
Der afholdes ansættelsessamtale tirsdag d. 14/4 og 2. samtalerunde torsdag d. 23/4.
I forbindelse med 2. samtalerunde vil der blive indhentet referencer og anvendt personprofilanalyse.
Ved ansættelse vil Ikast-Brande Kommune indhente børneattest efter ansøgers samtykke.
Jobbet er placeret i Ikast-Brande kommune, Region Midtjylland. Se flere afdelingsleder, offentlig jobs i Ikast-Brande eller Region Midtjylland.
Oprettet 19 marts og udløber 7 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Thomas Garsdal +4520905904
Lignende jobs
Leder med ansvar for elevsager, trivsel og specialpædagogiske indsatserudløber snart
Skjernåskolen søger afdelingsleder til STU og udskoling fra 1. august 2026