Afdelingsleder botilbud for voksne blindhed, døvblindhed og autisme i Kolding
Er du klar til at kaste dig ud i en hverdag fyldt med smil, udfordringer, tværprofessionel ledelse og holdånd og ønsker du et lederjob tæt på kerneopgaven i et højt specialiseret center? Så er det dig vi søger til en stilling som afdelingsleder for botilbuddet Æblehaven i Kolding.
Æblehaven er en del af Autismecenter Syddanmark og er et døgntilbud med internt dagtilbud. Der bor 14 voksne borgere på Æblehaven, fordelt på to afdelinger. Vi er et center i udvikling, hvor vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling, tværprofessionelt samarbejde, refleksion og socialområdets kerneværdier, som vigtige elementer.
Æblehaven er et specialiseret botilbud, til voksne blinde eller døvblinde borgere samt borgere med autisme. Borgerne har desuden andre komplekse handicaps som eksempelvis psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, angst, manier, demenssymptomer og andre sundhedsfaglige problemstillinger. Borgerne har brug for omfattende hjælp til alle hverdagens gøremål, samt til pleje Læs mere her: Æblehaven (autismecentersyddanmark.dk
På Æblehaven samarbejder vi med borgernes pårørende og andre relevante samarbejdspartnere, dette for at skabe en rød tråd i arbejdet omkring den enkelte borger.
I vores faglige arbejde tager vi afsæt i centerets kerneopgavebeskrivelse:
”Med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, drømme og håb styrker vi selvbestemmelsen og fremmer selvhjulpenheden, for at understøtte borgerens egen oplevelse af livskvalitet og et meningsfuldt liv”
Vi kvalificerer arbejdet med kerneopgaven ud fra det etiske landskab, med fokus på dilemmahåndtering.
Som afdelingsleder på Æblehaven bliver du leder for ca. 32 fuldtidsstillinger med en tværprofessionel sammensætning. Du vil blive en del af en ledergruppe på 10 afdelingsledere og indgår i særlig tæt samarbejde med afdelingslederen for Teglgårdsparken, som du danner makkerpar med. Der er en faglig leder på Æblehaven, som har det uddelegerede ansvar for det faglige arbejde.
Du er som afdelingsleder ansvarlig for
- Personaleledelse og sikring af det gode arbejdsmiljø
- Sikring og udvikling af en høj faglig kvalitet
- At arbejde ud fra Autismecenterets overordnede strategi og sikre retning i arbejdet og inddragelse af medarbejderne i strategiarbejdet
- At sikre styring af økonomi og løbende driftsopgaver
- Samarbejde med pårørende og øvrige samarbejdspartnere
- Ansvarlig for tæt og løbende samarbejde med kommuner
- Tæt forpligtende samarbejde med faglig leder på Æblehaven og afdelingslederen for Teglgårdsparken, som der dannes makkerpar med.
Om dig
- Du har en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse og gerne ledererfaring
- Du kan skabe sammenhængskraft gennem en tydelig fælles faglig retning
- Du er god til at kommunikere og til at lede tværprofessionelle medarbejdergrupper
- Du er god til at give sparring og feedback til såvel medarbejdere som kolleger
- Du er ambitiøs på såvel afdelingens som centrets vegne og du prioriterer det tætte samarbejde med kolleger og centerledelse generelt og i forhold til den fælles strategiske retning
- Du vil få fast arbejdsplads på Æblehaven i Kolding. Vi afholder jævnligt møder på andre matrikler, så derfor er det nødvendigt, at du har kørekort og bil.
Vi tilbyder
Hos os får du et spændende lederjob på en højt fagligt specialiseret arbejdsplads. Det er et job tæt på kerneopgaven i et center med faglige ambitioner og klare værdier. Du møder en fast kerne af kompetente og imødekommende kolleger, og et miljø med en anerkendende omgangstone. Vi giver dig mulighed for fokus på fælles ledelsespraksis, sparring og vidensdeling med dine afdelingslederkolleger, og gode muligheder for faglig kompetenceudvikling og personlig udvikling. Som afdelingsleder deltager du i ledernetværk på tværs af det specialiserede socialområde i Region Syddanmark. Der vil være et onboardingforløb, hvor du er tilknyttet en mentor, introduceres til Autismecenteret af dine kolleger, deltager i Autismecenterets grunduddannelse, samt uddannes i Den Syddanske Forbedringsmodel.
Om Autismecenteret
Æblehaven er en del af Autismecenter Syddanmark i Region Syddanmark. Centeret tilbyder bolig og beskæftigelse til børn, unge og voksne med autisme. Autismecentret har afdelinger i Ringe, Kværndrup, Odense, Middelfart, Fredericia og Kolding. Du kan læse mere om Autismecenter Syddanmark og Holmehøj på vores hjemmeside.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Centerchef Niels Christian Fruergaard Hansen på tlf. 4043 4618, eller
vicecenterchef Anne-Mette Sørensen på tlf. 3032 4621.
Ansøgningsfrist er den 27. februar 2026.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation.
Første samtalerunde afholdes den 12. marts 2026, og anden samtalerunde afholdes den 19. marts 2026.
Mellem første og anden samtalerunde vil vi anvende tests.
Tiltrædelse er den 01. maj 2026.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere afdelingsleder, offentlig jobs i Kolding eller Region Syddanmark.
Oprettet 12 februar og udløber 27 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Niels Christian Fruergaard Hansen jstanleynicfhamooneykaren@martinezriveragoodwinrsyd.dk +4540434618
Lignende jobs
Æblehaven i Kolding søger Social- og Sundhedsassistenter fra 1. maj 2026
Afdelingsleder til autismespecialiseret botilbud Kronely i Fredericia
Ergoterapeuter med interesse for autisme søges til botilbud i Fredericiaudløber snart
Pædagogisk afdelingsleder til Børneuniverset på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup
Pædagogisk afdelingsleder, Starup-Øsby Skole i Øsby