Afdelingsleder til BOXIT Esbjerg
Vi leder efter dig, der motiveres af mange forskelligartede opgaver og som trives i en hands-on rolle med ansvar for den daglige ledelse i huset. Du bliver en del af et lille team, hvor hver enkelt har stor indflydelse på hverdagen.
Her hos BOXIT er vi en flok dedikerede medarbejdere, der i fælles flok løfter alle de opgaver, som flere forretningsben fører med sig. Som afdelingsleder for vores depotrumsafdeling i Esbjerg kommer du til at indgå i dette fællesskab med forskelligartede opgaver i en af vores depotrumsafdelinger.
BOXIT er en danskejet koncern, som er førende indenfor vores forretningsområder, hvor vi med vores 15.000 depotrum, 7.000 containere og adskillige erhvervslejemål har en stærk position på det danske marked. Vi går en spændende fremtid i møde med store vækstplaner i de kommende år.
Vores medarbejdere fordeler sig over flere lokationer i hele landet. Lige nu har vi brug for en ny medarbejder i vores BOXIT-afdeling på Øresundsvej i Esbjerg.
Varierende opgaver og ansvar
Vi søger en engageret afdelingsleder, der trives med en alsidig hverdag. Stillingen spænder bredt og indebærer alt fra ekspedition og salg til praktiske opgaver i butikken samt det overordnede ansvar for vores afdeling med udlejning af depotrum.
Følgende er en del af opgavepaletten:
- Daglig ledelse af vores lille team i huset.
- Kundeservice i vores butik samt telefonisk.
- Rådgive kunderne om den rette løsning, som passer til deres behov.
- Daglige praktiske opgaver i afdelingen, som primært består af driften, rengøring og lign.
- Pleje af vores eksisterende kunder.
Du kommer til at referere til vores leder for depotrum, som til daglig sidder i Aalborg.
Vi forestiller os at følgende passer på dig
Givetvis er du en erfaren salgsassistent med ledelseserfaring, der har prøvet noget lignende i dit arbejdsliv – eller også drives du af lysten til at lære.
Du har formentlig følgende med i bagagen:
- Ledelseserfaring fra et mindre team.
- Solid erfaring med salg og du ser en ære i at yde god kundeservice.
- Kendskab til brug af IT, med lyst og evne til at arbejde i nye systemer.
- Vant til, eller indstillet på fleksible arbejdstider og weekendvagter.
- Du arbejder selvstændigt og engageret.
- Du har ordenssans og overblik.
- Flair for, og lyst til, at løse forskelligartede praktiske opgaver i en stor afdeling med mange kvadratmeter.
- Bil til rådighed, da du kan blive tilkaldt af vagttelefonen aften og weekend – hver 2 uge.
Som person vægter du ordentlighed og troværdighed højt. Samtidig er du i besiddelse af en god portion ordenssans, og du kan bevare overblikket når der er travlt. Vi søger en teamplayer, der ønsker at blive en del af vores hold.
Vi tilbyder lidt mere end et spændende job
Din arbejdsglæde betyder meget for os, og vi gør os umage med at skabe gode rammer, så vores medarbejdere har en god hverdag.
Du får dette som en del af din hverdag, hvis du arbejder hos os:
- Et job i en solid virksomhed, hvor vi er stolte af vores høje medarbejderanciennitet.
- Et job i en agil virksomhed, som giver en afvekslende og dynamisk hverdag.
- Et engageret team af dygtige kolleger, hvor vi i samlet flok bidrager til vores succes.
Vi har travlt her hos BOXIT og vi arbejder koncentreret og ambitiøst, men vi finder også tid og plads til sociale aktiviteter i, og på tværs af, afdelingerne. Vi tilbyder frihed under ansvar, og et job i en virksomhed hvor vi ønsker, at work-life balance er højeste fokus.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning samt et CV til os via linket i højre side. Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, men behandler ansøgningerne løbende, og vi opfordrer derfor til at søge snarest.
For yderligere information om stillingen, kontakt venligst leder for depotrum Claus Pedersen på 30 21 46 88.
Hos BOXIT udlejer vi depotrum efter self-storage princippet til privat- og erhvervskunder på 12 lokationer i Jylland og på Fyn. På enkelte af disse lokationer har vi kontorhoteller, hvorfra der udlejes kontorer til mindre virksomheder. Desuden udlejer, sælger og specialopbygger vi skibscontainere til privat- og erhvervskunder. I vores koncern beskæftiger vi ca. 100 dygtige og velkvalificerede medarbejdere.
Se mere på www.boxit.dk
Jobbet er placeret i Esbjerg kommune, Region Syddanmark. Se flere afdelingsleder jobs i Esbjerg eller Region Syddanmark.
Oprettet 15 april og udløber 10 juni. Kilde: Jobnet
Kontakt: Claus Pedersen adamjuarezfcortezclaus@johnson-atkinsonsteinfernandezboxit.dk +4530214688
Lignende jobs
Salgsassistent til BOXIT Esbjerg
Salgsorienteret afdelingsleder søges til Esbjerg
Salgsorienteret afdelingsleder søges til Herning
Salgs- og rekrutteringskonsulent søges til Esbjerg
Carelink Pleje Esbjerg søger SSA og SSH til aftenvagter