Afdelingsleder til OK-Fonden Vonsildhave

OK-FONDEN logoAfdelingsleder · Kolding ·
OK-FONDEN / ledelse / plejehjem / kommunal sundhed / Fuldtid / Fuldtid / Chef

Vil du være den leder, der får både beboere og medarbejdere til at blomstre?

På OK-Fonden Vonsildhave søger vi en afdelingsleder, der kan kombinere faglig ledelse, samarbejde og menneskeligt nærvær i en hverdag, hvor trivsel, faglighed og relationer er i centrum. 

Om Vonsildhave

Vonsildhave er et privat plejehjem drevet af OK-Fonden i samarbejde med Kolding Kommune. Vi ligger i naturskønne omgivelser og har:

  • En stor og aktiv café
  • Et engageret beboer- og pårørenderåd
  • Mange frivillige, der er med til at skabe liv og fællesskab

Vi arbejder ud fra OK-Fondens værdier, hvor tillid, ordentlighed, faglighed og hverdagsglæde er bærende. Vores mål er, at livet skal leves – hele livet.

Din hverdag hos os

Som afdelingsleder bliver du en central del af lederteamet, og får en hverdag, hvor du:

  • Er synlig og tilgængelig for medarbejdere, beboere og pårørende
  • Bidrager til et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Får stor indflydelse på at udvikle kvaliteten i vores daglige arbejde
  • Indgår i et tæt samarbejde med chef, afdelingslederkollega og vagtplanlægger
  • Får en arbejdsplads med hurtige beslutningsveje, en åben kultur og en hverdag præget af humor, faglighed og nærvær

Dine opgaver

Ledelse og drift

  • Sikre stabil, lovmedholdelig og værdibåret drift
  • Være nærmeste leder for medarbejdere i dit team, inkl. 1:1 samtaler og feedback
  • Understøtte et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø
  • Arbejde tæt sammen med lederteamet om udvikling af driften

Faglig kvalitet og udvikling

  • Understøtte høj faglighed og rehabiliterende tilgang
  • Sikre korrekt dokumentation i Nexus
  • Facilitere læring efter UTH’er og omsætte den til forbedringer

Samarbejde og relationer

  • Bidrage til stærke relationer med beboere, pårørende og frivillige
  • Sikre beboernes selv- og medbestemmelse i hverdagslivet
  • Samarbejde med eksterne fagpersoner (læger, kommune, sygehuse m.fl.)

Administration

  • Personalemæssige opgaver (team- og afdelingsmøder, trivselssamtaler, sygefraværssamtaler m.m.)
  • Deltage i rekruttering
  • Samarbejde med TR, AMR og SU
  • Bidrage til administrative opgaver, der understøtter driften

Hvem er du?

Vi søger en afdelingsleder, der:

  • Har en sygeplejefaglig baggrund (SSA eller sygeplejerske)
  • Har erfaring med faglig ledelse eller lyst til at udvikle ledelseskompetencer
  • Er relationelt stærk, og skaber tillid i mødet med både beboere og medarbejdere
  • Kan lede forandringsprocesser, og er implementeringsstærk
  • Arbejder struktureret, er tydelig i sin kommunikation og trives i et tværfagligt miljø
  • Gerne har erfaring med KMD Nexus

Om OK-Fonden

OK-Fonden er en nonprofit omsorgsorganisation med plejehjem, psykiatriske botilbud, hospice og seniorboliger over hele landet. Vi arbejder for, at mennesker får et liv med mening – uanset livssituation.

Det praktiske

Stillingen er på fuld tid (37 timer pr. uge).

Du er velkommen til at kontakte chef Diana Galthen Madsen på tlf. <21 79 75 67> eller på mail: dima@ok-fonden.dk, hvis du har spørgsmål. Hun kan kontaktes fra den 7. april. 
Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse sker efter aftale.

Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere afdelingsleder jobs i Kolding eller Region Syddanmark.

Oprettet 27 marts og udløber 24 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Diana Galthen Madsen +4521797567

Lignende jobs