Centerleder, Byggeri, Klima & Vandteknologi

Professionshøjskolen VIA University College logoAfdelingsleder · Horsens ·
Professionshøjskolen VIA University College / forskning / ledelse / bæredygtighed / Fuldtid / Fuldtid / Chef

Vil du stå i spidsen for et dynamisk og spændende forskningsmiljø, der udvikler bæredygtige løsninger til fremtidens samfund?

I Forskningscenter for Byggeri, Klima og Vandteknologi forsker vi i bæredygtigt byggeri, klimatilpasning, energi og vandteknologi, altid med tæt kobling til praksis og samfundets behov. Hos os omsættes viden til konkrete løsninger gennem projekter, living-labs og stærke partnerskaber med både offentlige og private aktører.

Som centerleder i Forskningscenter for Byggeri, Klima og Vandteknologi bliver du en central drivkraft i et tværfagligt miljø, hvor forskning og udvikling foregår på hele TRL-skalaen fra idé til implementering, og hvor laboratoriearbejde, digitale processer og teknologisk udvikling går hånd i hånd.

Du får mulighed for at lede engagerede forskere, der skaber ny viden med reel værdi og bidrager til Danmarks grønne omstilling.

Hvis du vil være med til at forme et forskningscenter, der arbejder innovativt, fremadskuende og med stærk international orienteret faglighed, så er dette jobbet for dig.

Spændende forskningsfaglig ledelsesopgave
Som centerleder bliver du ansvarlig for at lede den daglige drift, økonomi og faglige udvikling af forskningscenteret. Du får personaleledelsesansvar for cirka 20 engagerede forskningsmedarbejdere, der alle bedriver praksisnært og anvendelsesorienteret forskning af høj kvalitet. Med reference til forskningschefen på området, indgår du i forskningsområdets ledergruppe, og skal her bidrage til at sikre strategisk sammenhæng på tværs.

Du får som centerleder en afgørende rolle i at drive centerets videre udvikling, og derudover får du også selv mulighed for at forske og bidrage til at tegne centerets faglige profil i forhold til samarbejdspartnere og omverden.

Faglig centerudvikling med stort potentiale
Du bliver ansvarlig for at sikre, at centeret leverer fagligt relevant forskning og udvikling, der understøtter VIAs uddannelser og forskningsområdets praksis. I den forbindelse skal du bidrage til at prioritere ressourcer og indsatser samt sikre sammenhæng mellem forskningsområdets overordnede strategi og de konkrete centerinitiativer.

Centeret står i dag på en række solide forskningsprogrammer og udviklingsaktiviteter, men der er en forventning om, at centeret over de kommende år skal øge sine forskningsaktiviteter, sikre en fortsat fantastisk arbejdsplads, skærpe sin forskningsprofil og skabe endnu flere forskningsresultater, som bidrager ind i uddannelserne og praksis. Der er således mange udviklingsmuligheder og potentialer, som du kan tage fat i, og du får derfor rigtig gode muligheder for at sætte et aftryk på både kultur, faglighed og videre udvikling af centeret.

Succeskriterierne i stillingen
For at få succes i stillingen, er der en række opgaver og temaer, som vi forventer vil fylde i rollen.

Vi har i overskriftsform listet de væsentligste her:

  • Udvikle og lede centrets fire faglige teams og skabe et godt, trygt og inspirerende forskningsmiljø baseret på samarbejde, nytænkning og høje, faglige ambitioner
  • Sikre strategisk og faglig retning samt videreudvikling af centerets faglige kvalitet (i samarbejde med forskningschef og forskningsledergruppen på forskningsområdet)
  • Udvikle og understøtte et stærkt forskningsmiljø, med fokus på medarbejderudvikling og trivsel i tæt samarbejde med centrets cirka 20 medarbejdere
  • Opbygge tæt samarbejde med de relevante uddannelser på området samt med de øvrige centre i forskningsområdet og derved sikre et godt videnflow
  • Sikre en klar prioritering af centerets investeringer og udviklingsprojekter sammen med forskningschefen
  • Være ansvarlig for udførelsen og opfølgningen på centrets strategiske udviklingsplan, og sikre resultater og forskningsbidrag af international kvalitet
  • Sikre en centerøkonomi i balance samt bidrage til at centret arbejder strategisk med eksternt finansierede projekter og bibeholder sit høje niveau af national og international funding

Vores forventninger til dig
For at opnå succes i stillingen, er det en forudsætning, at du har solide forskningsfaglige og ledelsesmæssige kompetencer. Vi forventer, at du har en forskeruddannelse på ph.d.-niveau samt betydelig og dokumenterbar forskningserfaring inden for et af centerets faglige områder. Du er vant til at arbejde professionelt med forskningsformidling, og du har et skarpt blik for kvalitet og anvendelighed i forskningen.

Du skal have talent for og lyst til personaleledelse, og sikring af et godt arbejdsmiljø skal være en vigtig prioritering for dig. Og så skal du være god til at indgå i samarbejder, både internt og eksternt.

Det er afgørende, at du trives i en rolle med mange interessenter både i og uden for VIA, og du skal have lyst til at gå forrest og sammen med medarbejderne være centerets faglige ansigt udadtil både nationalt og internationalt. Du skal derfor også have lyst til at udvikle dig kommunikativt, så du løbende bliver dygtigere til at formidle den faglige viden fra området.

Vi forventer, at du kan bevæge dig på både det strategiske, taktiske og operationelle ledelsesniveau.

Du skal evne at involvere dine medarbejdere i at sætte retning for forskningsprogrammerne og sikre de rigtige prioriteringer i centeret. Derudover skal du mestre at håndtere og bevæge dig i stor kompleksitet, hvilket kalder på stærke analytiske kompetencer.

Vi lægger vægt på at du

  • Er en nærværende personaleleder, som gennem klar kommunikation og dialog involverer medarbejderne i beslutninger
  • Har erfaring med personaleledelse og er i stand til at motivere en gruppe dygtige og selvstændige forskere
  • Mestrer udviklings og forandringsprocesser
  • Kan tage styring og drible med komplicerede opgaver
  • Har gå-på-mod og er klar på at komme til et forskningscenter med højt til loftet og kan mestre mange bolde i luften på samme tid

****Ansættelsesvilkår** 
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til Aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område​​​​​.**
Stillingen er uden højeste arbejdstid.
Hovedarbejdsstedet er VIA Campus Horsens, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland. Vi forventer derfor, at du har bil og kørekort til rådighed.
****Er du interesseret?** 
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, kan du kontakte rekrutteringsspecialist Casper Høgh på csh@ing.dk eller 50 50 25 70 som står for at hjælpe os med denne ansættelse**

https://techjob.dk/job/centerleder-til-byggeri-klima-og-vandteknologi-university-college-104780

Ansøgning 
Der gennemføres et testforløb hos VIAs HR-afdeling for kandidater, der går videre fra første samtalerunde.

Kort om forskningscenter for Byggeri, Klima og Vandteknologi.
Forskningscenter for Byggeri, Klima og Vandteknologi består af 4 forskningsprogrammer (Program for bæredygtigt byggeri, Program for energi, Program for klimatilpasning samt Program for vandteknologi) som bedriver praksisnært og anvendelsesorienteret forskning til gavn for tilhørende professioner og uddannelser. Forskningscentret består af et fagligt stærkt team med 20 forskere i direkte reference til centerlederen samt over 30 undervisere, der forsker ca. 20-50% af arbejdstiden. 
Forskningscentret er kendetegnet af engagerede medarbejdere, en høj funding og forskningsaktivitet, et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø med et stort netværk til eksterne partnere.

Forskningscentret er ét af tre forskningscentre i Forskningsområdet for Teknologi og Erhverv. De øvrige forskningscentre er placeret i Herning og Viborg og omfatter henholdsvis Forskningscenter for tekstil, design og cirkularitet i Herning samt Forskningscenter for animation, film og digitale processer i Viborg.

Om VIA University College
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med campusser i hele Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere, og vi udvikler vores uddannelser i tæt dialog med praksis.

VIA bedriver samtidig primært anvendt forskning i samarbejde med offentlige og private partnere. Vores forskning skaber ny viden, der styrker vores uddannelser og bidrager til løsninger på centrale samfundsudfordringer. Forskningsområdet består af tre stærke forskningsområder med tilhørende forskningscentre.

Læs mere om VIAs forskning her: https://www.via.dk/forskning

Vores arbejdsplads er kendetegnet ved fleksibilitet, faglig frihed og gode muligheder for udvikling. Vi værdsætter kompetencer og talent i mange former og tror på styrken ved diversitet. Alle, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund, opfordres derfor til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

Læs mere om VIA på www.via.dk.

Information om behandling af personoplysninger i forbindelse med rekruttering findes her: https://via.career.emply.com/persondatapolitik.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Techjob

Jobbet er placeret i Horsens kommune, Region Midtjylland. Se flere afdelingsleder jobs i Horsens eller Region Midtjylland.

Oprettet 9 april og udløber 29 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Casper Høgh +4550502570