Afdelingsleder søges til specialområdet - Betty botilbud
Afdelingsleder / Frederiksberg Kommune / ledelse / socialt arbejde / rehabilitering / Fuldtid / Fuldtid / Chef
Har du lyst til at være en aktiv del af et engageret ledelsesteam, der arbejder på at lave det bedste botilbud til voksne mennesker med udviklingshæmning og autisme?
Bliver du begejstret ved tanken om at understøtte mennesker i at leve så selvstændige og meningsfulde liv som muligt? Bliver du glad af at samarbejde med fagpersonale som engagerer sig i de borgere som bor på tilbuddet?
Så kan du være den, vi søger til jobbet som afdelingsleder hos os!
Vi søger en engageret afdelingsleder som både er optaget af at skabe et botilbud med de bedste rammer for udvikling af livskvalitet for bostedets beboere, men som også er optaget af at understøtte et udviklende og inspirerende arbejdsmiljø.
Hvad siger du ja til hvis du bliver afdelingsleder på Betty?
På Betty har vi høje faglige ambitioner. Vi har netop startet vores rejse med at arbejde rehabiliterende, dét skal vi blive endnu bedre til, og det har du lyst til at være med til.
For os er borgernes trivsel en vigtig forudsætning for udvikling mod et mere selvstændigt liv, og vi er derfor godt i gang med at integrere metoden LA2U, som giver os et metodisk grundlag til at arbejde med en borgergruppe som ikke altid er i stand til at sætte ord på hvad de ønsker, håber og drømmer om. Vi er på vej, og har brug for dig til at sikre at den faglige udvikling fortsætter i denne retning. Vi er optaget af at samarbejdet med borgerne skal have høj faglig kvalitet og at samarbejdet med medarbejdere og pårørende er tæt og godt; derfor ønsker vi os en profil med gode relationskompetencer.
Vi har mange samarbejdspartnere, herunder også myndighedsområdet og andre sundhedsfaglige derfor siger du ja til en rolle, hvor du hver dag benytter dine stærke samarbejdskompetencer i arbejdet.
Som afdelingsleder er du synlig og nærværende, du tilbyder struktur og overblik i en travl hverdag og du evner at tage beslutninger – også når det bliver komplekst. Du er af sind positiv og kan lide at inspirere og motivere.
Som afdelingsleder på Betty bliver du en del af et tværgående netværk i socialafdelingen, som sammen med tilbudsledere og medarbejdere forpligter sig til, at arbejde med videndeling og udvikling af tilbuddene.
Ledelsesansvaret som afdelingsleder omfatter opgaver inden for både driftsledelse og personaleledelse, herunder:
- At udarbejde og sikre ansvarlig drift af vagtplaner. Herunder daglig planlægning og ressourcefordeling.
- At levere faglig sparring og støtte til medarbejderne og at deltage i opfølgningsmøder og samtaler med samarbejdspartnere, netværk og pårørende.
- At modtage nye borgere (Vi har ledig kapacitet på 5. sal) og understøtte en god indflytning.
- At sikre modtagelse af nye medarbejdere, elever, studerende og praktikanter i tæt samarbejde med vejledere.
- At facilitere mødeledelse – og deltagelse.
- At afholde medarbejderudviklingssamtaler, omsorgs- og sygefraværssamtaler.
- At sikre at vi lever op til de forpligtelser vi har som følge af både Servicelov og Sundhedslov, herunder fokus på dokumentation.
Hvad tilbyder vi dig?
- En lederstilling, hvor du får indflydelse på faglig og organisatorisk udvikling.
- Meget frihed under ansvar, og mulighed for at forme din egen arbejdsdag.
- To personalegrupper på samme adresse, men hver sin etage, begge med høj faglighed, engagement og ambition.
- Et miljø hvor kerneværdier er trivsel og samarbejde.
- Integration i et ledelsesteam - du vil derfor ikke være alene med opgaverne og have adgang til daglig sparring om opgaverne ved behov.
- En hverdag med stor alsidighed og forhåbentlig mange smil og meget mening.
- God oplæring og intro til grundlæggende systemer og procedurer.
Kort om bostedet
Betty er en del af Frederiksberg Kommunes Sociale Indsatser. Vi leverer ydelser efter SEL § 105 og §108. Hos os bor der voksne mennesker i alderen 16 til ca. 90 år. Betty har plads til 74 beboere, med ca. 10 pladser på hver etage. Målgruppen på 5. etage rummer borgere med udviklingshæmning samt autisme, hvor den primært på 6. sal, rummer borgere med udviklingshæmning og et lidt lettere støttebehov.
Du kan læse mere om tilbuddet og målgrupperne her:
Lidt om det praktiske:
Stillingen er på 37 timer, og forventet tiltrædelse er den 1. marts 2026.
Har du spørgsmål til stillingen kan henvendelse i dagtimerne, rettes til tilbudsleder Sanne Mylenberg, på 28989595.
Ansøgningsfrist den 4. januar kl. 12.00.
Der vil blive afholdt to samtaler, 1. samtale, fordelt på to dage den 8. og 9. januar 2026 og 2. samtale den 12. januar 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling ud fra kvalifikationer.
Ansættelsen kræver at du kan opgive minimum én relevant reference.
Vi vil i forbindelse med ansættelse indhente offentlig straffeattest.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Jobbet er i Region Hovedstaden i Frederiksberg kommune, se flere Afdelingsleder jobs i Frederiksberg eller Region Hovedstaden
Oprettet 18 december og udløber 4 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Sanne Victoria Mylenberg +4528989595
Lignende jobs