Faglig koordinator for området for eksternt finansierede projekter (Post-Award)

Københavns Universitet logoChefkonsulent · København ·
Københavns Universitet / projektstyring / økonomi / post-award / Fuldtid / Chef / Fuldtid

Faglig koordinator for området for eksternt finansierede projekter (Post-Award)

Vil du være med til at understøtte projektøkonomernes arbejde på Danmarks største universitet samt indgå aktivt i udviklingen af dette forretningsområde?

Københavns Universitet (KU) søger en fagligt stærk og engageret ny kollega, der skal være faglig leder (faglig koordinator) af et team i Koncernregnskab, der beskæftiger sig med forvaltning af eksternt finansierede projekter på Post-Award-området. Er du til afvekslende opgaver, kan lide at finde gode løsninger sammen med dine kollegaer, arbejde med bl.a. processer, regelsæt og formidling, samt yde en god service til kollegaer og ledelse på tværs af KU, så er denne stilling måske noget for dig.

Du får en central rolle i forhold til at sikre overblik, koordinere og deltage i drifts- og udviklingsopgaver på ovennævnte faglige område i en stor og kompleks organisation. Du skal forestå den faglige koordinering af et team på fem dygtige kollegaer i Sektionen Finansielt Regnskab, med en uformel omgangstone, hvor faglighed, samarbejde og trivsel er i højsædet. Du bliver en vigtig faglig sparringspartner for såvel dine kollegaer som for ledelsen.

Om os
KU er Danmarks største universitet, blandt verdens bedste med 10.000 ansatte, 37.000 studerende og årlige indtægter på næsten 12 mia. kr., hvoraf en stor del kommer fra eksterne kilder, fx private fonde, offentlige puljer samt EU. Koncernregnskab er en del af KU Økonomi, og det er bl.a. vores opgave at skabe rammerne for den økonomiske styring af KU, herunder at understøtte vores projektøkonomer, der arbejder i KU’s tre Campusadministrationer.

Dine hovedopgaver
Du får en afvekslende hverdag med forskelligartede opgaver, bl.a.

  • Faglig koordinering af teamets drifts- og udviklingsopgaver
  • Faglig sparring med teamet om løsning af opgaver, opgaveafgrænsninger og prioriteringer
  • Faglig sparring med såvel sektionsleder som den øvrige ledelse om emner/forhold på område
  • Deltage i udviklingsaktiviteter og være med i implementeringen af nye regler og processer
  • Udarbejdelse af materiale til ledelse, revision og myndigheder
  • Bidrage til løsning af driftsopgaver samt ad hoc-henvendelser fra organisationen

Sektionens opgaver spænder vidt inden for forvaltningsområdet, herunder bl.a. også indtægtsdækket virksomhed. Løsning af bl.a. ovennævnte opgaver sker i løbende dialog med din sektionsleder.

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling, der giver dig rig mulighed for at udfolde og udvikle dine faglige og personlige kompetencer inden for flere områder, fx:
  • Faglig ledelse og koordinering af opgaver af meget forskelligartet kompleksitet
  • Mulighed for at få indflydelse på et vigtigt forretningsområde i udvikling på Danmarks største universitet, herunder med fokus på områdets forskellige interessenter
  • Finde og implementere de gode administrative løsninger og gøre en forskel for dine kollegaer
  • Mundtlig som skriftlig formidling, gøre det komplekse forståeligt alt efter modtageren

Vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og fritid bl.a. via fleksibel arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse med mulighed for at arbejde hjemmefra. Muligheder for løbende kompetenceudvikling vægtes høj. Vi bor tæt på Nørreport Station.

Vi forstiller os, at du

  • Har en relevant akademisk uddannelse (fx HD-R, cand.merc., cand.merc.aud., cand.polit.)
  • Har et godt indblik i regnskabsmæssige sammenhænge og du er fagligt nysgerrig
  • Prioriterer sparring og videndeling med kollegaer højt da dette er en stor del af stillingsindholdet
  • Er struktureret og analytisk i din opgavetilgang. Er løsningsorienteret med blik for detaljen, men i høj grad også evner at løfte dig op på overbliks- og forretningsniveauet
  • Har gode formidlingsevner på dansk – både mundtligt og skriftligt
  • Trives med selvstændige opgaver såvel som tæt samarbejde med kollegaer
  • Er god til at skabe relationer til kollegaer og samarbejdspartnere på tværs af organisationen
  • Har gode IT-kompetencer, herunder Excel og gerne erfaring med Navision Stat og LDV
  • Er initiativrig og har høje krav til din opgaveløsning og egenkontrol og fokus på bl.a. deadlines
  • Erfaring med faglig ledelse er en fordel, men ikke et krav

Erfaring med forvaltning af eksternt finansierede projekter fra fx universitets-/selvejesektoren, offentlige myndigheder eller revisorbranchen er en fordel, men ikke et krav.

Ansættelse og ansøgningsfrist
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer) med forventet tiltrædelse 1. juni 2026. Ansættelse sker som chefkonsulent uden personaleansvar i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Send ansøgning bilagt cv samt dokumentation for uddannelse senest søndag den 12. april 2026 via jobsiden på www.jobportal.ku.dk

Yderligere oplysninger om stillingen

Københavns Universitet ønsker at afspejle samfundets mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset personlig baggrund.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere chefkonsulent jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 20 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Bjarne Friis Ploumark moranjohnbfpandersonerin@williamsbelladm.ku.dk +4523301856

Lignende jobs