Fagligt stærk klubpædagog til Herlev Byskoles klub, afd. Elverhøj
I Herlev Kommune satser vi massivt på folkeskolen og investerer 21 mio. kr. årligt i almenskolerne fra 2026. Midlerne går blandt andet til tolærerordning i dansk og matematik, kompetenceudvikling samt flere voksne i SFO og klub. Det giver dig bedre rammer for at lave aktiviteter af høj kvalitet og skabe stærke relationer. Og dermed gøre en forskel for børnene i både skole, SFO og klub.
Derudover er vi i gang med at etablere lokale skole på hver sin matrikel med tæt og nærværende ledelse og et stærkt lokalt fællesskab.
Herlev Byskole søger en fagligt stærk skole- og klubpædagog, som kan indgå i både skole- og klub-samarbejdet. Du skal arbejde sammen med og være en del af vores klubpædagogteam samt lærerteams på mellemtrinnet 4.-6.kl.
Om jobbet
En del af tiden i klassen beror særligt på at skabe deltagelsesmuligheder for alle, hvilket betyder at du skal have dine pædagogiske kompetencer i spil.
Som skolepædagog på vores mellemtrin er du en del af et fast årgangsteam, og samtidig er du også en del af klubben. Det er vigtigt, at du brænder for at arbejde med børnene i både skole og fritidsdelen, og at du ser dig selv som en vigtig faktor i forhold til, at børnene oplever en sammenhæng mellem skole og klub.
I vores klub tager aktiviteterne udgangspunkt i børns læring, trivsel og dannelse. Aktiviteterne har som udgangspunkt rodfæste i barnets frie valg og den læring og dannelse. Derfor søger vi bredt kompetencemæssigt og holder døren åben for flere kombinationsmuligheder. Hvis du har kompetencer indenfor ét eller flere af nedenstående områder, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Afhængigt af dine kompetencer og interesser, vil du muligvis få andre opgaver i skoletiden. Der er bl.a. mulighed for at arbejde med mellemformer og enkeltintegration (støttetimer).
Om dig
Vi forestiller os, at du er pædagog, der har mod og lyst til det kreative arbejde og som besidder gode pædagogiske kompetencer. Du trives i mindre teams og bidrager med ro, overblik og et behageligt væsen i hverdagen.
Det er vigtigt, at du har en god forståelse for børn og deres færden i den digitale verden, er omstillingsparat og kan navigere i en varieret og levende hverdag. Interesse for at lave mad til og sammen med børnene vægtes højt, da det er en pædagogisk aktivitet og et fællesskabsskabende element i vores hverdag.
Vi lægger vægt på, at du er initiativrig, nytænkende og nyskabende, og at du tager ansvar for igangsætning af aktiviteter. Faglighed står stærkt, og der er særligt fokus på interesse for pigeklub og målrettede pædagogiske indsatser.
Derudover ser vi gerne en pædagog, som trives i tværfagligt samarbejde og har interesse for at være med til at sætte sit eget præg på arbejdspladsen. Du sætter pris på et godt grin og besidder masser af humor.
Vi søger en uddannet pædagog, der i samarbejde kan være med til at udvikle og løfte pædagogisk og didaktiske dannelsesopgaver inden for følgende faglige områder:
- kreative processer og aktiviteter i vores værksted
- gerne interesse for musik/drama
- børn i udsatte positioner
- tænker, at børn gør det godt, hvis de kan
- mener, at alle børn har krav på kvalificeret pædagogik
- ændrer din tilgang og ageren, hvis børnene ikke lykkes i det, der først var tænkt
- har høj ansvarlighed
- møder børn, kollegaer og forældre med et ressourcesyn
- ser på barnets hele dag
- fungerer godt i en travl hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver
Vi har fokus på et højt læringsudbytte i et miljø, hvor alle trives, og vi har brug for dig, der brænder for uddannelse og dannelse i skole og fritid. Dine relationelle kompetencer og din vilje til at arbejde teambaseret i professionelle læringsfællesskaber med dine kollegaer, vægtes højt hos os. Det er vigtigt, at du også kan samarbejde konstruktivt med forældre.
Vi kan tilbyde dig
Vi kan tilbyde dig som vores nye kollega:
- et tæt teamsamarbejde, hvor vi arbejder målrettet og har fokus på professionelle læringsfællesskaber som det bærende i teamsamarbejdet.
- en skole, der værdsætter mangfoldigheden og arbejder på, at både børn og voksne trives.
- en skole med en hverdag, hvor læring og fællesskab går hånd i hånd.
- et spændende arbejde med kontakt til børn, forældre og kolleger.
- høj grad af medindflydelse.
Om Herlev Byskole
Herlev Byskole er en skole i vækst med lidt over 1000 elever fra 0.-9. klasse og SFO/klub fordelt på to matrikler med knap 1 km imellem sig. Skolen har 4-5 spor på hver årgang, og heraf går ca. 600 elever i SFO/klub. Den 1. august 2026 splittes Herlev Byskole op i 2 selvstændige skoler.
I Herlev Kommune er vi optaget af at udvikle gode læringsmiljøer, hvor børn og voksne trives og lærer, og vi er derfor hele tiden nysgerrige på, hvordan vi videreudvikler vores skole. På Herlev Byskole vil vi gerne kendes på et godt fagligt niveau, en god trivsel og et godt fællesskab. Skolens lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i afdelinger og i årgangsteam i gode forpligtende læringsfællesskaber.
Du kan forvente
Du kan forvente et job, hvor du kan bruge de frie rammer i arbejdet med at rykke mennesker i en forandring, en arbejdsplads, hvor vi spiller hinanden gode for sammen at lykkes med kerneopgaven, en arbejdsplads, hvor vi giver hinanden anerkendelse - som er med til at fremme arbejdsglæde og faglig stolthed, en åben og ærlig dialog- og feedbackkultur, hvor der er plads til faglig dialog og, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for læring og vidensdeling.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter børneattest og udvidet straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Ansættelsesstart 1. april 2026.
Ansøgning
Send din ansøgning til os senest den 25. februar 2026 kl. 12.00. Vi forventer at holde løbende ansættelsessamtaler og senest den 4. marts 2026
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen eller kunne tænke dig en rundvisning, er du velkommen til at kontakte faglig leder for mellemtrin og klub, Line Bech Pedersen, på 44525625 eller skoleleder, Thomas H. Sandau, på 20517018.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Jobbet er placeret i Herlev kommune, Region Hovedstaden. Se flere skolepædagog jobs i Herlev eller Region Hovedstaden.
Oprettet 6 februar og udløber 25 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Line Bech Pedersen +4544525625
Lignende jobs
Skolepædagog på mellemtrin samt timer i klub
Fagligt stærk skolepædagog til Skovlunde Skole
To matematiklærere – den ene med naturfagsprofil – til mellemtrinnet på Skolen i Sydhavne...
Fagligt og relationelt stærk dansklærer til mellemtrinnet i København
Skolepædagog søges til SFO Gemmas Alle 36 i Tårnby