Fonden Buddumhuse søger en vågen nattevagt til en ung kvinde

Pædagogmedhjælper · Mariagerfjord ·

Stillingen er et barselsvikariat 1 juli 2026 (eller snarest derefter) til 31. august 2027 med mulighed for forlængelse.

Om stillingen:

Vi har brug for en vågen nattevagt til en ung kvinde med autisme. Hun har brug for verbal en-til-en-støtte hele døgnet til at strukturere, lægge skinner ud og guide og dette også om natten, hvis hun vågner. Hun er fuldt mobil og har kun brug for verbal støtte. Der er som udgangspunkt ikke udadreagerende adfærd og der kan forekomme personlig pleje. Vi forestiller os, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil være et sted mellem 25 og 37 timer (afhængigt af dine ønsker) med et fast rul, som udgangspunkt. Du kan være medbestemmende om det skal være 7-7 eller 5-2 rul.

Der vil altid være en kollega (sovende) i umiddelbar nærhed, så du vil ikke være helt alene på matriklen.

Din profil:

Du har muligvis kendskab til autisme eller/og formår at følge den udstukne struktur og de anvisninger, der bliver givet og som du evt. selv er med til at forme.

Du kan holde dig vågen om natten, og vil trives med at befinde dig i kvindens lejlighed i stuen, mens hun sover i soveværelset. Du har mulighed for at lave forskellige egne stille aktiviteter som f.eks. at læse m.m., når arbejdet tillader det. Du har eventuelt uddannelse, samt erfaring og personlighed, som matcher jobbet. Du må forvente at skulle arbejde til hverdag, hver 2. weekend og på helligdage. Vi har aldrig lukket.

Om os:

Fonden Buddumhuse er et bo- og opholdssted efter § 107, § 108 og § 66 samt dagtilbud efter § 104. Fonden Buddumhuse er en non-profit, selvejende institution, som driver opholdssted, botilbud og dagtilbud. Vi er et bo- behandlings- og udviklingssted for udviklingshæmmede børn, unge og voksne med psykiske problemstillinger. Stillingerne i dette opslag vil fysisk være på Buddumvej og høre under voksenområdet.

Vi er arbejdsplads, der vægter trivsel højt. Ikke kun beboernes, men også medarbejdernes. Derfor tilbyder vi bl.a. supervision, både fagprofessionelt og personligt ved behov. Vil du læse mere om os, så klik ind på fondenbuddumhuse.dk

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Pia pr. telefon på hverdage mellem kl. 8.30 og 16.30 på tlf. 2818 9433. Du er også velkommen til at sende en sms med spørgsmål eller at du gerne vil ringes op.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning - senest onsdag d 6. maj kl. 12.00. Send ansøgningen til Tina Andreassen på mail: tinawa@fondenbuddumhuse.dk

Vi holder samtaler tirsdag den 19. maj 2026. Har du ikke hørt fra os den 19. maj er stillingen besat til anden side.

Jobbet er placeret i Mariagerfjord kommune, Region Nordjylland. Se flere pædagogmedhjælper jobs i Mariagerfjord eller Region Nordjylland.

Oprettet 14 april og udløber 6 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Pia . +4528189433

Lignende jobs