IT-Supporterelev til Cyberdivisionen i Forsvaret - Haderslev
Kokkeelev / Mad & Restaurant / Elev / cybersikkerhed / it-support / elevuddannelse
Manchet
Er du typen, der elsker at få teknikken til at spille, og gerne vil bruge dine skills på noget, der faktisk betyder noget? Som IT-supporterelev hos Cyberdivisionen i Forsvaret får du chancen for at arbejde med IT, netværk og sikkerhed – alt sammen i et miljø, hvor fællesskab og ansvar går hånd i hånd.
Om os
Vi er Operation Support Syd Haderslev, en del af Cyberdivisionen under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Kort sagt: vi sørger for, at IT’en spiller på Haderslev Kaserne, Beredskabsstyrelsen i Haderslev og Tinglev, samt hos Hjemmeværnet i Søgård. Vi er et mindre team på 4, 2 dygtige IT-specialister og to IT-elever, som netop har afsluttet H1 og H2. Det betyder, at du kommer til at arbejde sammen med kolleger, der kender hverdagen som elev, og som gerne hjælper dig godt i gang.
Vi tilbyder
Som IT-supporterelev hos os får du en uddannelse, hvor du udvikler dine faglige kompetencer og bliver en del af et stærkt fællesskab. Du får tilknyttet en fast mentor, der følger dig gennem hele elevtiden og støtter dig i din udvikling. Du får mulighed for at rotere mellem forskellige afdelinger, så du opnår en bred forståelse for IT i Forsvaret. I hverdagen arbejder du med både support, service, teknik og netværk og får dermed en alsidig og praktisk erfaring.
Hos os er tillid, fleksibilitet og frihed under ansvar en naturlig del af kulturen. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, høj trivsel og en ordentlig omgangstone. Så grib chancen og bliv vores næste IT-supporterelev!
Om dig
Vi forventer, at du:
- Som minimum har afsluttet 9. eller 10. klasse og har gennemført Grundforløb 2 på Data- og kommunikationsuddannelsen.
- Har eller er i gang med at tage kørekort til kategori B.
- Er nysgerrig, engageret og tager ansvar for din egen læring.
- Trives med at samarbejde med andre, men også kan arbejde selvstændigt, når det kræves.
- Møder nye opgaver med energi, initiativ og lyst til at udvikle dig.
- Sætter en ære i kvalitet, ordentlighed og godt samarbejde.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.851,84 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 22.277,12 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål om uddannelsen eller hverdagen hos os, kan du kontakte Niels Løie Jensen på 7281 4746 eller lærlingekoordinator René Marott på 7281 4325.
Har du spørgsmål om ansættelse eller vilkår, kan du tage fat i HR-konsulent Silke Cicilia Rasmussen fra Personelkommandoen på telefon 2043 1029.
Ansøgningsfrist: 5. december 2025
Ansættelsesdato: 9. januar 2026 eller efter aftale
Vi beder dig søge stillingen via linket ”Søg den ledige stilling” og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis (udskrift af eksamensblad), grundforløbsbevis samt anden relevant dokumentation. Hvis det ikke er muligt at scanne og vedhæfte dokumenterne i PDF-format, kan du medbringe dem til samtalen.
Hvis du er fyldt 25 år, eller bliver det inden uddannelsesstart, skal du have gennemført en realkompetencevurdering (RKV) ved den tekniske skole. Denne skal vedlægges din ansøgning.
Forsvarsministeriets organisation værdsætter mangfoldighed og ser det som en styrke for opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere – uanset baggrund – til at søge stillingen.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
Lignende jobs
Bliv Gastronomelev i Forsvarets Køkken - Nymindegablejren
Se flere Kokkeelev jobs i Varde eller hele Region Syddanmark