Fysioterapeut til ambulant træning og aktivitet i Norddjurs Kommune
Fysioterapeut søges til Ambulant Træning og Aktivitet i Norddjurs Kommune
Nu har du chancen for at søge jobbet, hvor dine kompetencer som fysioterapeut er i centrum, da en af vores gode kolleger skal på barsel.
Vi kan tilbyde et vikariat ved Træningscenter Posthaven på 35-37 t./uge pr. 1. maj 2026 eller hurtigst muligt.
Vi modtager udfordrende og spændende henvisninger på borgere i alle målgrupper, primært efter Sundhedsloven §140, men også efter Serviceloven §86. Vi værdsætter det tværfaglige samarbejde og er i tæt dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere for at give vores borgere et veltilrettelagt og målrettet tilbud.
I Ambulant Træning og Aktivitet er vi tilsammen ansat 18 fysioterapeuter, 5 ergoterapeuter, 10 aktivitetsmedarbejdere og to terapeutkoordinatorer på vores to centre i Auning og Grenaa. Vi er et rigtig godt team, der værdsætter høj faglighed samt det gode arbejdsmiljø med en respektfuld omgangstone og et godt grin i frokostpausen. Afdelingen er i trivsel og udvikling med masser af faglig sparring både internt og i monofaglige erfagrupper.
Ved træning i borgers eget hjem samarbejder vi bl.a. med hjemmeplejen, rehabiliteringsteamet og plejecentre ift. koordinering af borgerens rehabiliteringsforløb.
Vi søger en kollega der:
- Har erfaring og/eller interesse for ortopædkirurgiske og neurologiske problemstillinger.
- Kan udføre træning på hold, individuelt og i borgers hjem.
- Er fleksibel og kan navigere i en omskiftelig hverdag, da opgavemængden kan variere fra dag til dag.
- Vil indgå i et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at få løst afdelingens opgaver.
- Kan arbejde selvstændigt, da terapeuterne selv planlægger individuelle aftaler med borgerne.
- Værdsætter og bidrager til det gode, trygge og humoristiske arbejdsmiljø.
- Har lyst til at indgå i en spændende faglig udvikling i et tværfagligt fællesskab.
Vores opgaver løses primært på træningscentrene, men også i borgerens hjem, og det vil derfor være nødvendigt, at du har kørekort.
Løn og ansættelsesvilkår i.f.t. gældende overenskomst.
Hvis du er blevet nysgerrig på at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Terapeutkoordinator Posthaven, Janne Andersen tlf. 21 55 84 30.
Ansøgningsfrist den 31. marts 2026
Vi forventer af afholde samtaler den 8 eller 9. april 2026.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Jobbet er placeret i Norddjurs kommune, Region Midtjylland. Se flere fysioterapeut jobs i Norddjurs eller Region Midtjylland.
Oprettet 16 marts og udløber 31 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lene Ballegaard +4551481458
Lignende jobs
Fysioterapeut til Træningsafdelingen ved Sundhed og Rehabiliteringudløber snart
Barselsvikariat i Hjemmesygeplejen Grenaa‑Anholt
Ergoterapeut til barselsvikariat, Pleje‑og‑rehabilitering, Team Skæring, Aarhus
Fysioterapeut til døgngenoptræning på Svaleparken
Fysioterapeut til Distrikt Paderup/Assentoft – rehabilitering og helhedspleje