etjob.dk
København kommune Kontormedarbejder

Administrativ Sagsbehandler - Helbredsgodkendelser (Trafikstyrelsen)

Trafikstyrelsen leder efter dig, der gerne vil arbejde med sagsbehandling af helbredsgodkendelser på baneområdet

Er du ansvarsfuld og detaljeorienteret? Og har du lyst til at prøve kræfter med sagsbehandling på helbredsområdet for jernbane, metro og letbanepersonale? Så er du måske den nye medarbejder vi søger til en 2-årig stilling i Trafikstyrelsen.

Om jobbet
Vi søger en kollega, som skal indgå i den faste gruppe af sagsbehandlere, dervaretager administrativ sagsbehandling i forbindelse med helbredsgodkendelser på baneområdet.

Som administrativ medarbejder skal du sammen med dine kolleger journalisere og behandle ansøgninger om helbredsgodkendelser samt besvare henvendelser fra borgere og virksomheder.

Arbejdet sker i øvrigt i tæt samarbejde med vores fagkontor, der består af 2 læger og 3 jurister.

Vi bliver glade hvis du:

  • har en administrativ uddannelse eller erfaring enten fra det private eller offentlige
  • har gode it-kundskaber og er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer
  • har kendskab til ESDH-systemet Workzone
  • er produktiv og kan behandle mange sager uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • trives med mange ”rutineopgaver”, men ikke er bleg for at tage imod nye
  • er god til hurtigt at danne dig overblik over og planlægge din hverdag og opgaver
  • nyder en effektiv hverdag, hvor du kan se resultaterne af din indsats
  • er udadvendt, initiativrig og kan tage et selvstændigt ansvar
  • er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker

Vi tilbyder

  • faglig sparring og udvikling i et team, hvor vi både har ambitioner og værdsætter det gode kollegaskab
  • mulighed for at præge og forbedre vores sagsbehandlingsprocesser
  • et job, hvor du får mulighed for at bruge dine faglige og personlige kompetencer
  • et varieret og udfordrende job, som kræver høj faglig kvalitet og sans for detaljen
  • fleksible arbejdstider, der rummer plads til fritid og familieliv
  • mulighed for hjemmearbejde

Hvad kan du forvente af dine kommende kolleger?

Du vil blive del af et team der består af 12 kontorfunktionærer, 2 elever og en teamleder. Teamet arbejder bl.a. med klagesager på flypassagerrettighedsområdet, sikkerhedsgodkendelser, forsikringer og security-certificeringer. I det daglige arbejde med helbredsgodkendelser vil du indgå i en fast gruppe med to andre dygtige og rutinerede kollegaer der har stor erfaring med området.

Vi har en uformel omgangstone og kan lide et godt grin. Du får engagerede kolleger, som tager ansvar og hjælper hinanden.

Selvom vi har en spændende og til tider udfordrende hverdag, prioriterer vi at bibeholde et godt arbejdsmiljø, der også rummer plads til fritid og familieliv.

Det får du hos os

Når vi siger, at vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at vores medarbejdere oplever balance mellem arbejdstid og fritid – så mener vi det altså.

Vores fikstid er kl. 9-14 (kl. 10-14 om mandagen). Det er her, vi forventer, at du er tilgængelig og arbejder.

Hvis du arbejder mere end dine 37 timer, så opsparer du fleks. Den kan du afvikle enten ved hele eller halve fleks-dage eller f.eks. ved kortere arbejdsdage i en periode.

Generelt har du god mulighed for selv at planlægge og administrere din arbejdsdag. Du arbejde hjemme i 2 dage om ugen, hvis dine opgaver tillader det.

Vi er en arbejdsplads, der rummer alt fra småbørnsforældrene til medarbejderen, der er i karrierens efterår. Derfor giver vi dig mulighed for tilpassede arbejdstider, orlov, flexjob, plustid og nedsat tid, hvis det er det, du har brug for.

Løn og ansættelsesforhold

Der er tale om en midlertidig stilling på 2 år på 37 timer om ugen.

Stillingen er med start hurtigst muligt. Løn og ansættelse sker efter gældende HK-overenskomst.

Trafikstyrelsen - hvem er vi?

Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, luftfart og havne, hvor kerneområderne er tilsyn og regulering.

Trafikstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Johanne Krøyer på telefon: 4178 0531 eller jogkehammondmelissaperry@wise-rivera.dktrafikstyrelsen.dkfoley.dk.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen er du velkommen til at kontakte HR partner Sunniva Isaksen på mail: irwinjessicafoxtiffanyhollyyorksuisa@ramos.dktrafikstyrelsen.dksmith.dk

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest 28. august 2025 kl. 23.59. Der forventes at afholdes ansættelsessamtaler i uge 36 og 37.

Du kan læse mere om Trafikstyrelsen på www.trafikstyrelsen.dk.