Barselsvikar: Administrativ Medarbejder - Psykiatrisk Afdeling Aabenraa
Brænder du for at yde god service, og har du lyst til at varetage en bred vifte af spændende kontoropgaver i en afdeling med gode kollegaer?
Så er det dig, vi søger til en stilling som administrativ medarbejder.
Dine opgaver
Administrative opgaver vil du varetage i gennemsnit 3 dage om ugen og kan bestå af:
- Booking af møder, lokaler og forplejning; herunder arrangere receptioner, jubilæer og juleaktiviteter i afdelingen
- Oprette kurser i Plan2Learn
- HR-opgaver i forbindelse med rekruttering, herunder oprette jobannoncer i TalentRecruiter
- Lave dagsordener og referater til forskellige mødefora
- Ad hoc opgaver i forhold til løsning af stabens fælles opgaver. Opgaverne fastsættes ud fra dine ønsker og kompetencer.
Økonomiopgaver vil du varetage i gennemsnit 2 dage om ugen og kan bestå af:
- Betaling og fordeling af faktura
- Deltage i udvalgte økonomimøder, bl.a. erfa-gruppemøder
- Andre økonomiopgaver, fx assistere med at udarbejde kontrakter på eksterne konsulenter eller afregning af ydelser.
Vi søger en administrativ medarbejder, der har:
- Gennemført en kontoruddannelse; fx kontoruddannelse med speciale i offentlig administration, administrationsbachelor, diplom i offentlig forvaltning og administration eller lignende
- Gode IT-færdigheder. Kendskab til en række af de ovenfornævnte IT-programmer, som anvendes i afdelingen er en klar fordel.
- Grundlæggende erfaring med økonomiopgaver
- Er dygtig til at formulere sig skriftligt og mundtligt på en forståelig måde, der er tilpasset kontekst og målgruppe.
For at trives på kontoret skal du kunne håndtere mange henvendelser og spørgsmål fra både medarbejdere og ledere på en serviceminded, fleksibel og imødekommende måde. Du motiveres af at være den, der får tingene til at fungere. Du kan have flere bolde i luften ad gangen og er i stand til at være i en proces, hvor tingene kan skifte retning undervejs.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt job med mange afvekslende arbejdsopgaver
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En uformel omgangstone i et tværfagligt miljø
- En spændende arbejdsplads, hvor et godt kollegialt samarbejde vægtes højt
Du referer til funktionslederen for staben.
Om afdelingen
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa består af en akutmodtagelse, seks sengeafsnit med tilsammen 95 sengepladser og forskellige ambulante enheder på matrikler i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa Kommune. Der er ca. 440 medarbejdere i afdelingen.
Læs mere om vores afdeling på www.psykiatrienisyddanmark.dk
Praktiske oplysninger:
Ansøgningsfristen er den 18. september 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. september 2025.
Ansættelse pr. 1. november 2025
Hvis du indkaldes til samtale, vil du blive bedt om at udfylde en personprofil-test, som vil indgå i dialogen med os.
For yderligere oplysninger kan du kontakte funktionsleder for staben Morten Sandberg på mail: erin53annette97Morten.Sandberg@owens-roberson.dkrsyd.dkrichard-martinez.dkjohnson.dk eller på telefon 99 44 54 03.
Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.
Stillingen er på 30 timer om ugen.
Ansættelsen er begivenhedsbestemt og løber så længe den fastansatte administrative medarbejder er på barselsorlov. Ca. 8 uger efter fødslen vil du blive underrettet om barselsorlovens slutdato.
Vi glæder os til at høre fra dig!