etjob.dk
Frederikssund kommune Dagtilbudsleder

Dagtilbudsleder til Børnehuset Kroghøj i Frederikssund

Børnehuset Kroghøj søger en synlig leder, som kan navigere mellem at være i en praksisnær hverdag og sætte strategisk faglig udvikling i højsæde.

Er du passioneret omkring dagtilbudsledelse og brænder du for at skabe stærke pædagogiske læringsmiljøer for børn i vuggestue og børnehave? Så er det måske lige dig vi står og mangler til en spændende stilling som dagtilbudsleder af børnehuset Kroghøj - en integreret institution beliggende naturskønne Slangerup.

Om Børnehuset Kroghøj
Børnehuset Kroghøj ligger dejligt placeret, centralt i Slangerup. Vi er en del af 5 andre børnehuse som vi arbejder tæt sammen med. Vores hus består af 4 stuer fordelt på to vuggegrupper og to børnehavegrupper. Vi har plads til 26 vuggebørn og 40 børnehavebørn.

Kroghøj er over de seneste år blevet totalt renoveret og fremstår med lyse rummelige lokaler. Vi har frokostordning og derfor et helt nyt køkken med husassistent.
Vi er omgivet af en stor legeplads, som bruges hver dag. Vi prioriteter udelivet og er ofte på tur ud af huset. Vi går på biblioteket, besøger andre legepladser, den store mark med plads til at løbe og tumle, plukker bær og frugter alt efter årstid.

Vi er optagede af at lave gode æstetiske læringsmiljøer for alle børn, så det enkelte barns udvikling og trivsel altid er i bevægelse.

Vi søger en dagtilbudsleder, der:

  • Har en passion for pædagogisk ledelse og et ønske om at skabe udvikling og høj pædagogisk faglighed i et børnehus med børn i alderen 0-6 år.
  • Har solidt kendskab til dagtilbudsloven og de styrkede pædagogiske læreplaner, og kan arbejde strategisk med pædagogisk tilsyn, dokumentation og evalueringskultur.
  • Kan sætte en tydelig retning og bidrage til at skabe inspirerende rammer for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • Ser værdi i det gode forældresamarbejde og kan drive samarbejdet med forældrebestyrelsen.
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde i en politisk styret organisation og forstår de betingelser og muligheder, det indebærer.
  • Har evnen til at balancere og udleve administrativ ledelse, faglig ledelse, personaleledelse og strategisk udvikling af dagtilbud.
  • Evner at iværksætte og implementere processer, følge dem til dørs og skabe engagement omkring dem.
  • Er en anerkendende, synlig og nærværende leder, der formår at motivere og udvikle medarbejdere samt sikre et godt arbejdsmiljø.
  • Har fokus på samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere som psykologer, logopæder, familieafdelingen og sundhedsplejen.
  • Besidder gode IT-kompetencer og er parat til at sætte sig ind i nye digitale systemer.
  • Er klar på at varetage opgaven med budgetstyring.

Vi tilbyder:

  • Et stort hus i god udvikling, som står godt på egne ben.
  • Vi er en forholdsvis ny personalegruppe, med kæmpe engagement for at samarbejde og hele tiden udvikle på egen praksis.
  • Vi er åbne og nysgerrige som personalegruppe, vi har lyst og mod til at lære nyt.
  • Vi har en stærk og ordentlig forældrebestyrelse, som gerne samarbejder og kommer med gode ideer.
  • Vores forældregruppe er alsidig og optaget af at, Kroghøj er et godt sted at være som barn.
  • Vi er stabile og har over det sidste år, fået et lavt sygefravær i hele huset.
  • Alle pædagoger i Kroghøj, har eller er påbegyndt ICDP - uddannelsen.
  • Vi søger en synlig leder som kan deltage aktivt i vores hver dag.

Som leder i Frederikssund Kommune får du desuden:

  • Et struktureret onboarding-program, herunder mentorordning.
  • Et stærkt ledernetværk, hvor du kan hente inspiration og sparring.
  • Uddannelse i ICDP samt mulighed for lederudviklingsforløb og efteruddannelse.
  • Et velfungerende samarbejde med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljøorganisation.
  • Et dagtilbudsområde med solidt tværfagligt samarbejde med PPR og familieafdelingen.

En ny ledelsesstruktur i Frederikssund Kommune
Pr. 1. marts 2025 er Frederikssund Kommune overgået til en ny ledelsesstruktur, hvor børnehusene opererer som selvstændige enheder. Denne omstrukturering er skabt for at styrke den lokale ledelse og højne den pædagogiske faglighed.

Med denne organisering får både ledelse og forældre større indflydelse på dagligdagen samt mulighed for at præge udviklingen af et pædagogisk læringsmiljø af høj kvalitet. Vi befinder os nærværende i en fase, hvor vi sammen skaber vores fremtidige retning, og vi håber, at du vil være en del af denne rejse.

Er du interesseret?
Vi opfordrer dig til at besøge os, for at opleve vores børnehus og møde vores engagerede personale. Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte konstitueret leder Lone Stahlhut på telefon 24 91 75 88 eller afdelingsleder for dagtilbuddet i Frederikssund, Sune Thor Olsen, på telefon 29 99 96 14.

Vi ser frem til at høre fra dig!