etjob.dk
Lolland kommune Afdelingsleder

Hus-koordinator ved Museum Lolland-Falster i Nakskov

Brænder du for turisme, events, kulturhistorie og natur? Kan du bestyre et hus med udstilling og aktiviteter, skabe følgeskab og lokalt engagement?

Så er du måske vores kommende hus-koordinator.

Museum Lolland-Falster søger en engageret medarbejder til den daglige drift og udvikling af et nyt besøgscenter i den smukke, nyrenoverede havnebygning på Honnørkajen i Nakskov.

Besøgscentrets udstilling ”Porten til Fjorden” skal inspirere de besøgende til at tage på opdagelse i Nakskov by og det omkringliggende fjordlandskab.

Til udstillingen er der beskrevet et 3-årigt aktivitetsprogram, der har til formål at involvere lokale aktører og frivillige i forskellige aktiviteter med fokus på formidling af Nakskov Fjord unikke kulturhistorie og natur. Aktiviteterne vil være en del af besøgscentrets drift, som du får ansvar for at koordinere sammen med besøgscentrets og Museum Lolland-Falsters øvrige personale.

Udover besøgscentret vil havnebygningen desuden rumme lokaler, der kan lånes af lokale borgere og foreninger samt en forpagtet café. Som hus-koordinator vil du få ansvaret for et godt samarbejde mellem havnebygningens forskellige brugere.

Dine primære opgaver

Som ansvarlig for den daglige drift og koordinering vil du få en nøglerolle i at:

  • Drive og udvikle besøgscentret som en levende platform for fortællinger, fællesskab og aktiviteter
  • Planlægge, afvikle og videreudvikle events i og omkring havnebygningen og fjorden
  • Indgå i tæt samarbejde med lokale aktører, frivillige og foreninger om at skabe relevante og inkluderende oplevelser
  • Koordinere driften af besøgscentret (herunder vagtplaner, butiksdrifts, vareindkøb, booking, teknisk vedligehold, rengøring samt samarbejde med havnebygningens øvrige brugere)
  • Facilitere og understøtte frivillige grupper og netværk – herunder infomøder og opfølgning
  • Medvirke til markedsføring og synlighed, bl.a. via sociale medier og partnerskaber
  • Bidrage til løbende udvikling og evaluering af tilbud og aktiviteter

Vi søger en profil som

  • Har en relevant uddannelse inden for Leisure Management, Event Management, turisme, kulturformidling eller lignende
  • Har erfaring med at planlægge og gennemføre events og aktiviteter – gerne i samarbejde med frivillige og lokale aktører
  • Har flair for relationer, netværk og partnerskaber, og kan agere brobygger i et lokalt forankret miljø
  • Er struktureret og har sans for drift, booking og koordinering
  • Trives med at tage ansvar, arbejde selvstændigt og være til stede som værtskab i dagligdagen

Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at blive en del af et nyt og ambitiøst formidlingsprojekt med stærk lokal forankring
  • Et alsidigt job, hvor du er med til at udvikle både indhold og rammer
  • En central rolle i et dedikeret team med højt fagligt engagement og tværfagligt samarbejde
  • Ansættelse i en organisation i udvikling med fokus på formidling, bæredygtighed og fællesskab

Praktisk

  • Arbejdstid: Stillingen er på fuld tid og tidsubestemt. Du må forvente at skulle arbejde i weekender
  • Arbejdssted: Havnebygningen, Honnørkajen i Nakskov
  • Kørekort: Kørekort B er en forudsætning
  • Opstart: Den 1. december 2025
  • Organisatorisk indplacering: Hus-koordinatoren refererer til Museum Lolland-Falsters direktør

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og andre relevante bilag i én samlet pdf-fil mærket ”Folket ved Fjorden” til  jobperkinsjenniferdcruzdhunt@watkins.dkwalker-harris.dkmendez-matthews.dkmuseumlollandfalster.dk senest den 1. oktober 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper Høhling Søsted, mobil: 5121 2950, mail: khssmithjoelwilliamsanchez@museumlollandfalster.dkgomez.dkdalton.dk.

 Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

 Yderligere information om Museum Lolland-Falster findes på www.museumlollandfalster.dk

 Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41.

Museum Lolland-Falster er det eneste statsanerkendte kulturhistoriske museum på Lolland-Falster med ansvar for den brede kulturhistorie fra istiden til i dag.  Museet forvalter museumslovens kapitel 8 for nyere tid og arkæologi for Lolland og Guldborgsund Kommuner.

Museum Lolland-Falster er et fremtrædende, markant, nytænkende, professionelt kulturhistorisk museum med ry for at være en vellykket fusion.  Museets arbejdsplatforme er lokale, nationale og internationale. Museet har i en årrække haft internationalt samarbejde med Nordtyskland og museer rundt om Østersøen.