etjob.dk
København kommune Kok

Kok/Kantinemedarbejder hos UNICEF - Internationalt Køkken

Vil du bruge din faglighed og fantasi i en kantine med stærkt fællesskab, internationale gæster og gode arbejdstider? Så er du måske vores nye kollega hos UNICEF i Nordhavn!

Hos UNICEF handler hverdagen om at gøre en forskel – og i kantinen gør vi det med maden.

Mad med mening – og gæster fra hele verden
Hos os laver vi hver dag frokost til ca. 125 gæster, som kommer fra alle hjørner af kloden. Derfor henter vi inspiration i hele verdens køkkener, når vi sammensætter dagens retter – med sæsonens bedste råvarer og smage fra nær og fjern.

Vi laver maden ét sted og serverer den et andet – og der er noget særligt ved at trille vognen over gården, hilse på gæsterne undervejs og mærke glæden, når maden bliver serveret.

Et lille team med stort sammenhold
Du bliver en del af et team på fire: en køkkenchef, en cafémedarbejder, en opvasker/salatmager – og dig som kok eller erfaren medarbejder.

Vi har det sjovt, hjælper hinanden med alt fra opvask til servering – og finder altid løsninger sammen. Her er plads til initiativ, idéer og forskellighed, og vi får hverdagen til at lykkes som et hold.

Dine opgaver
Hos os får du en hverdag med ansvar, variation og kreativ frihed. Du vil blandt andet:

  • Tilberede indbydende varme og kolde retter med sæsonens bedste råvarer
  • Være med til at planlægge menuer og bruge din fantasi til at udvikle nye retter
  • Skabe en god oplevelse for gæsterne – både i køkkenet og i front
  • Stå for egenkontrol og varebestilling

Hvem er du?
Du er enten faglært kok eller cater – eller ufaglært med masser af god erfaring fra et professionelt køkken. Du brænder særligt for det varme køkken, arbejder selvstændigt og bevarer overblikket – selv når der er gang i mange gryder på én gang.

Samtidig er du imødekommende og trives i et team, hvor man hjælper hinanden og bidrager til den gode stemning.

Det får du hos os

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • En hyggelig og alsidig hverdag med faglig frihed og plads til at sætte dit eget præg
  • Gode arbejdstider: kl. 06.30-14.30 eller 07.00-15.00 – alt efter hvad der passer dig bedst
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling, fællesskab og arbejdsglæde
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter

Bliv en del af vores lille team
Send dit CV allerede i dag – vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet det rette match.

Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen snarest muligt eller efter aftale.