Kontaktcenter Medarbejder - Odense Kommune
Vil du være Odense Kommunes stemme udadtil, og brænder du for at arbejde i et serviceorienteret og professionelt miljø? Kan du, og har du lyst til at yde god kundeservice, borgerbetjening samt leve dig ind i borgerens behov i et performanceorienteret miljø? Så bliv en del af Kontaktcenter Odense!
Om os
Kontaktcenter Odense er organisatorisk forankret i Ydelse, der er en del af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune. Vi er 19 ansatte i Kontaktcenter Odense, heraf en leder og en elev.
Vi servicerer hele kommunens organisation via hovednummeret 66 13 13 72, og modtager årligt omkring 200.000 kald. Heraf afklares ca. 50% med det samme, mens de resterende kald omstilles eller der lægges beskeder til baglandet.
Om jobbet
Vi søger en medarbejder til en tidsbegrænset stilling hurtigst muligt og senest den 1. december 2025 til 31. december 2026. Stillingen er på 35 timer om ugen.
Som kontaktcentermedarbejder i Odense Kommune vil din dagligdag bestå i at:
- besvare, behandle og journalisere telefoniske henvendelser fra borgere og virksomheder – og sigte mod at besvare henvendelsen første gang
- tæt sparring med kollegaer og samarbejdspartnere i kommunen
- vejledning og teknisk support i forbindelse med borgenes brug af selvbetjeningsløsninger på odense.dk og borger.dk
- opnå forskellige personlige mål inden for produktivitet og kvalitet i arbejdet
- medvirke til et godt og socialt arbejdsmiljø
Om dig
Vi forventer, at du:
- er kontoruddannet
- har stor erfaring med telefonbetjeninge
- er lyttende. Du skal tale i telefon hele din arbejdsdag, og du skal yde en god service - hver gang
- kan smile igennem telefonen
- kan overskue helheder i komplekse situationer samt afkode borgernes behov
- har faglig stolthed i det arbejde du udfører og lægger vægt på at videreudvikle din viden og kompetencer
- trives med et højt tempo og har det godt med at arbejde med personlige mål og levere resultater
- er robust i forhold til, at der primært er tale om servicering af borgere og virksomheder via telefonen
- har en mental robusthed i forhold til at kunne navigere i et arbejdsliv med forandring og forskellighed
- aktivt tager medansvar for, at afdelingen når de mål, der er sat
- taler, forstår og skriver dansk – i forbindelse med dine samtaler kommer du til at skrive mange journalnotater
- rar gode sproglige kompetencer, primært mundtligt i engelsk
- er lærenem, har viljen til at lære nyt og evner hurtigt at tilegne dig ny viden
- rrfaren bruger af IT og digitale værktøjer
Vi tilbyder
- Mulighed for faglig udvikling gennem et spændende og uformelt arbejdsmiljø med en bred kontaktflade
- Mulighed for personlig udvikling gennem feedback på dine resultater og mulighed for at udvikle dig i takt med de initiativer, der igangsættes i afdelingen
- Grundig oplæring og træning. Oplæringen vil veksle mellem teori og praksis, hvor du bliver klædt ordentligt på til selv at kunne varetage kald efter endt træning
- Efter endt oplæring vil der nogle dage/perioder være mulighed for at kunne arbejde hjemmefra
- Engagerede kollegaer og et godt socialt fællesskab
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem HK Kommunal og KL med grundlønstrin 22.
Der arbejdes efter vagtplan med vagter mandag til fredag i følgende tidsrum: mandag - onsdag kl. 08.00-15.00, torsdag kl. 08.00 - 17.00 og fredag kl. 08.00 - 13.00.
Arbejdsstedet er Skulkenborg 1, 5000 Odense C.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte leder Jesper Poniewozik Clausen på 20 54 22 30.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er torsdag den 16. oktober 2025. Samtaler holdes onsdag den 22. oktober 2025, og vil ske ved personligt fremmøde på arbejdsstedet, Skulkenborg 1 i Odense C.