Kontorelev i Økonomi hos Femern Link Contractors
Bliv kontorelev med speciale i økonomi hos Femern Link Contractors (FLC) – i København
Vil du være en del af et af Europas største og mest spændende byggeprojekter? Som kontorelev med speciale i økonomi hos Femern Link Contractors (FLC) i København får du mulighed for at arbejde med økonomi i et internationalt miljø og samtidig blive en del af et stærkt elevfællesskab.
Vi søger en engageret elev, der har lyst til at udvikle sig fagligt og personligt i en dynamisk organisation, hvor du får ansvar, oplæring og indsigt i et stort og komplekst projekt.
Om stillingen
Som kontorelev hos os vil du få en bred vifte af opgaver inden for økonomi og arbejde tæt sammen med både danske og internationale kollegaer. Du får tilknyttet en fast oplæringsansvarlig, som støtter dig i hverdagen og sikrer, at du gradvist bliver introduceret til dine arbejdsområder.
Dine primære opgaver vil omfatte:
- Korrespondance med leverandører og indkøbere
- Bogføring og kontering af fakturaer
- Fakturakontrol
- Bankbogføring og bankafstemning
- Rykkerbehandling og validering
- Oprettelse af nye leverandører
- Momsangivelse og rapportering
Vi forventer ikke, at du mestrer alle opgaver fra starten – vi sørger naturligvis for grundig oplæring. Det vigtigste er, at du har en god logisk sans, flair for tal, grundlæggende færdigheder i Excel og lyst til at lære.
Uddannelseskrav
For at komme i betragtning til stillingen skal du have gennemført én af følgende uddannelser:
- Grundforløb 2 på EUD med kontorretning
- EUX Business
- HHX
- STX, HTX eller HF – suppleret med et 5-ugers EUS-forløb med kontorspeciale
Vi søger dig, som:
- Har interesse for administration og økonomi
- Besidder logisk og struktureret tankegang
- Har grundlæggende færdigheder i Excel
- Er engageret, nysgerrig og klar til at arbejde i et dynamisk, internationalt miljø
En elevtid med fællesskab og netværk
Hos FLC bliver du en del af et stærkt elevnetværk med fokus på faglig udvikling og trivsel. Vi tilbyder bl.a.:
- To årlige Apprentice Days med fokus på samarbejde og fællesskab på tværs af fagretninger
- To årlige Apprentice Unity-møder med faglige oplæg, inspiration og netværk
- Løbende sociale arrangementer, fælles frokoster og lærlingeinitiativer, der styrker sammenholdet
- Mulighed for at blive en del af et internationalt projektmiljø med kollegaer fra hele Europa
Vi tilbyder
- En grundig oplæring og tæt opfølgning gennem hele uddannelsesforløbet
- En fast oplæringsansvarlig i din afdeling
- Attraktiv frokostordning
- En arbejdsplads centralt i København, tæt på Femøren Metrostation
Bliv en del af noget større
Som kontorelev hos FLC får du ikke bare en elevplads – du bliver en del af et internationalt projekt i verdensklasse, hvor der er højt til loftet og plads til at vokse.
Interesseret?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt via linket på vores hjemmeside, da vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte elevkoordinator Catja Grejs Bordoy på tlf. 20 36 04 85 eller amandaevansjoseph01apprentice@flc-jv.comparker-richardson.dkferguson-adams.dksmith.dk.