Projektkonsulent - Udeservering og Støj, København (Barselsvikariat)
Vær med til at implementere de politiske visioner og beslutninger om Udeservering og Støj i København i forvaltningens myndighedsarbejde og den daglige drift. Bliv en del af en hverdag med stort politisk fokus og spændende udfordringer på tværs af forskellige fagligheder.
Som projektkonsulent bliver det din hovedopgave at sikre fremdrift i processer og projekter, samt at bidrage til enhedens brug af statistik og data for at sikre succesfuld opgaveløsning.
Du skal bidrage til flere forskellige sideløbende projekter, gribe løse ender, være vedholdende og løbende have fokus på opsamlinger, evalueringer o.l. Derudover vil du bidrage til enhedens politiske betjening med fx budgetnotater, hvilket sker i tæt samarbejde med sagsbehandlere på fagområdet.
Enheden for Udeservering og Støj har en bred portefølje af opgaver centreret omkring myndighedsarbejdet med tilladelser til udeserveringer samt regulering og forebyggelse af gener fra restaurationer, events og koncerter i byen samt byggepladser, regulering af brændeovne og kommunale tryghedsvagter.
Det gør vi med udgangspunkt i miljøbeskyttelsesloven, vejloven og de lokale politisk vedtagne forskrifter. Vi fører tilsyn med restaurationernes tilladelser til brug af det offentlige rum med støj fra byggepladser, og i nattelivet forsøger vi at skabe den balance som byens borgere, virksomheder og politikere efterspørger ifm. København Kommunes Restaurations- og Nattelivsplan.
Om jobbet
Succeskriteriet for stillingen er, at du fremdrifter udvikling af forskellige initiativer og kan igangsætte løbende. Du skal understøtte alle i enheden med både store og små udviklingsopgaver og udføre systematisk opfølgning. Du arbejder tæt med enhedscheferne i Udeservering og Støj, men også med de andre nøglepersoner, som har en aktie i området, da enhedens opgaver har en stor berøringsflade både internt og eksternt.
Du sikrer, at initiativer, som skal implementeres, følges til dørs. Du skal derfor have gennemslagskraft både skriftligt og som kommunikator.
Du bidrager til udvikling af diverse analyser og til enhedens brug af data i den daglig drift. Det er derfor vigtigt, at du har god forståelse for statistik og data generelt. Det vil desuden være en fordel, hvis du har sans for økonomi.
Du vil indgå i et team, der servicerer politisk betjening, hvor du bl.a. skal udarbejde faglige notater og budgetnotater, svare på borgerhenvendelser mv. på tværs af enheden Udeservering og Støjs sagsområder. Dette vil foregå i sparring med enhedens mange dygtige fagmedarbejdere.
I jobbet skal du
- sikre fremdrift og tage initiativ til at sikre den fælles opgaveløsning
- udarbejde produkter fx tidslinjer, projektbeskrivelser og følge op herpå
- projektstyre processer og udvikle leverancer med fokus på kvalitetsforbedringer
- bidrage til enhedens brug af data og statistik i den daglige drift
- bidrage og udarbejde produkter fx budgetnotater til politisk betjening på tværs af enhedens opgaver
- deltage i faglige fora, herunder koordinering med interne parter i forvaltningen
Om dig
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse, og at du har erfaring med projektledelse, hvor du har sikret fremdrift i processerne. Vi forestiller os desuden, at du har blik for, og erfaring med statistik, databehandling og økonomi.
Du har politisk tæft, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde i en kommune, en styrelse eller anden politisk styret organisation. Har du kendskab til regulering af støj og udeservering eller erfaring med sagsbehandling og myndighedsarbejde, er det et plus.
Derudover ser vi gerne, at du
- har et analytisk blik, samtidig med, at du er god til at samarbejde på tværs af mange fagligheder
- er god til at engagere dine kolleger og har talent for at koordinere små som store processer
- er en dygtig generalist, som er nysgerrig på detaljer, når der er behov
- er god til at formidle faglig viden på et venligt og tydeligt niveau
- er løsningsorienteret og pragmatisk inden for lovgivningens muligheder
- er grundig, selvstændig og overholder deadline
- er fagligt ambitiøs, stabil og arbejder systematisk
- er interesseret i Københavns udvikling og i at yde god kundeservice
Vi tilbyder
Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab med dygtige kolleger. Vi har en respektfuld og uformel omgangsform på kontoret, og vi har fokus på, at der er balance mellem privat- og arbejdsliv. Enheden Udeservering og Støj har duoledelse, dvs. du vil opleve at referere til to forskellige chefer alt efter en sags faglige ophæng.
Det får du
- et meningsfuldt arbejde, som gør en forskel for borgere og virksomheder
- et 1-årigt barselsvikariat med gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge inklusiv frokostpause, fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- en attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning
- en centralt beliggende arbejdsplads på Islands Brygge i København
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til AC-overenskomsten.
Stillingen er et 1-årigt barselsvikariat med en gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge.
Tiltrædelse den 1. oktober 2025 eller snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Stine Ocariz på 20 34 50 26 eller enhedschef Sine Jochumsen på 24 52 43 05.
Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig vedlægge CV og evt. eksamensbeviser og referencer.
Vi gennemfører blind rekruttering. Det vil sige, at alle oplysninger om navn, alder, køn, etnicitet o.l. vil blive slettet for ansættelsesudvalget.
Søg via linket senest mandag den 8. september 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 15. september 2025.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.