Lærere og Pædagog til Specialpædagogisk Skoletilbud - Fredericia
Fredericia Ungdomsskole søger to lærere og en pædagog til en ny klasse i et spændende skoletilbud. I august 2025 blev der i Fredericia Ungdomsskole etableret et nyt tilbud (7.E-9.E), som startede med én klasse til 14 elever. Til januar skal der oprettes endnu en klasse til 14 elever og i den forbindelse leder vi efter jer, der ikke kun har faglig styrke, men også den rette personlighed til at inspirere og udvikle unge mennesker. Det er en unik mulighed for at være med til at forme fremtiden for unge mennesker, der har brug for en ekstra indsats for at nå deres potentiale.
Målgruppen
Tilbuddet henvender sig til elever på 7. - 9. klassetrin, som på grund af diagnoser eller sociale, personlige eller kognitive udfordringer har brug for at gå i skole på en anden måde og i en anden ramme, end deres nuværende skole har mulighed for at tilbyde – dog uden at have behov for et 100 % specialiseret tilbud. Eleverne har et kognitivt niveau, der på sigt gør det muligt at gennemføre en ungdomsuddannelse med Specialpædagogisk Støtte (SPS).
Tilbuddet skal udover den boglige undervisning også bestå af erhvervspraktikker, samarbejde med virksomheder og etablering af fritidsjobs for eleverne, da vi ved, at det kan være motiverende for målgruppen. Du skal derfor være indstillet på at åbne verden uden for klasselokalet for eleverne. Formålet er altså at arbejde for, at de unge får så gode kort på hånden, at de kan komme videre i ordinær uddannelse eller job efter 9. eller 10. klasse.
Et skema for ugen kunne for eksempel se sådan ud:
****Hvem søger vi?**
Vi søger dig, der:**
- Tror på de unge – ofte mere end de selv gør.
- Er et pædagogisk og fagligt fyrtårn – du brænder for at udvikle unge både personligt, socialt og fagligt.
- Ser værdien i at sætte de unge i centrum – alt, hvad du gør, handler om at skabe bedst mulige forhold for deres udvikling.
Hvad får du?
- En meningsfuld og udfordrende rolle i et nyt skoletilbud, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på opbygningen og driften.
- En fleksibel arbejdsplads, der sætter pris på, at fleksibilitet går begge veje.
- Et stærkt fagligt fællesskab med kolleger, der - ligesom dig - brænder for at gøre en forskel.
- En fast stilling på fuld tid i en organisation, der vægter intern udvikling højt, og hvor tillid og ansvar går hånd i hånd.
- Seks engagerede kolleger,som brænder for at støtte unge mennesker i deres udvikling og som er dygtige til at drage omsorg for hinanden og hjælpe hinanden i hverdagen.
*Hvad forventer vi af dig?**
*Fælles for alle stillinger:
- Du tager initiativ og ansvar og er klar til at tackle udfordringer med både hovedet og hjertet.
- Du er en selvstændig holdspiller, der tør være tydelig – og altid er det på en ordentlig måde, uanset om det er elever, forældre, samarbejdspartnere eller kollegaer, du kommunikerer med.
- Du ser stor værdi i co-teaching og samarbejde på tværs af fagligheder.
For lærerne forventes desuden:
- Linjefag i et eller flere af fagene dansk, matematik eller engelsk.
- Erfaring med at føre elever til prøve.
- Specialpædagogisk interesse og gerne viden og erfaring fra området.
For pædagogen forventes desuden:
- Erfaring med målgruppen – gerne fra en specialpædagogisk baggrund
- Erfaring med at være pædagog i en skolekontekst
- Erfaring med samarbejde med virksomheder eller lyst til og mod på at kaste sig ud i opgaven
Om Fredericia Ungdomsskole
Ungdomsskolen er organisatorisk en del af ”Unge og Uddannelse”, som blandt andet også rummer det kommunale 10. klassecenter, Jobcentrets Ungeteam, UU Fredericia, STU Fredericia, Fredericia Fritid, Team Grunduddannelse, Fritidsjobkonsulent m.fl. Samlet er vi én ungeenhed, som har tre løfter til de unge i Fredericia:
Vi lover at:
- dine styrker, håb og drømme altid driver vores samarbejde med dig
- arbejde som et hold, og at vi aldrig giver op
- vi sammen finder din vej ind i job, uddannelse og selvstændighed.
E-Klasserne og teamet omkring dem, kommer til at have base i ungemiljøet på Erritsø Fællesskole afd. Bygaden. De øvrige af ungdomsskolens tilbud er placeret på Krackes Gård centralt i Fredericia.
Tilkendegiv i ansøgningen om du søger lærer- eller pædagogstillingen og eventuelt hvilke linjefag, du besidder, hvis du søger lærerstillingen.
Vil du vide mere
Vi holder informationsmøde torsdag d. 2. oktober kl. 16-17, hvor interesserede er meget velkomne til at kigge forbi og høre mere om jobbet og e-klasserne. Mødet holdes på Erritsø Bygade 15 - gå mod ungemiljøet.
Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder af Fredericia Ungdomsskole Rasmus Ørnberg, 6192 7755, shernandezkevinmarshrasmus.andersenbruce76@lopez.dkfredericia.dkharvey.dk
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Der er tale om faste stillinger på fuld tid, men har du andre ønsker, så lad os tale om det.
Tiltrædelse 1. december 2025.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder ansættelsessamtaler mandag d. 27. og tirsdag d. 28. oktober fra kl. 8.00.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
18. oktober 2025.