etjob.dk
København kommune Folkeskolelærer

Matematik- og Natur/Teknik Lærer - Korsager Skole

Genopslag

Vi er en velfungerende folkeskole med støt stigende børnetal i Københavns Kommune. Vi ligger i hjertet af Brønshøj/Husum og har masser af natur omkring os. Vi er 90 dygtige og glade medarbejdere og 800 søde elever fordelt på tre til fire spor. Vi har gode faglokaler, smartboards i alle lokaler og bedst af alt, er vi et lærerværelse fyldt med smil, varme og hjælpsomhed.

Lyder ovenstående som en skole for dig? Så er du måske vores nye kollega.

Om os
Vi søger en lærer, der brænder for elevernes faglige og sociale udvikling og ønsker at arbejde på en skole, hvor vi prioriterer teamsamarbejdet. Som noget særligt på Korsager Skole prioriterer vi faste lektioner hver uge, hvor de to primærlærere (dansk- og matematiklæren) har klassen sammen. Det giver mulighed for enten holddeling eller fælles undervisning. Vi ser det som en stor styrke ift. elevernes læring og lærernes muligheder for faglig sparring omkring didaktik og klasseledelse. Ud over denne faste fælles tid med klassen har hver årgang faste ugentlige timer til co-teaching.

På Korsager Skole vægter vi få-lærerprincippet og årgangstanken højt. Det betyder, at vi planlægger fagdækningen med udgangspunkt i årgangsteamet. Du vil være tilknyttet 5. årgang.

Stillingen indeholder

  • matematik i to klasser på 5. årgang 12 lektioner
  • natur og teknik i to klasser på 5. årgang 4 lektioner
  • de resterende lektioner fordeler sig på co-teaching og andre fag du finder interessant

Hvis du er nyuddannet, skal du undervise 23 lektioner, da der gives ekstra tid til forberedelse, ellers er det 25 lektioner.

Om du er nyuddannet eller erfaren har mindre betydning, så længe du er nysgerrig på din faglighed, går op i klasserumsledelse og er åben overfor sparring både fra nærmeste leder og dit team. Som lærer på Korsager Skole skal du være tydelig i din klasseledelse og anerkendende i din tilgang til elever, forældre og kollegaer.

Vi sætter pris på dit kendskab til forskellige læringsformer, godt humør og personlig robusthed.

Din profil
Vi tænker, at du har en naturlig anerkendende omgangstone med elever, forældre og kolleger og kender værdien af et fantastisk skole/hjem-samarbejde.

Vi vægter højt, at du

  • brænder for at arbejde med eleverne på mellemtrinnet
  • gerne vil være med til at videreudvikle vores skole
  • er god til at tænke i kreative og løsningsorienterede muligheder
  • arbejder struktureret, analytisk og er god til at afslutte dét du går i gang med
  • kan skabe motivation, arbejdsglæde og fastholde fælles mål
  • ikke er bange for at tage beslutninger – på et demokratisk grundlag

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning er efter gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og KLF.

Ansættelsen er i en fast stilling på 37 timer ugentligt, hvis du har interesse i deltid, så taler vi om det.

Ansættelse 1. november 2025 eller hurtigst muligt derefter.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Vi værdsætter, at du besøger os eller ringer til os, inden du søger stillingen. Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder for mellemtrinnet Anne Werner Linnet på 29 21 45 81. Du kan også se mere om skolen på Korsager Skole.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 30. september 2025
Ansættelsessamtaler holdes løbende.