Pædagog til Storbørnsgruppe i Lund Børnehus
Voksen-Lotte og børnene i storbørnsgruppen søger ny pædagog til leg, fællesskab og vores gode hverdagsliv sammen.
Er du uddannet pædagog, mand eller kvinde, helt ny og frisk fra fad eller noget ældre og rutineret – så er det måske dig, vi søger til vores børnehus.
Har du lyst til at bidrage til at vores ældste børn, det sidste år inden de skal i skole, får pakket rygsækken med gode oplevelser, trygge fællesskaber, selvværd og lege- og læringskompetencer, så har vi en ledig stilling i Lund Børnehus.
I storbørnsgruppen er vi bl.a. optaget af:
- Sammenhæng og kontinuitet – f.eks. at børnene oplever sammenhæng og genkendelighed i hverdagsrutiner og relationer, bl.a. gennem trygge og forudsigelige strukturer, der giver mulighed for aktiv deltagelse i rutiner og fællesskaber
- Personlig mestring f.eks. at børnene støttes i at kunne ”stå ved sig selv”, at mærke sig selv, at kunne tage selvstændige valg og have mod til at sige til og fra
- Børnefællesskaber, f.eks. at børnene støttes i at udvikle legekompetencer og får både sociale og konkrete/praktiske erfaringer med leg og legeaktiviteter i mange forskellige konstellationer og fællesskaber
Du vil få en hverdag sammen med børn og kollegaer, hvor faglighed, pædagogisk organisering, struktur og forudsigelighed for både børn og voksne er fundament for vores pædagogik og samarbejde.
I Dagtilbud Lund er vi i fællesskab fagligt optaget af bl.a.
- Leg! – som også er dette efterårs fælles fordybelses-tema
- Samregulering og nervesystemer hos store og små
- Krop og sanser som afsæt for at forstå og støtte børns trivsel og udvikling
- Hverdagsliv og hverdagslæring og tid til at fordybe os i det vi skal, gør og leger sammen
- Børns perspektiver, spor og nysgerrighed
- Børnenes fællesskaber og deltagelsesmuligheder
- Natur og udeliv som lege, trivsels- og læringsrum
Som arbejdsplads prioriterer vi bl.a.
- Planlagt tid til at reflektere sammen med kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere
- Individuel tid til forberedelse
- Dialog om og fokus på ressourcer og belastninger og tid til at restituere sammen
- Det kollegiale fællesskab – du skal være en del af noget!
- Medinddragelse i processer, frihed til at planlægge, vurdere og prioritere
- Styr på organiseringen og den daglige drift
- De faglige fællesskaber og mulighed for udvikling – på tværs af dagtilbuddet.
- Ledelse i hverdagen – ledere tæt på og ledelse der understøtter det faglige fællesskab og det faglige råderum
Udover det skal du vide:
- At vi i efteråret åbner en ny afdeling i umiddelbar forlængelse af Lund Børnehus og her flytter dagtilbuddets ældste børn fra de 2 andre børnehuse i Lund ind – så spændende fælles kultur- og udviklingsprocesser venter med nye kollegaer
- At dine nærmeste kollegaer i storbørnsgruppen er rutinerede, stabile og fagligt dygtige og så ved de sygt meget om børnefælleskaber, overgange, leg og hverdagsrutiner som udgangspunkt for tryghed, personlig mestring og læring.
- At vi mener det, når vi siger, at vi vil være en attraktiv arbejdsplads og det betyder, at vi forventer noget af hinanden, både fagligt og kollegialt
Vi mangler dig nu – så ansættelse snarest muligt. Stillingen er på 32 - 37 timer. Ansøgningsfristen er 29.8 2025
For yderligere information kan du kontakte ass. leder Heidi Stenger på nicolehahnhestdavisdavid@horsens.dkrichardson.dkcurtis-rocha.dk / 24827753 eller dagtilbudsleder Betina Martinussen på cruzmarcdelacruzmichelledavidwilliamsbbma@horsens.dksmith.dkrodriguez.dkwilson.dk / 29314705.