etjob.dk
København kommune Kontorleder

Sektionsleder for Økonomistyring - Københavns Universitet

Er du en skarp analytiker, og kan du dit økonomifaglige håndværk? Har du udprægede lederevner, og er du god til at samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer? Har du lyst til at være med til at understøtte rammerne for fremragende forskning og uddannelse på de samfundsvidenskabelige og juridiske områder? Så har vi en spændende stilling som sektionsleder i Økonomiområdet på Søndre Campus.

Københavns Universitets administration overgik den 1. marts 2025 til en ny organisering, hvor den administrative understøttelse af fakulteter og institutter hovedsagelig sker fra en ny fælles Universitetsadministration med tre campus centre. Stillingen som sektionsleder er i Økonomi Søndre, der består af to sektioner, som bistår økonomistyringen af såvel finanslovsmidler som ekstern finansiering på fire fakulteter. De fire fakulteterne har mere end 750 eksternt finansierede projekter.

Om stillingen
Du vil blive daglig leder for en sektion bestående af økonomipartnere og projektøkonomer, som rådgiver og understøtter økonomistyringen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Juridiske Fakultet, herunder underliggende institutter og enheder.

Du vil som leder af sektionen få en central plads i forhold til samarbejdet med fakulteter og institutter. Sektionen leverer bl.a. ledelsesrapportering på flere niveauer, og du vil skulle understøtte dette arbejde.

Dine ansvarsopgaver vil bl.a. være daglig ledelse af en sektion med 11-13 medarbejdere og økonomifaglig sparring og vejledning af medarbejdere.

Din ledelsesopgave vil blive kombineret med økonomi-faglige opgaver, og du vil indgå i udviklingsopgaver på tværs af KU.

En stor del af opgaverne i Økonomi Søndre løses på tværs af de to sektioner, og du vil indgå i et tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam.

Som en del af din portefølje vil du være central i implementering af fælles retningslinjer og arbejdsgange samt udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser og vejledning af afdelingen.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse (f.eks. cand.polit., cand.scient.pol. eller cand.merc.) eller en anden akademisk uddannelse suppleret med relevant erfaring, og at du derudover:

  • Har erfaring med strategisk økonomistyring og med de klassiske økonomistyringsprocesser, dvs. budget, prognose og regnskabsopfølgning – meget gerne fra en offentlig organisation eller universitetsområdet.
  • Vil indgå aktivt i et samarbejdende ledelsesteam.
  • Har fokus på at lede og udvikle medarbejdere, så trivsel samt faglig og personlig udvikling understøttes
  • Er åben, nysgerrig og god til at etablere konstruktive og stærke relationer til mange og meget forskellige samarbejdspartnere
  • Har blik for og erfaring med forandringsledelse og en god politisk-strategisk fornemmelse for, hvordan du kommer fra analyse til konkrete resultater
  • Kan kommunikere økonomiske budskaber klart til alle niveauer i organisationen

Vi tilbyder
Vi er en stærkt og alsidig afdeling med dygtige kollegaer og en spændende, varieret og udfordrende arbejdsdag. Vi prioriterer samarbejde og den enkeltes og afdelingens trivsel højt.
Hvis du er ny leder, vil vi prioritere at støtte og udvikle dig i ledelsesopgaven.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen er på fuld tid og vil ske som chefkonsulent med personaleledelse efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten (AC-overenskomsten). Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Opstart den 1. november 2025 eller efter aftale.

Ansøgning
Send din ansøgning bilagt CV samt relevant dokumentation senest den 4. september 2025.
Ansøgninger modtaget efter fristen vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 38.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte økonomichef Annette Rahbek på 35 32 23 35.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte økonomichef Annette Rahbek på tlf. 35 32 23 35. Du kan også læse mere her.