etjob.dk
Rødovre kommune Souschef, institution

Souschef i Børnehuset Carlsro, Rødovre Kommune

Om jobbet
Vil du være med til at skabe de bedste rammer for børns trivsel, udvikling og læring – og samtidig være en central del af ledelsesteamet i en stor daginstitution? Så er det måske dig, vi søger som ny souschef i Børnehuset Carlsro.

Om os
Børnehuset Carlsro er en institution med fokus på børns sproglige udvikling, der ligger i centrum af Rødovre. Vi er et hus med 130 glade og nysgerrige børn, deres engagerede forældre og 30 dedikerede eller passionerede medarbejdere. Vores arbejde tager afsæt i at skabe udviklende, trygge og inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn trives og har deltagelsesmuligheder.

Din profil
Som souschef vil du indgå i ledelsesteamet med fuld ledelsestid. Du bliver en vigtig medspiller i at sikre den daglige drift, understøtte pædagogisk udvikling og skabe en tydelig ramme for medarbejderne. Du skal kunne gå forrest og vise vejen, inspirere og motivere andre og være med til at drive vores fælles pædagogiske retning.

Vi forventer, at du

  • har pædagogisk uddannelse og gerne ledererfaring
  • har kendskab til eller lyst til at arbejde med Hanen-metoden
  • kan skabe motivation og følgeskab blandt medarbejdere
  • er imødekommende og åben i dialogen med børn, forældre og kolleger
  • kan arbejde tværfagligt og understøtte samarbejdet med PPR og andre tværfaglige samarbejdspartner
  • har blik for kvalitet i hverdagen og kan balancere både drift og udvikling
  • har kendskab til kommunale systemer som Opus, Aula, Hjernen og Hjertet, Kalenda m.m.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder

  • en spændende lederstilling i et hus med stærke faglige miljøer og dedikerede medarbejdere
  • et tæt samarbejde med institutionens leder og medledelse i Rødovre Kommune
  • mulighed for at præge den pædagogiske udvikling i et hus med fokus på sprog og læring
  • et åbent og engageret arbejdsmiljø med høj faglighed og plads til humor.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på 37 timer ugentligt med fuld ledelsestid.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte leder Lykke Cederblad på telefon 30 76 87 40.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag, så vi har den senest 26. september 2025. Klik på knappen ’Søg stillingen’ for at sende din ansøgning.

*Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.*