etjob.dk
Brønderslev kommune Sygeplejerske

Sygeplejerske til Ældrepsykiatrisk Afdeling N4 - Region Nordjylland

Er du sygeplejerske, og ønsker du en arbejdsplads med et godt sammenhold, kollegialt fællesskab og høj faglig standard, så se med her!
Brænder du for at arbejde med den ældre patientgruppe, og vil du have mulighed for at bruge dine kompetencer indenfor både det somatiske og det psykiatriske felt, så er N4 den rette arbejdsplads for dig. Her har du mulighed for at gøre en forskel for både patienter og pårørende, og du får mulighed for at hjælpe psykisk sårbare ældre og deres familier videre i en proces, hvor der skal træffes mange svære beslutninger om fremtiden. Du får mulighed for at arbejde i behandlingspsykiatrien indenfor et helt særligt niche område, som på mange måder adskiller sig, men også har flere ligheder med almenpsykiatrien. Vi kan byde velkommen til et unikt, stort og spændende speciale indenfor Psykiatrien. 
Vi er en afdeling hvor der er vedvarende fokus på et godt arbejdsmiljø, og vi har alle forpligtet os på nogle helt særlige samarbejdsaftaler, som er lavet på baggrund af psykiatriens ITOP værdier
Vi søger en kollega som har erfaring fra psykiatri og/eller ældreområdet, eller en kollega der har lyst til, og mod på, at lære netop vores speciale at kende.
Dine kommende kollegaer siger følgende om deres arbejdsplads***”Her er plads til alle, vi styrker og fremhæver hinandens kompetencer samt særheder”* (SSA ansat i 4 år).
”Den bedste patientgruppe – her giver arbejdet mening. Jeg er stolt over mit arbejde” (Sygeplejerske ansat i 5 år).
”Alle faggrupper og leder er fleksible – vi hjælper hinanden med at komme i mål med arbejdsopgaverne” (Sygeplejerske ansat i 9 år).
”Et trygt og lærerigt arbejdsmiljø” (SSA ansat i 11 år)
**Det praktiske

Du vil blive ansat med weekendvagt hver 3. weekend i 12 timers vagter og med en normperiode på 12 uger. Du vil skulle arbejde i blandet DV/AV.
Stillingen er på fuld tid, men vi kan være imødekommende, såfremt du ønsker et mindre timeantal.
Du vil blive ansat med base i N4A som er vores åbne afdeling og vil have størstedelen af dine vagter her, men du vil også være ansat i en tværgående funktion til vores søsterafsnit N4D som er vores lukkede afsnit. Det betyder rent praktisk at du i forbindelse med ferie, kursus afvikling, sygdom el. lignende vil opleve at blive planlagt med vagter på N4D, ligesom du også kan blive bedt om at tage din ellers planlagte vagt på modsatte afsnit hvis der opstår et akut behov.

Om jobbet
Som Sygeplejerske på N4 får du en travl og meningsfuld hverdag med mange bolde i luften, og en hverdag hvor vi altid bliver udfordret på 'plejer'. I sygeplejen til vores patientgruppe holdes der øje med både somatiske og psykiatriske problemstillinger. Hos os lærer du, at varetage helhedssygepleje til den ældrepsykiatriske patient.
Du kommer til, at arbejde med deeskalerende sygepleje og forebyggelse af tvang. Du kommer til, at arbejde med patientinddragelse både i behandlingen af og sygeplejen til den ældrepsykiatriske patient. Du kommer på N4 til, at arbejde tværfagligt både internt i afsnittet, og i forhold til primærsektoren.

Om dig
Vi ønsker, at du er uddannet sygeplejerske, og at du er motiveret af, at arbejde med ældre mennesker. Du forstår vigtigheden af et godt arbejdsmiljø, og du vil gerne bidrage hertil. Du skal trives med at have mange bolde i luften.
Vi leder efter en kollega som er nysgerrig og løsningsorienteret, og som lægger vægt på dialog og samarbejde både i forhold til patienter, kollegaer og ledelse. En kollega som er både stabil og fleksibel. En kollega som er fagligt engageret og interesseret i at bidrag til afsnittets udvikling. En kollega som kan bevare overblikket i pressede situationer.

Om afdelingen
Afdeling N4 er en intensiv sengeafdeling for ældrepsykiatriske patienter og har regionsdækkende funktion. Afdelingen består af et åbent og et lukket sengeafsnit samt et ambulatorium og 2 mobilteams.
Vi har akutfunktion, og kan have 18 patienter indlagte. Heraf kan 2 af pladserne konverteres til højintensive. Vi har i afdelingen tilknyttet ergoterapeut, fysioterapeut, aktivitetsmedarbejder, socialrådgiver og læger. Plejepersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger. Vi har til huse i samme bygning som Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, og vi har et tæt samarbejde med dem, og er under samme ledelse.
Vi uddanner både SSA-elever og sygeplejerskestuderende, og sætter en stor ære i at modtage og vejlede både studerende og elever. Som ansat i ældrepsykiatrien er det krav at du bidrager til denne opgave, da vi betragter det som en stor faktor ift. at sikre rekruttering af nye medarbejdere og gode fremtidige kolleger.
Vi er i Ældrepsykiatrien delt op i 2 søjler. En affektiv søjle (N4A) og en demenssøjle (N4D). På N4A, hvor stillingen er ledig, indlægges hovedsaligt patienter med affektive lidelser og/eller let til moderat demens. På N4D indlægges hovedsaligt patienter med demensdiagnoser og hertil svære adfærdsforstyrrelser og/eller psykiske lidelser. Stillingen er med base i N4A, men idet du som nævnt ansættes i en tværgående stilling, vil du også skulle være indstillet på at tage enkelte vagter på N4D.
Sygeplejen på N4A er organiseret med  TEAMS omkring den enkelte patient.
Vi prioriterer Introduktionsprogram samt mentorordning, og vi er en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job i en afdeling, hvor der er medindflydelse og høj faglighed. Du får dygtige kollegaer at sparre med, og du vil være omgivet af en ledelse og kollegaer, der brænder for specialet. Vi lægger vægt på, at have en god og afvekslende hverdag, hvor vi alle tager ansvar og passer godt på hinanden.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, eller ønsker du at få mere at vide om stillingen eller afdelingen, så er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Camilla Marie Cederkvist på tlf: 30713467

Ansættelse: 1/12 2025 eller snarest derefter
Ansøgningsfrist: 8/10 2025

Ansættelsessamtaler: Hvis du synes en skriftlig ansøgning er udfordrende, tidskrævende o.lign., så er du velkommen til at sende nogle få linjer omkring sig selv, og så tager vi resten ”ansigt-til-ansigt”.
Vi holder samtaler i uge 43
For at blive indkaldt til samtale, er det forudsætning, at du er uddannet Sygeplejerske. Andre faggrupper kommer ikke i betragtning

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
----------------------------------------------------------------------------------I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse**, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.