Teamkoordinator - Infrastruktur Operations, UFST
Er du skarp til planlægning, trives i rollen som tovholder og er du god til at kommunikere på tværs af forretningen? Kunne du tænke dig at blive en del af et fagligt stærkt team, der understøtter hele Skatteforvaltningens IT-infrastruktur? Så er du måske vores nye teamkoordinator.
Om jobbet
Som teamkoordinator skal du trives med at have mange forskellige hatte på – på en gang – og holde orden og styr på opgaver og projekter i teamet. Stillingen indebærer ikke direkte personaleansvar, men da du er den, der er tættest på teamet i det daglige, kan det være en fordel, hvis du har en leder i maven, så du sammen med kontorchefen og souschefen kan bakke op om teamets behov.
Dine arbejdsopgaver inkluderer:
- Ressourcestyring og fordeling af opgaver i teamet
- Projektplanlægning- og styring
- Kommunikation med forretningen
- Intern proceskoordinering og vidensdeling
- Koordinationsmøder med forretningen og samarbejdspartnere
- Omsætte kontorets strategi til konkrete planer og mål i teamet
- Administrative ad hoc-opgaver
Dit nye kontor: Infrastruktur - Operations
Du bliver ansat i kontoret Infrastruktur – Operations (IO) hvor du får 30 nye kollegaer fordelt på 4 teams. Vi har en uformel omgangstone og vægter vores faglighed højt når vi løser de mangeartede opgaver for UFST.
Opgaverne dækker bl.a. over håndtering af en række services (primært Middleware og gateways) der understøtter SKAT’s samfundskritiske systemer.
Vi er med i alle dele af processen; fra teknisk design og udvikling af løsninger, daglig drift, fejlfinding og performance tuning og understøtter blandt andet 24/7 drift af Toldløsninger.
Der er gode muligheder for at få tekniske kompetenceløft af teamets faglige område i form af relevante kurser og uddannelser.
Du vil arbejde tæt sammen med vores nærmeste kunder, infrastruktur- og sikkerhedsteam for at sikre stabilitet, tilrettelæggelse af servicevinduer, skalerbarhed og sikkerhed for vores systemer.
En planlægningshaj med sans for kommunikation og mennesker
Uddannelse inden for IT, datalogi, med relevant studieretning. Alternativt har du nogle års erfaring fra en lignende stilling. Du har en god teknisk forståelse, og gerne en baggrund som tekniker. Du har gode egenskaber som projektleder, koordinator eller ledelse i et driftsteam. Du kan genkende dig selv i følgende:
- Du har erfaring med projektledelse/styring.
- Du er imødekommende af natur og kan tale med alle
- Du kan arbejde sammen med- og bevæge dig på alle niveauer af en organisation.
- Du er analytisk stærk, initiativrig og resultatorienteret.
Det er i øvrigt en fordel hvis du:
- Har erfaring i Helix
- Jira og Confluence
- Erfaring med ITIL-processerne
- Har erfaring med IT-infrastruktur og Middleware
Du skal kunne tale og skrive dansk og engelsk.
Vi tilbyder:
- En strategisk og teknisk nøglerolle i et dynamisk IT-miljø
- Mulighed for faglig udvikling, certificeringer og kurser
- En professionel og innovativ arbejdsplads med fokus på sikkerhed og stabilitet
- Fleksible arbejdstider.
- Konkurrencedygtig lønpakke afhængig af erfaring og kvalifikationer
Er du klar til at tage ansvaret som Teamkoordinator i kontoret Infrastruktur - Operations?
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest 28, september kl. 23.59.
Vi afholder løbende 1. samtaler. 2. samtaler forventes afholdt den 14. og 15. oktober.
Ansættelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige.
Der kan indgå en logik- og personanalyse i rekrutteringsforløbet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Mads Helweg Harpsøe på 72 37 21 24 eller jsilvajason68kevinshafferMads.Harpsoee@ufst.dksparks.dktaylor.dk
Du forventes at indgå i vores attraktive 24/7 rådighedsvagt ordning.
Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.
Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Kontorets opgaver løses i dag i Skatteministeriets koncern, men der arbejdes p.t. på, at dele af opgaverne skal løses af Statens IT pr. 1. januar 2026.