Undervisningsassistent i Medicinsk Sociologi - KU
Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet søger en undervisningsassistent til ansættelse pr. 1. november 2025 til undervisning i medicinsk sociologi, 3. semester, kandidatuddannelsen i medicin
Om IFSV
Institut for Folkesundhedsvidenskab beskæftiger sig med det videnskabelige fundament for forbedring af befolkningens sundhed og for øget indsigt i sammenhængen mellem sundhed og samfund, nationalt og internationalt.
Du kan læse mere om instituttet på www.ifsv.ku.dk
Arbejdsopgaver
Du skal varetage holdundervisning af medicinstuderende på 3. semester kandidat i Medicinsk sociologi del 1 - Sociale faktorers betydning for helbred og forebyggelse på kurset i Statistik, Epidemiologi og Medicinsk sociologi (SEMS). Kurset er et blokkursus og løber over 6 uger pr. semester, i hhv. forårs- og efterårssemestret.
Undervisningen omhandler social ulighed i sundhed, sociale årsager til og konsekvenser af sygdomme, livsforløb og helbred, etnicitet og helbred, folkesundhedens demografi og reproduktion, intro til kvalitative metoder, og sundhedsadfærd og helbred. Undervisningen omfatter ligeledes sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende indsatser blandt andet for at reducere den sociale ulighed i helbred.
Stillingen som undervisningsassistent er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisningsopgaver eller undervisning, der supplerer undervisning varetaget på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. Den ansatte vil blive introduceret til undervisningens form og indhold af SEMS kursusledere; der er desuden tilbud om, at kursusleder og holdundervisere mødes løbende om undervisningen.
Dine kompetencer
Kandidatgrad i Folkesundhedsvidenskab eller kandidater med lignende profil samt kendskab til ovenstående områder kan søge stillingerne. Erfaring med studenteraktiverende undervisning er en fordel.
Ansættelsesforhold
Ansættelse sker som undervisningsassistent efter Cirkulære om aftale om Eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet. Det konkrete timetal fastsættes forud for hvert semester og aflønnes med en timeløn på kr. 279,85 (april 2025 niveau). Forberedelse af undervisning aflønnes med 1½ time pr. konfrontationstime, dvs. en samlet timeløn inkl. forberedelse på kr. 699,63.
Ansættelse sker for en periode på 3 år.
Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingerne kan rettes til SEMS kursusleder lektor Charlotte Juul Nilsson, john90juliebrookscjni@martinez-bailey.dkramirez-kelly.dksund.ku.dkharmon-hughes.dk, tlf. 35327122.
Ansøgning mv.
Ansøgning skal sendes via hjemmesiden http://jobportal.ku.dk/ (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget), så den er universitetet i hænde senest den 1. september 2025.
Følgende dokumenter skal vedhæftets ansøgningen:
•En motiveret ansøgning
•Et CV som ud over andre kvalifikationer også beskriver dine undervisningserfaringer
•Et kandidatbevis. Upload pdf’en under "eksamensbevis"
Ansættelsesproces
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.
Efter en prioritering af de kvalificerede ansøgere, afholdes der samtaler i forhold til antallet af ledige stillinger, hvorefter eventuel ansættelse tilbydes.
Der kan læses mere om rekrutteringsprocessen her: Rekrutteringsproces - for videnskabelige medarbejdere – Københavns Universitet (ku.dk)
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.