Viceinstitutleder ved Klinisk Medicin, Københavns Universitet
Institut for Klinisk Medicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet søger snarest muligt en viceinstitutleder.
Ansættelsen vil ske for en fem-årig periode.
Instituttet
Instituttet bidrager med undervisning, forskning og vidensformidling indenfor det kliniske område.
Instituttet varetager undervisningen for:
- Medicin
- Sundhedsfaglig kandidat (cand.scient.san.)
- Humanbiologi
- Sundhed og informatik (sammen med DTU og KU-SCIENCE)
- Medicin og teknologi (civilingeniør) (sammen med DTU)
- Master of Headache Disorders
- Master i Personlig Medicin
Forskningen ved Institut for Klinisk Medicin udføres hovedsageligt på hospitalerne i de to regioner, hvor instituttets ansatte har hovedansættelse. På www.forskning.ku.dk kan du søge på instituttets ansatte, og se hvilke områder de arbejder og forsker indenfor.
Instituttets 250 kliniske professorer og 750 kliniske lektorer underviser, forsker og vejleder. IKM understøttes af 11 administrative medarbejdere.
Opgaven
Som viceinstitutleder har du med resten af institutledelsen ansvaret for instituttets faglige profil, strategiske udvikling, drifts- og indsatsområder.
Efter aftale med institutleder – og med støtte fra institutadministrationen – bidrager du til instituttets overordnede opgaver:
Udarbejdelse af instituttets mål- og handleplan
- Undervisningsrelaterede opgaver, herunder tilrettelæggelse og kvalitetssikring af undervisningen
- Rekruttering af kliniske professorer, forskningslektorer og lektorer til IKM – og hensigtsmæssig dimensionering af IKM´s akademiske stab
- Udarbejdelse af instituttets forskningsevaluering
- Deltagelse i møder i forskellige udvalg
- Afholdelse af IKMs introkursus
- Deltagelse i ugentlige statusmøder med drøftelse af løbende driftsopgaver
Herudover forventes du at få særligt ansvar for følgende opgaver:
- Implementering af kompetencevurderinger på medicinstudierne
- Implementering af Innovation i IKM´s forskellige fora og på vores uddannelser, herunder indgå i samarbejdet med IKMs innovationsambassadører
- Integration mellem basale og kliniske fag i samarbejde med den Kliniske Ambassadør og brobygningslektorerne
- Pædagogisk udvikling af IKMs ansatte
Kvalifikationer og kompetencer
Det vil blive lagt vægt på at du har erfaring og kvalifikationer opnået i forbindelse med klinisk ansættelse i kombination med en universitetsansættelse og at du selv har eller har haft en ansættelse ved IKM.
Vi lægger desuden vægt på,
- at du er en visionær og erfaren leder med lyst og evne til at udvikle instituttet og dets medarbejdere med respekt for instituttets forskellige fagligheder
- at du er en åben og dialogorienteret person med flair for kommunikation og samarbejde og med indsigt i samspillet mellem universitet og det omgivende samfund
- at du har erfaring med klinisk forskning og universitær uddannelse
- at du er en holdspiller
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker som chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling af tillæg. Der er tale om en deltidsstiling.
Ansøgning
Vi skal modtage motiveret ansøgning vedlagt CV og uddannelsesbevis senest den 6. november 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Kontaktinfo
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved kontakt til Institutleder Jesper Hastrup Svendsen (andrew11Jesper.Hastrup.Svendsenannamarshallericcarr@regionh.dkreynolds.dkfletcher.dknichols.dk; telefon 2620 0993), viceinstitutleder Peter Bytzer (peter.bytzerjustin24pdominguez@sund.ku.dkjames.dkboyle.dkvargas-matthews.dk; 3029 0953) eller viceinstitutleder Thomas Benfield (lorrainemillerthomas.lars.benfieldrosewashington@morris-kelly.dkpace-mcdonald.dkregionh.dklawson.dk; telefon 24257879).
.