Vikariat: Lærer til Glesborg Skole - Matematik & Tysk
Brænder du for at skabe læringsmiljøer hvor børn ses, lærer, trives, deltager - og tør livet?
I forbindelse med længere tids fravær hos fast medarbejder, søger vi pr. 20. oktober en dygtig og dedikeret lærer. Som lærer på Glesborg Skole vil man opleve at blive del af et tæt velfungerende lærerkollegie, og hvor der samtidig er rige muligheder for at præge og få indflydelse på dagligdagen, så vi sammen skaber de bedst mulige læringsmiljøer for vores børn og unge.
Vi søger en lærer, der kan undervise i følgende fag: matematik på 1. årgang, 3. årgang samt 4. årgang, samt tysk på 6. årgang. Stillingen består af undervisning i ovenstående klasser, forberedelsestid, forældresamarbejde samt deltagelse i teammøder.
Der er tale om et vikariat, og den midlertidige stilling er en 25 timers stilling. Forventet varighed til og med uge 6 – 2026.
Om Glesborg Skole og SFO – Børneby Midt
Glesborg Skole og SFO er en del af Børneby Midt, som foruden Glesborg Skole/SFO også omfatter 4 daginstitutioner samt dagpleje. Glesborg Skole har ca. 215 elever fordelt på 0. – 9. årgang.
Glesborg Skole ligger naturskønt i udkanten af Glesborg by i rolige og dejlige omgivelser. Med naturen lige uden for vinduerne har vi gode muligheder for at bruge lokalmiljøet i undervisningen og dagligdagen på skolen.
I Børneby Midt arbejder vi ud fra Norddjurs Kommunes definition af vores fælles kerneopgave, ”Vi skaber miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet” samt vores fire grundlæggende værdier; tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab.
På Glesborg skole sætter vi en ære i at være en pæn og velholdt skole og SFO, hvor atmosfæren er rar og imødekommende for både børn, forældre og medarbejdere, og hvor vi sammen tager godt hånd om stedet og hinanden. Vi vægter fællesskab, tillid, tryghed og humor højt i vores relationer til hinanden.
Vi arbejder tæt sammen lærere og pædagoger og har stor fokus på at løse vores kerneopgave ud fra en systemisk og anerkendende tilgang og i et godt tværfagligt samarbejde.
Om dig
Det er vigtigt for os, at du:
- Er optaget af at skabe fagligt udfordrende og alsidige læringsmiljøer, der tilgodeser det enkeltes barns behov, udvikling og læringsprogression
- Har en anerkendende og inkluderende tilgang
- Har gode kommunikative evner og er god til klasserumsledelse
- Vægter samarbejde højt og er teamplayer
- Arbejder systematisk og struktureret
- Har stort fokus på læring og trivsel for alle elever
- Ser forældre som aktive og vigtige samarbejdspartnere
- Kan bevare ro og overblik – også i pressede situationer
- Er ansvarsbevidst
- Har humor og god energi
Har ovenstående din interesse er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Nikolaisen på tlf. 29 46 54 99 for evt. yderligere information.
Ansøgningsfrist: 5. oktober 2025
Der afholdes ansættelsessamtaler i løbet af uge 41.
Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: