Vikariat som Visitator i Områdevisitation Syd, København
Vil du være en del af en spændende udvikling af myndighedsområdet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune? Og vil du være med til at sikre, at alle borgere får den rette hjælp på det rette tidspunkt i sammenhængende og koordinerede forløb? Vi søger en erfaren visitator til Områdevisitation Syd i afdeling Visitation for Sundhed og Omsorg, som har en bydækkende funktion.
Stillingen er et vikariat på 10 måneder med ansættelse pr. den 1. oktober 2025 og til og med den 31. august 2026. Vi søger en visitator, der har et bredt kendskab til myndighed og gerne en person med erfaring fra Københavns Kommune.
Stillingen er administrativ, hvilket betyder, at visitator ikke foretager visitationsbesøg i borgers hjem.
Visitation for Sundhed og Omsorg (VSO) er indgangen til myndigheden for alle borgere og pårørende, der har behov for service- og eller sundhedslovs ydelser, og som søger generel rådgivning og vejledning om kommunens øvrige tilbud.
VSO er ansvarlig for oprettelse af ansøgninger, der behandles af visitatorer i vores visitationsenheder; Udredning og rehabilitering og Støtte og koordinering og kan, hvor det er nødvendigt, igangsætte akut hjælp hos borgerne.
Dine nærmeste kollegaer vil være både visitatorer, det administrative team og kollegaer i udskrivning og pladsanvisning.
De primære arbejdsopgaver vil være at
- yde råd og vejledning vedr. tilbud i Københavns Kommune
- behandle telefoniske henvendelser og sagsbehandle administrativt
- behandle indkomne skriftlige henvendelser og digitale ansøgninger samt svare på forespørgsler
- screene borgerne og vurdere behov for iværksættelse af akut hjælp
- tage imod ansøgninger og oprette henvendelser til rette afdeling
- administrativ sagsbehandling af § 122, vejledning af § 119, ekstern kommunikation, sagsbehandling af ældreboliger fra kommuner udenfor København
For at lykkes i stillingen, forventer vi, at du
- har indgående kendskab til det kommunale myndighedsområde
- har gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt, da du får en stor kontaktflade med mange forskellige samarbejdspartnere
- evner at gå ind i svære samtaler og at kunne rumme mennesker i krise
- er handlekraftig og beslutningskompetent
- er kyndig bruger af IT, og gerne med kendskab til omsorgssystemet CURA
- kan navigere i en travl hverdag og være fleksibel ift. at håndtere mange forskellige opgaver samt at kunne holde fokus på opgaven
- har en anerkendende tilgang til vores borgere og pårørende, dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere
- har øje for helheder med udgangspunkt i borgers og pårørendes ønsker og behov
- bidrager til et godt arbejdsmiljø og arbejdsfællesskab
- løbende reflekterer over egen praksis og ønsker at udvikle dine personlige og faglige kompetencer
- er åben for sparring med dine kollegaer, idet vi har fokus på vidensdeling og kollegial sparring i vores visitationspraksis, der er præget af stor kompleksitet
Du bliver en del af en arbejdsplads med
- stor selvstændighed i forhold til opgaveløsning
- faglig sparring med kollegaer og din nærmeste leder
- flextid og mulighed for at arbejde hjemmefra, indenfor rammerne for fleksibel arbejdstid
- et godt og stærkt arbejdsmiljø, som er baseret på høj faglighed, respekt for hinanden og hjælpsomhed
- en arbejdsplads i udvikling, hvor du inspireres og udfordres i dit daglige virke
- et arbejde, hvor tværfaglighed er afgørende for myndighedsopgaven
- et godt kollegialt og socialt fællesskab
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vikariatet er på 37 timer ugentligt og arbejdstiden er fordelt på hverdage i dagtimerne.
Vikariatet er med opstart fra 1. oktober 2025 eller hurtigst herefter.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ingrid Veng-Christensen på 28 55 94 07. Du kan klikke her og læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Områdevisitation Syd har adresse på Krumtappen 2, plan 4, blok 1, 2500 Valby.
Vi ser frem til at modtage dit CV og en ansøgning.
Søg via linket senest fredag den 19. september 2025
Samtaler afholdes løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk, Facebook og LinkedIn