Kontorchef til fremtidens finansielle sektor i Erhvervsministeriet

Kontorchef / Erhvervsministeriet Departementet / finans / økonomi / ledelse / Fuldtid / Fuldtid / Chef

Om jobbet

På det finansielle område arbejder Erhvervsministeriet med rammevilkårene for de finansielle virksomheder og de finansielle markeder og bidrager derigennem til den finansielle stabilitet. Vi har fokus på at skabe en sund finansiel sektor og en effektiv kredit- og kapitalformidling i Danmark.

Kontoret for kredit og betalinger er ansvarligt for analyse og politikudvikling, særligt for penge- og realkreditinstitutter og betalingsmarkedet, samt for den Europæiske Investeringsbank, den Nordiske Investeringsbank og den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD). Arbejdet foregår i tæt samarbejde med øvrige kontorer i Erhvervsministeriet og Finanstilsynet. Du vil blive daglig leder af den del af det finansielle område, der bl.a. arbejder med kapital- og likviditetskrav for penge- og realkreditinstitutter, analyse af og rammer for betalingsforhold og -formidling, medvirker til forberedelse af møder i Det Systemiske Risikoråd samt i de internationale banker. Kontoret står også for koordination af og dansk interessevaretagelse i arbejdet med finansiel regulering i EU og andre internationale fora, hvor der arbejdes med makrofinansielle forhold. Du vil få ledelsesansvar for ca. 7 medarbejdere.

Om dig

Du har en relevant økonomisk eller lignende samfundsvidenskabelig videregående uddannelse og har lyst til, og gerne erfaring med, ledelse. Du har indgående kendskab til det finansielle område, gerne penge- og realkreditinstitutter og betalinger. Det er derudover en stor fordel, hvis du har erfaring fra centraladministrationen.

Vores resultater skabes i høj grad i samarbejde med kolleger og eksterne interessenter i den finansielle sektor. Det er derfor afgørende, at du har gode samarbejdsevner og kan bygge relationer på tværs af forskellige synspunkter med henblik på at skabe bæredygtige løsninger. Arbejdet er på et højt fagligt niveau, og du skal derfor være analytisk skarp og hurtig til – sammen med dine medarbejdere – at finde frem til essensen af en problemstilling og kunne vejlede dem i at formidle den kort og klart. Din ledelsesstil er åben, samarbejdende og inddragende, ligesom du uddelegerer ansvar og opgaver gennem klare rammer og retningslinjer. Du skal være forberedt på at arbejde i et højt tempo og kunne håndtere mange problemstillinger på én gang.

Om os

Kontorerne tilknyttet finansdirektøren arbejder for en sund og robust finansiel sektor i Danmark. Vi beskæftiger os med rammerne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, pensionsforhold, værdipapirhandel, finansiering til vækstvirksomheder og meget mere. Vi arbejder med analyser, udvikling og implementering af politiske initiativer på det finansielle område. Desuden arbejder vi med at understøtte den finansielle stabilitet, og at den finansielle regulering bidrager til en stabil og velfungerende finansiel sektor samt gode forhold for virksomheder og husholdninger på de finansielle markeder. Vi er ca. 20 kollegaer fordelt på tre kontorer. Vi løser vores opgaver i et tæt samarbejde med vores faglige netværk, der bl.a. omfatter Finanstilsynet, andre ministerier, Nationalbanken og interesseorganisationer.

Om ansættelsen

Stillingen er klassificeret i løngruppe 1 og ansættelsen sker i henhold til rammeaftalen for kontraktansættelse af chefer i staten på 5-årigt åremål med mulighed for forlængelse i op til 3 år. Der er endvidere mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Interesseret?

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte finansdirektør Karen Dortea Abelskov på tlf.: 91 33 73 10, jim01kadoabluke06@tayloremanderson.dk.

Ansøgningen sendes via dette link. Din ansøgning skal være modtaget senest den 8. januar 2026. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale. Ønsket tiltrædelse er den 1. maj 2026. Vi forventer at holde første runde samtaler i uge 3 og anden runde samtaler i uge 4. Vi gør opmærksom på, at ledelsestest indgår som en del af rekrutteringen.

Jobbet er i Region Hovedstaden i København kommune, se flere Kontorchef jobs i København eller Region Hovedstaden

Oprettet 19 december og udløber 8 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Christian Buur Skovgaard laurenwilliamslaurenlynchchrskokevinperkins@norman-coloncooperem.dk +4591337046

Lignende jobs