Lærer - Musik og Dansk - Tollundskolen
Er du god til at skabe de nære relationer og se mulighederne hos den enkelte elev?
Kan du skabe kreativ og struktureret undervisning, og brænder for det musikalske?
Hvis ja, så er jobbet på Tollundskolen måske lige noget for dig!
Vi mangler en kollega til afdeling Funder til vores store engagerede personalegruppe, så tøv ikke med at sende din ansøgning, hvis du ønsker at blive en del af vores fællesskab.
Tollundskolen er en distriktsskole med to matrikler beliggende i den vestlige del af Silkeborg Kommune. Skolen har ca. 700 elever, fordelt med ca. 600 på afdeling Funder og ca. 100 på afdeling Kragelund. Herudover har vi en stor SFO- og klubdel på begge afdelinger samt et inklusioncenter og specialklasser.
I Funder er vi samtidig i gang med en meget stor om- og udbygning, så vi kan rumme alle skolens distriktselever på en 4-sporet skole i 2029 og samtidig en ny afdeling til vores Inklusionscenter.
Vi tilbyder dig et job i en ambitiøs og udviklingsorienteret personalegruppe, der er optaget af i fællesskab at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel i et Professionelt Læringsfællesskab.
Vi arbejder med åbne døre og en stor grad af samarbejde på tværs, både inden for årgangene og på tværs af årgangene, hvilket både kan komme til udtryk i fælles undervisning for en større gruppe elever eller holddeling ud fra forskellige kriterier alt efter behov og mål.
På mellemtrinnet er vi særligt optagede af at arbejde med medbestemmelse og fællesskab, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at de fleste af vores projektuger er på tværs af klassetrin, og at eleverne her er med til at vælge hvilken retning og projekt, de vil arbejde med. Samtidig har vi også indført valgfag for 4.-6. kl.
Ved overgangen til de nye faciliteter, der bl.a. rummer et nyt musik- og øvelokale, er vi også begyndt at arbejde med årgangsområder frem for lukkede klasser.
På Tollundskolen arbejder vi med at udfordre rammerne og organisationsformerne, og vi har et stort samarbejde omkring målsætning, planlægning og udførelse af vores undervisning.
Vi har på skolens afdelinger en åben og uformel omgangstone og vægter et godt arbejdsmiljø for alle.
Vi har et stort fokus på ledelse af læreprocesser og klasserumsledelse, en varieret og motiverende skoledag for alle, ugeskema med faste strukturer, co-teaching, teamsamarbejde og et særligt fokus på udvikling og vidensdeling af vores Væksthus, som er skolens mellemform.
Stillingen, som vi ønsker besat, indeholder følgende:
- Dansk på mellemtrin eller udskolingen
- Musik på mellemtrinnet (med klasserne og i valgfag)
- Musik i udskoling (valgfag)
- Kristendom
- Ansvar for vores fællessamlinger på mellemtrinnet
Derudover er vi spændte på at høre, hvad du kan byde ind med af fag og kompetencer.
Om dig
- Er uddannet lærer, engageret og nysgerrig i arbejdet med læring og læringsmiljøer og ved, hvor der arbejdes på tværs og ikke nødvendigvis er én klasse i ét lukket rum.
- Kan lide at arbejde struktureret og helhedsorienteret og inspirerer gerne andre med din faglige erfaring og ideer til at skabe en anderledes og levende undervisning.
- Du kan indgå i et trygt, konstruktivt og tæt forældresamarbejde.
- Du besidder gode samarbejdskompetencer gerne med erfaring fra teamsamarbejde og skal kunne indgå i et tæt samarbejde med både lærere, pædagoger, ledelse og forældre.
- Du er en tydelig voksen, der har en god relationskompetence og forstår at skabe struktur og sætte rammer for et godt læringsfællesskab.
- Du ser værdi i et tæt teamsamarbejde med målet om at gøre vores elever så dygtige som muligt.
- Du har lyst til at være en del af vores musikteam på skolen, der hjælper med at skabe godt humør og stemning til diverse arrangementer i løbet af skoleåret.
Du skal brænde for arbejdet med Tollundskolens vision om at skabe de bedste vilkår for vores elevers læring og trivsel samt være en aktiv medspiller i forhold til Silkeborg Kommunes ”Mindset for inklusion” og ”Fælles Fagligt Ståsted”, hvor vi har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle gennem samarbejde i Professionelle Læringsfællesskaber. Se link til skolens hjemmeside: www.tollundskolen.dk
Af ansøgningen skal din uddannelse og dine linjefag tydeligt fremgå, samt hvilke kompetencer du ellers kan byde ind med.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, så send gerne en sms til nedenstående, så ringer vi tilbage til dig:
- Tobias Pørtner, pædagogisk leder på tlf. 23 46 18 79.
- Charlotte Juhl Andersen, skoleleder på tlf. 60 51 13 48.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist søndag den 22. februar 2026. Ansættelsessamtaler er onsdag den 25. februar.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- og børneattest i forhold til ansættelsen.
Jobbet er placeret i Silkeborg kommune, Region Midtjylland. Se flere folkeskolelærer jobs i Silkeborg eller Region Midtjylland.
Oprettet 5 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Tobias Pørtner +4523461879
Lignende jobs
Matematik og naturfagslærer til Vestre Skole
Tre lærere til Specialtilbud Autisme på Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg
Lærer til mellemtrinnet på Skovbyskolen, fastansættelse
Engageret lærer til matematik, natur/teknologi og idræt
Østerhåbskolen søger lærer til 11 ugers vikariat med opstart den 16. februar 2026 i Horsens