Lærer til Tønder Grundskoles specialklasse, dansk som andetsprog og matematik
Har du lyst til at arbejde på en velfungerende skole med fokus på fællesskab, trivsel og faglig udvikling? Er du lærer med interesse for specialundervisning og undervisning i dansk som andetsprog og matematik? Så er denne stillig noget for dig.
Tønder Grundskole er beliggende i Tønder by som en del af Tønder Distrikt. I distriktet er der fire skoler, hvoraf Tønder Grundskole er den største med ca. 450 elever fra 0. til 6. klasse, fordelt på tre spor på hver årgang.
Vi er en velfungerende skole og en attraktiv arbejdsplads – både for vores elever og vores ansatte. Skolen er placeret i naturskønne omgivelser i umiddelbar nærhed af bymidten.
Vi søger en lærer med interesse for – og gerne erfaring med – specialundervisning. En specialpædagogisk uddannelse er en fordel. Derudover ønsker vi at du har erfaring inden for dansk som andetsprog og undervisning i matematik.
På skolen arbejder vi primært i årgangsteam, hvor vi vægter fællesskabet højt og samtidig har fokus på den enkelte elev. Relationsarbejde og anerkendende pædagogik er centrale elementer i vores pædagogiske tilgang.
Skolen har gennemgået en større renovering, herunder af de fysiske læringsmiljøer, som understøtter differentierede læringsformer til gavn for både den enkelte elev og fællesskabet.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte filialleder Karen Priisholm på tlf. 20 44 51 31 eller e-mail knp1@toender.dk
Der er mulighed for at aftale et uformelt besøg, hvor du kan se skolen og dens muligheder.
Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt. Ansøgningsfristen er den 15. februar 2026 og vi forventer at holde samtaler den 17. februar 2026.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
Jobbet er placeret i Tønder kommune, Region Syddanmark. Se flere folkeskolelærer jobs i Tønder eller Region Syddanmark.
Oprettet 28 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Karen Neess Priisholm +4520445131