Lærer til udskoling med fokus på Playful Learning i Billund
Folkeskolelærer / Billund Kommune / Uddannelse / projektbaseret læring / udskoling / pædagogik / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md
På Lynghedeskolen søger vi en lærer til udskolingen, der har lyst til aktivt at bidrage til skolens fortsatte arbejde med at udvikle Playful Learning, herunder projektbaseret læring. Hos os er Playful Learning en pædagogisk tilgang, som udfolder sig i praksis gennem engagerende, og meningsfulde læringsprocesser i tværfaglige projekter, hvor elevernes trivsel og faglige udvikling går hånd i hånd.
Vi forestiller os, at du er en kreativ og eksperimenterende lærer, som samtidig arbejder struktureret og systematisk. Du har blik for at inddrage eleverne og gøre dem aktive i læringsforløb og projekter, hvor tydelige mål, faglig progression og elevdeltagelse går hånd i hånd. Du er relations kompetent og sætter arbejdet med fællesskaber højt.
Du bliver en del af et velfungerende udskolingsteam, hvor samarbejde, faglig sparring og relations arbejde er centrale omdrejningspunkter. I udskolingen arbejder vi målrettet med elevernes faglige udvikling, trivsel og dannelse og prioriterer varierede undervisningsformer, der motiverer og engagerer eleverne.
Vi forventer, at du:
- er uddannet lærer – gerne med linjefag i dansk, idræt, madkundskab og samfundsfag. Andre fagkompetencer kan også være relevante.
- har interesse for – og gerne erfaring med – undervisning i udskolingen.
- kan skabe tydelige rammer og opbygge stærke, professionelle relationer til eleverne.
- bidrager aktivt til teamsamarbejdet og skolens fælles pædagogiske udvikling.
- ser valgfag som en mulighed for kreativ, praksisnær og motiverende undervisning
Matcher du ikke profilen 100 %, opfordrer vi dig alligevel til at søge. Vi lægger stor vægt på personlige kompetencer, engagementet og lysten til at udvikle praksis sammen med andre.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på Lynghedeskolen med tiltrædelse d. 1. marts 2026.
Vi kan tilbyde:
- velfungerende teams med en anerkendende tilgang til elever, forældre og kolleger.
- en skole, der arbejder med undervisningsformer, som understøtter dannelsen og muligheden for at bidrage til et samfund præget af demokrati, frisind og ligeværd.
- en fleksibel og rummelig skole, der understøtter elevernes personlige og faglige udvikling
- en skole hvor kreativitet, nysgerrighed, medskabelse og elevinddragelse vægtes højt.
Lynghedeskolen er mangfoldig skole med grundskole, specialafdeling SFO og USFO. Skolen er fordelt på 2 matrikler. Der er 640 elever i skoledelen, fordelt i 0. – 9. årgang,
Lynghedeskolen har en god og interesseret forældrekreds og et samarbejdsvant og udviklingsorienteret personale.
Vil du være med til at udmønte vores værdier: respekt, engagement, fællesskab, faglighed og ansvarlighed, hører vi gerne fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny-Løn.
Ansøgningsfrist: onsdag d. 14. januar 2026
Samtaler afholdes: tirsdag d. 20. januar 2026
Vil du vide mere om stillingen, kan du henvende dig til afdelingsleder Mads Lund Christensen tlf. 2362 0732, mail mlun@billund.dk, eller skoleleder Søren Rahbek tlf. 4024 3299, mail: shannon46sorasandra45@bishophooverbrown-williamsbillund.dk,
Jobbet er i Region Syddanmark i Billund kommune, se flere Folkeskolelærer jobs i Billund eller Region Syddanmark
Oprettet 19 december og udløber 14 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mads Lund Christensen mlunannettehansenmariahuffmark79@martinezking-nelsonjohnstonbillund.dk +4579727721
Lignende jobs