Lærere til indskolingen på Fløng Skole

Høje-Taastrup Kommune logoFolkeskolelærer · Høje-Taastrup ·
Høje-Taastrup Kommune / Uddannelse / matematik / dansk / pbl / Fuldtid / Fuldtid

– matematik og dansk

Vil du være med til at skabe en tryg, motiverende og fagligt stærk start på skolelivet? Og vil du arbejde på en skole, hvor samarbejde, tydelighed og relationer er en naturlig del af hverdagen?

På Fløng Skole søger vi engagerede og relationsstærke lærere til indskolingen, der kan undervise i matematik og/eller dansk.

Du står ikke alene – vi løfter i fællesskab

I indskolingen arbejder vi tæt sammen på tværs af fagligheder. På de kommende 0. og 1. årgange har vi en ressourceklasse, hvor en ressourcepædagog deltager i alle skoletimer. Det giver gode rammer for differentiering, fælles ansvar og støtte – både til eleverne og til undervisningen.

Du bliver en del af et velfungerende årgangsteam, hvor lærere og pædagoger planlægger sammen, justerer undervejs og deler ansvaret for børnenes trivsel og læring.

Gode rammer – inde og ude

Indskolingen har lækre, nyrenoverede lokaler, der understøtter både fordybelse, leg og bevægelse. Samtidig råder skolen over dejlige udeområder, som bruges aktivt i undervisningen og i pauserne.

Projektbaseret Læring

I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi med PBL, og på Fløng Skole er PBL en fast del af skoledagen. Vi arbejder med PBL i minimum 10 uger om året, hvilket skaber sammenhæng, fordybelse og motivation for eleverne – og giver tydelige rammer for samarbejde og faglig udvikling blandt medarbejderne.

For dig betyder det en hverdag med fælles retning, mulighed for sparring og plads til både udvikling og afprøvning – uanset om du er nyuddannet eller erfaren.

En skole med hjerte, humor og ambitioner

Fløng Skole er en 3-sporet folkeskole med ca. 670 elever fra 0.–9. klasse. Vi har også modtagerklasser og et E-spor(specialiseret spor). Fælles for hele skolen er vores fokus på, at alle børn skal føle sig set, forstået og have mulighed for at lykkes – både fagligt og socialt.

Vi prioriterer fællesskab, tillid og arbejdsglæde højt og arbejder for en hverdag, hvor det både er meningsfuldt og rart at gå på arbejde.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet lærer – eller tæt på at blive det
  • Kan undervise i matematik og/eller dansk i indskolingen
  • Har blik for relationer og kan skabe tydelige, trygge rammer
  • Trives i samarbejde med både lærere og pædagoger
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt og bidrage aktivt til fællesskabet

Til gengæld tilbyder vi:

  • Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
  • Gode muligheder for sparring og udvikling
  • En ledelse, der er tæt på praksis og bakker op
  • En hverdag med plads til både faglighed, engagement og arbejdsglæde

Praktisk information

  • Ansøgningsfrist 3/3 2026
  • Ansættelsessamtaler d. 10/3 2026
  • Ansættelse pr. 1/5 eller tidligere.

Ansøgning, CV og relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Har du lyst til at høre mere eller komme forbi og se skolen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Rie Neumann 20345881– så giver vi en rundvisning og en kop kaffe.

Jobbet er placeret i Høje-Taastrup kommune, Region Hovedstaden. Se flere folkeskolelærer jobs i Høje-Taastrup eller Region Hovedstaden.

Oprettet 11 februar og udløber 3 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Rie Neumann +4520345881

Lignende jobs