Leder af Familiecenteret i Lyngby-Taarbæk

Afdelingsleder · Lyngby-Taarbæk ·
Lyngby-Taarbæk Kommune / børne- og familiebehandling / ledelse / socialfaglig / Fuldtid / Chef / Fuldtid

Vil du stå i spidsen for et engageret og fagligt stærkt familiecenter?

Vil du være med til at opbygge, udvikle og styrke det specialiserede børne- og familieområde i Lyngby-Taarbæk Kommune? Har du lyst til ledelse og kan drive forandringsprocesser i tæt samspil med ledere og medarbejdere?

Vi søger en udviklingsorienteret og fagligt stærk leder, der kan stå i spidsen for vores Familiecenter.

Om Familiecenteret
Familiecenteret består af 21 medarbejdere, der værner om hinanden og den kultur, som er opbygget gennem mange år. Vi har et stærkt kollegaskab, humor og lægger vægt på omsorg og respekt – både internt og overfor de familier, vi hjælper.
Du bliver en del af ledelsesteamet i Børne- og Familieafdelingen under Center for Social Indsats og refererer til afdelingschefen. Centeret dækker hele det specialiserede socialområde i kommunen, og Børne- og Familieafdelingen har ansvar for indsatser til børn 0-14 år og deres familier.
Familiecenteret har et tæt samarbejde med myndighedsfunktionen, som visiterer til vores tilbud. Vi tilbyder indsatser til familier og børn 0-14 år – fra tidlige forebyggende indsatser jf. Barnets Lov §30 til støttende indsatser jf. §32. Indsatserne omfatter bl.a. råd og vejledning, psykoedukation, familieterapi, praktisk pædagogisk støtte og kontaktpersonordninger. Vi samarbejder desuden tæt med sundhedsplejen, dagtilbud og skoler.

Om stillingen
Som leder får du det overordnede ansvar for ledelse, udvikling og drift af Familiecenterets tilbud. Du leder og samarbejder med en faglig leder, 19 familiebehandlere og en administrativ medarbejder. Familiebehandlerne arbejder i to teams med fokus på høj faglighed, selvledelse og kreativitet.
Som medarbejdergruppe kommer vi med forskellige uddannelsesbaggrunde, men fælles for alle er, at vi er inspireret af en systemisk, narrativ og neuroaffektiv praksis. Det er besluttet at vi i Center for Social Indsats skal arbejde med inspiration fra Åben Dialog, så en del af ledelsesopgaven bliver at få arbejdet det ind i huset på en måde der spiller godt sammen med den gode faglige praksis der er i forvejen.
Børne- og Familieafdelingen har gennem de seneste år arbejdet med en spændende omstilling af det specialiserede børne- og familieområde, hvor vi bl.a. har øget fokus på at forebygge og sætte tidligere ind med støtte til de børn og familier, der har behov for det, så indsatserne bliver mindre indgribende og færre børn får brug for støtte senere i livet. Tilsvarende har vi fokus på at indsatserne skal være tilgængelige i borgernes nærområde, og derfor er vi i gang med at udvikle en bredere tilbudsvifte så tilbuddene matcher familiernes behov.

Dine opgaver og ansvarsområder:

    • Personaleansvar for faglig leder og 21 medarbejdere
    • Fagligt ansvar for Familiecenterets tilbud og udvikling
    • Budgetansvar, herunder indsigt i budget og forbrug samt formidling af prognoser
    • Bidrage til omstillinger og en sammenhængende børne- og familieindsats
    • Bidrage til udvikling af tilbudsviften ud fra de behov som målgruppen har
    • Samarbejde på tværs af centre og afdelinger

Vi forventer, at du:

    • Har faglig forståelse og erfaring fra det behandlende område
    • Har erfaring med ledelse af fagligt kompetente og ambitiøse medarbejdere
    • Har personlig gennemslagskraft og fremstår troværdig
    • Kan arbejde motiverende og anerkendende
    • Har relevant uddannelsesbaggrund
    • Kan bygge bro mellem myndigheds- og udførerområderne og mellem almen- og specialområderne
    • Tager ansvar for en god omgangsform, medarbejdertrivsel og et godt arbejdsmiljø

Vores faglige ambitioner bygger på:

    • Alle forældre vil deres børns bedste
    • Prioritering af lokale løsninger, der samler familien
    • Inddragelse af barn og familie i egen sag
    • Tværfagligt samarbejde

Ansøgningsfrist
Stilling er til tiltrædelse 1. april 2026. Der er ansøgningsfrist den 4. februar 2026 kl. 12.00

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 25. februar 2026.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakt afdelingschef Bodil Øster (Mail: boo@ltk.dk Tel: 23 22 72 16) eller faglig leder Linda Bjørnsten (Mail: libj@ltk.dk Tel: 24 94 09 78)

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Jobbet er placeret i Lyngby-Taarbæk kommune, Region Hovedstaden. Se flere afdelingsleder jobs i Lyngby-Taarbæk eller Region Hovedstaden.

Oprettet 20 januar og udløber 4 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Bodil Øster davisandrewedwardwilliamsonboo@williams-clarkltkcarpenter.dk +4523227216

Lignende jobs