Leder til PPR der brænder for den tværfaglige opgaveløsning
Pædagogik, Læring og Trivsel
Pædagogik, Læring og Trivsel er en del af Børne-, Skole- og Familieforvaltningen. Vi har til opgave at understøtte den faglige udvikling og læring på børne- og skoleområdet for herigennem at skabe værdi for alle børn, unge og deres familier. Vores mål er sammen med dagtilbud og skoler, at så mange børn som muligt kan lykkes i rammerne af de almene tilbud.
Du bliver en del af et ledelsesteam, som består af tre afdelingsledere og en chef, der er midt i en spændende proces med at samle afdelingerne på nye lokationer og udvikle den fælles kultur. Vores opgave er i høj grad at skabe sammenhæng imellem henholdsvis almen- og specialpædagogik, læring og trivsel samt individ og fællesskab. Vi skal være med til at samarbejde om en bæredygtig og langsigtet understøttelse af både udvikling, læring og trivsel for alle børn i Kolding Kommune.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PRR)
I PPR har vi en velfungerende, respekteret og faglig stærk medarbejdergruppe, der ser både barnet, familien og de øvrige børnefællesskaber. Medarbejdergruppen i PPR består af 25 psykologer, og vi udvikler os hele tiden i et tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi med afsæt i den sammenhængende børne- og ungepolitik indgår i tætte og respektfulde samarbejder med kommunes dagtilbud og skoler.
PPR’s opgaver tager afsæt i lovgivning, vejledninger og bekendtgørelser, men vi er optaget af, at arbejde med afsæt i det fælles Børne og Ungesyn, at skabe gode løsninger for vores yngste borgere. Udgangspunktet er at alle børn og unge gør det bedste, de kan. Det bygger på tre værdier, som danner grundlag for alle medarbejderes tilgang til arbejdet med børn og unge.
- At være barn og ung er en værdi i sig selv
- Alle børn og unge har de bedste intentioner og ønsker at klare sig godt i livet
- Alle børn og unge har ret til at være medskabere af egen udvikling, læring og liv
Din opgave som psykologfaglig leder
Du får som leder af PPR en bred opgaveportefølje, hvor du får den faglig ledelse af et område med høj politisk bevågenhed og prioritering med den tætte personaleledelse af afdelingens dygtige og engagerede psykologer.
I PPR prioriterer vi det brede samarbejde både i Pædagogik, Læring og Trivsel, men også ud i hele vores egen forvaltning. Der er i afdelingen et tæt samarbejde i både ledergruppen, men også med chefen for Pædagogik, Læring og Trivsel om rammer og retning for PPR-psykologernes arbejde. Vi er grundlæggende en velfungerende organisation, hvor vi møder hinanden med både respekt og faglighed, hvor vi sammen udvikler os i tæt og tillidsfuldt samarbejde med praksis.
Din profil
Vi forestiller os, du har en uddannelse indenfor pædagogik eller psykologi samt at du har erfaring med ledelse af medarbejdere.
Du har forventeligt en længere baggrund i PPR, så du kan understøtte den daglige praksis og daglige procedurer således, at Pædagogik, Læring og Trivsel opleves som en samlet organisation. Du er sikkert optaget af at bruge vores faglige forskelligheder til at se de mange både synlige og usynlige sammenhænge i organisationen, sådan at vi i PPR fortsat kan levere gode løsninger. Du kan desuden skabe sammenhæng imellem pædagogiske indsatser og de lettilgængelige kommunale behandlingstilbud, der varetages af PPR.
Du har som leder et stærkt fokus på hvordan vores rådgivning ol. kan anvendes i den daglige pædagogiske praksis i dagtilbud og skoler. Du kan både balancere medarbejdernes individuelle kompetencer og ønsker med organisationens og borgernes behov og forventninger. Du skal altså kunne mestre både situationer og opgaver, hvor der er modsatrettede behov og interesser.
Det er kompetencer, som du har oparbejdet gennem enten erfaring som leder og evt. gennem en lederuddannelse. Du vil naturligt være optaget af at søge viden og inspiration, så du kan være med til, at vi i PPR videreudvikler og kvalificerer både vaner og arbejdsgange.
Vi vægter, at du er en modig, tålmodig og rolig leder, der er stærk i initiering og vedligeholdelse af samarbejdsrelationer både internt, på tværs af de fem forvaltninger og ud til eksterne samarbejdspartnere.
Løn- og ansættelsesvilkår:I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Claus Grønlund, chef for Pædagogik, Læring og Trivsel, tlf. 3051 9167
Sammenhængende Børn og ungepolitik (Sammenhængende børne- og ungepolitik)
Fælles børne- og ungesyn ( Fælles børne- og ungesyn)
Pædagogik, Læring og Trivsel (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 5. maj 2026
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde 1. samtale den 13. maj 2026 og 2. samtale den 20. maj 2026
Imellem første og anden samtale gennemføres en personprofilanalyse med personlig tilbagemelding af Kolding Kommunes HR afdeling.
Arbejdssted: Pædagogik, Læring og Trivsel i Kolding Kommune
Arbejdstid: Fuld tid
Ansættelsestidspunkt: Vi forventer vores nye leder af PPR tiltræder 1. august 2026.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding påwww.komtilkolding.dk
Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere afdelingsleder jobs i Kolding eller Region Syddanmark.
Oprettet 15 april og udløber 5 maj. Kilde: Jobnet
Lignende jobs
Psykologstillinger i PPR-afdeling med faglig udvikling og samarbejde i højsædet
Dagtilbudsleder til børnehaven og specialbørnehaven Løvetand
Børnehusene i Christiansfeld søger uddannet pædagog til fast stilling
Center for Job og Uddannelse søger ny medarbejder til visitationssamtaler og kon
2 pædagoger til barselsvikariater i Harte Skole og SFO