Musiklærer
Vi har et fantastisk sted at starte – 18 elever har ønsket musik som første prioritet i valgfag, og vi mangler en ildsjæl:-)
Derfor søger Vestre Skole søger en musik-unicorn, der kan møde indskolingsbørn i øjenhøjde, lave swingende sammenspil i valgfag og være med til at opbygge musikmiljø på Vestre Skole.
Fakta om stillingen:
Stillingen er en fast stilling på fuld tid.
Udover indskoling har vi brug for at få dækket valgfagshold i musik. Din professionelle baggrund er ikke afgørende, det handler om musikalske og relationelle kompetencer.
Du skal til gengæld brænde for musikfaget, have teknisk flair for grejet og have lyst til at stå op og vise frem:-) Du skal have lyst til at være på, når der er fællessang – både for børn og voksne:-)
Du skal være en stærk samskaber, med flair for at samarbejde om udvikling af forløb og et bidrag ind i at musikken kan leve som en del af dagligdagen og en del af elevernes sprog og udtryk.
Stillingen kan også kombineres med at skabe et stærkere musikalsk univers i vores SFO.
Vi vil gerne investere i opbygningen af et stærkt musikmiljø!
De andre skolefag i skemaet taler vi om.
Baggrund om skolen:
På Vestre Skole er elevgrundlaget bredt og du vil møde elever fra alle samfundspositioner og faglige niveauer. Vi er pt. i gang med et stort projekt omkring refleksion over egen praksis og tilhørende didaktisk udvikling. Det betyder at ledere vil være tæt på undervisningen i klasselokalet, der arbejdes med feedback og det forventes at man er indstillet på at sætte sin egen undervisning under lup.
Vestre Skole er en skole i udvikling og bevægelse og vi ønsker undervisning hvor dannelse, demokrati og fantasi er bærende elementer, i den rygsæk eleverne får med herfra.
På Vestre Skole er vores ambition at undervisning skabes i fællesskab, med fælles forberedelse og fælles forløb.
Vi tilbyder:
- En god og stor kollegaflok
- God opbakning omkring sociale arrangementer
- Din egen arbejdsplads tæt på dit team
- Tolærertimer
- Fire ledere der gerne hopper med på nye idéer
- Opbakning til at investere i musikfaget!
Vi har brug for lærere der,
- er stærke i forældresamarbejde og går ind i samarbejdet med en ressourceorienteret tilgang til udvikling og kommunikation
- er vedholdende i at lykkes med eleverne og tager ansvar, sammen med deres team, for at forløse elevernes potentiale
- er motiveret for det tværfaglige samarbejde, og er i stand til at reflektere over og tilpasse egen praksis i forhold til anbefalinger
- kender kommunens fire syn og bestræber sig på at praktisere dem i dagligdagen
Vores elever har brug for baseværdige voksne med stort professionelt hjerte
Ansøgningen skal være skolen i hænde senest torsdag den 7. maj 2026. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 13. maj 2026.
Stillingen er en fast stilling. Tiltrædelse den 1. august 2026. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Relevante bilag såsom eksamensbeviser, dokumentation for tidligere ansættelse, udtalelser, dokumenterede undervisningserfaringer mv. skal vedhæftes, når du opretter din ansøgning.
Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte
Skoleleder Hans Nyholm tlf.: 29 64 50 11
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet er placeret i Viborg kommune, Region Midtjylland. Se flere folkeskolelærer jobs i Viborg eller Region Midtjylland.
Oprettet 14 april og udløber 7 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Hans Nyholm 7hnuweaveranna10@viborgcochranlee.dk +4529645011
Lignende jobs
Lærere til Vestre Skole - Udskoling
Pædagog eller SSA til spændende stilling på Katrinehaven - Klynge 1
Viborg Private Realskole søger børnehaveklasseleder
Social- og sundhedsassistenter
Jobrådgiver til Team Jobsøgning Front og Fleksjob