Pædagogisk leder til Specialtilbuddet Autisme på Niels Ebbesen Skolen
Som pædagogisk leder for 0.-5. årgang i Specialtilbuddet Autisme på Niels Ebbesen Skolen, får du personaleansvar for 25 lærere og pædagoger, som glæder sig til at tage imod en involverende og empatisk leder, der både kan støtte og udfordre i hverdagen samt holde overblikket og følge ting til dørs. Du vil møde en tillidsbaseret ledelse og en skole med plads til fornyelse, udvikling, humor og læring.
Stillingen som pædagogisk leder er nyoprettet, så vi fremover kan være to pædagogiske ledere med ansvaret for Specialtilbuddet Autisme, da vi oplever øget elevtilgang.
Autisme-afdelingen er en integreret del af Niels Ebbesen Skolen, og følger almenskolens rytme og traditioner. Den pædagogiske leder for 0.-5. årgang er et vigtigt medlem af ledelsesteamet, og din opgave vil være i samarbejde med den pædagogiske leder for 6.-9. årgang i Specialtilbuddet Autisme og skolelederen at fastholde og videreføre den positive udvikling og specialpædagogiske retning.
Specialtilbuddet Autisme på Niels Ebbesen Skolen er et heltidstilbud, og det ene af to tilbud for børn og unge med ASF i Skanderborg Kommune.
Vi håber, at du brænder for ledelse og det specialpædagogiske område, og at du kan være primusmotor i at udvikle fritidsdelen i vores heltidstilbud for børn og unge med autisme. Du skal gerne have formel eller uformel ledelseserfaring, og din kommunikation er præget af en anerkendende og tillidsbaseret tilgang til medarbejdere, kolleger, børn – og alle andre, som du skal samarbejde med.
Du kan finde flere oplysninger
om stillingen og vore forventninger i Job- og personprofilen. Her finder du også kontaktoplysninger, beskrivelse af processen og informationer om, hvordan vi i Skanderborg ser på ledelse.
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Louise Isaksen Schmidt, telefon 21 39 91 58 eller mail: louise.isaksen.schmidt@skanderborg.dk.
Ansøgningsfrist
8. marts 2026, og vi håber at byde vores nye kollega velkommen senest 1. maj 2026.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Jobbet er placeret i Skanderborg kommune, Region Midtjylland. Se flere afdelingsleder, offentlig jobs i Skanderborg eller Region Midtjylland.
Oprettet 2 februar og udløber 8 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Louise Isaksen Schmidt louise.isaksen.schmidtgregoryporterfbyrdjacqueline54@cox-barrettmunozwattsskanderborg.dk +4521399158
Lignende jobs
Tre lærere til Specialtilbud Autisme på Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg
Inklusionsvejleder til Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg
Attraktiv pædagogisk stilling i Specialtilbud Autisme på Låsby Skole
Pædagogisk leder for 3., 4. og 5. årgang på Skæring Skole – led faglige vejledere
Pædagogisk leder i Dagplejen i Vejle Kommune i Vejle Midtby