Restaurant ONE TEN søger dygtige kokke til køkkenet

Kok · København ·
Restaurant One Ten Providence ApS / Mad & Restaurant / a la carte kok / dessertkok / fine dining / Deltid / Deltid

Efter snart 3 års siden åbningen er Restaurant ONE TEN Providence nu klar til vol.2. Søger i den forbindelse en dygtig a la carte kok, der kan håndtere det varme parti - samt en dessertkok eller konditor med gode organisatoriske evner og motiveres af primært prep og holde orden på køkken og lagre.

ONE TEN er et lille familieejet fine dining restaurant inspireret af det franske og nordiske køkken. Blot 10 retter på kortet (plus plateau de fromage), hvor enkelte af retterne skifter efter sæson. dynamisk samarbejde med tjenerstaben, der flamberer og rører tartar tableside blandt gæsterne. Med så få retter er der ekstrem fokus på smag og sammensætninger. Her bruges ikke molekylær gastronomi, men søger i stedet at præsentere det smukke i råvarernes mere naturlige egenskaber.

ONE TEN var allerede Københavns bedst anmeldte restaurant på Google og TripAdvisor blot 1 år efter åbningen. I 2025 blev Restaurant ONE TEN yderligere tildelt "best of the best" af TripAdvisor og således blandt verdens bedste procent af restauranter. Succesen er primært vægtet på køkkenet - og forstærket af et kompetent tjenerstab. Et meget stærkt team for teamets skyld - ikke for en stjernekok.

Køkkenchef Sandra Larsen dyrker en meget inkluderende kultur, hvor alle hjælper alle og ingen er vigtigere end andre. ONE TEN kalder det for "omvendt hierarki", hvor dem med mest erfaring hjælper dem med mindre erfaring. Tonen er effektiv under service, familiær under prep og nysgerrig under menuudvikling. Personlighed og kemi er således vigtigere end kandidaternes lange cv'er - men uden de rette kompetencer, faglige stolthed og passion for at levere det bedste produkt i teamets navn hver evig eneste gang er stillingerne ikke interessante.

Vi søger 2 kandidater med god erfaring samt relevant uddannelse, kompetent erfaring og passion for at videreudvikle egne personlige kompetencer. ONE TEN er ikke et sted blot for jobbets skyld - det er et sted for kandidater, der måske har en drøm om selv ville drive restaurant en dag og være med på den spændende rejse ONE TEN Providence er på. Måske vil kandidaterne blot føle at være en del af et ekstremt succesfuldt team, der mod alle odds har klaret sig gennem alle udfordringer.

Stillingerne er begge tiltænkt som deltidsansættelser, men kan også fungere som en fuldtids a la carte kok og en deltids dessertkok med fokus på prep og organisation. Lønnen aftales efter kompetencer og driftens behov. Dette er ikke lederstillinger, men i stedet stillinger, der på sigt kan give en god frihed tl personlig udvikling og indblik i en speciel gren af branchen. Dessertkok stillingen er primært i dagstimerne, mens a la carte kokken primært er aften og weekend.

Vi får typisk rigtig mange ansøgninger og kun en lille procentdel kaldes til samtaler. Vi anbefaler derfor kun meget seriøse kandidater søge. Kan du derfor ikke legere en creme brulee bør du ikke søge.

Glæder os meget til at møde jer...

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere kok jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 1 april og udløber 15 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Bjørn Lauridsen doylematthewreyesmiguelrestaurant@hudson-bowmanbergonetenmatthews.dk +4528451237

Lignende jobs