Strategisk sikkerhedsarbejde i spændende og kompleks organisation
Københavns Universitet er en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner med et stærkt internationalt udsyn og et betydeligt samfundsansvar. Universitetet er bl.a. kendetegnet ved høj faglighed og en kompleks organisation med mange interessenter, funktioner og lokationer. I en tid med et mere sammensat trussels- og risikobillede har KU et øget behov for at arbejde mere strategisk, koordineret og ledelsesforankret med sikkerhed. Derfor styrker Københavns Universitet nu sit samlede sikkerhedsarbejde gennem en nyoprettet stilling som tværgående sikkerhedschef. Stillingen skal sikre en helhedsorienteret tilgang til KU’s sikkerhed og beredskab – på tværs af mennesker, teknologi, processer og bygninger.
Overordnet formål med rollen
Sikkerhedschefen får det overordnede ansvar for at etablere og drive en helhedsorienteret og strategisk sikkerhedsindsats på tværs af Københavns Universitet – med fokus på sammenhæng mellem fysisk sikkerhed, IT-sikkerhed og informations-sikkerhed.
Rollen er central for at sikre, at KU kan håndtere et forværret trusselsbillede gennem en risikobaseret, koordineret og ledelsesforankret tilgang til sikkerhed, der understøtter universitetets kerneopgaver og samfundsansvar.
Ansvarsområder
Strategisk sikkerhedsledelse
- Sætte retning for KU’s samlede sikkerheds- og beredskabsindsats på tværs af organisationen
- Udvikle og implementere en samlet sikkerhedsstrategi bl.a. i samarbejde med cheferne for fysisk sikkerhed, IT-sikkerhed og informationssikkerhed
- Udarbejde anbefalinger til ledelsen for risikohåndtering med udgangspunkt i organisationens årlige trussels- og risikovurdering
- Sikre sammenhæng mellem risikostyring, beredskabsplanlægning og krisestyring.
Koordination og governance
- Etablere og lede KU-RISK som et tværgående sikkerhedsforum
- Understøtte en enstrenget og klar rapportering til universitetsledelsen og bestyrelsen
Krise- og beredskabsledelse
- Indgå i og videreudvikle KU’s krisestyring
- Sikre effektiv håndtering af sikkerhedshændelser og kriser
- Agere tæt sparringspartner for topledelsen – og efter behov repræsentere universitetet.
Tværgående samarbejde
- Sikre fremdrift i sikkerhedsindsatser på tværs af fakulteter og enheder
- Indgå i nationale og internationale samarbejder
- Indgå i opfølgning på risici, afvigelser og compliance.
Ledelse og eksekvering
- Lede og udvikle mindre specialistfunktion
- Sikre fremdrift gennem andre – uden direkte linjeledelse i hele organisationen
- Arbejde struktureret med prioritering, implementering og opfølgning
- Styrke KU’s evne til at håndtere hændelser og kriser effektivt
- Opnået organisatorisk legitimitet på tværs af en kompleks interessentstruktur
Organisatorisk placering
- Forankret i Rektoratets stab
- Reference til vicedirektør – med tæt adgang til universitetsdirektøren
- Tværgående mandat på tværs af hele KU
Faglig og personlig profil
Faglighed
Den ideelle kandidat har indgående forståelse for og erfaring med:
- strategisk sikkerhedsarbejde (fx CISO, sikkerhedschef eller tilsvarende)
- Samspillet mellem:
- fysisk sikkerhed
- kriseledelse og beredskab
- IT/cybersikkerhed
- informationssikkerhed
- risikostyring og governance
- ISO 22301 og ISO 27001 eller tilsvarende rammeværk
- Gerne erfaring fra komplekse eller politisk styrede organisationer
Ledelsesmæssig profil
- Dokumenteret evne til at skabe resultater gennem andre
- Trives i en rolle med indflydelse uden fuld linjeautoritet
- Stærk i at skabe retning, struktur og fremdrift i komplekse organisationer
- Kan balancere strategi og operationelt niveau
Personlige kompetencer
- Høj integritet og stærk dømmekraft – især under pres
- Analytisk og struktureret tilgang
- Tydelig og tillidsskabende kommunikation
- Evne til at navigere i komplekse interessentlandskaber
- Samarbejdsorienteret, men også beslutningsdygtig
Motivation & drivkraft
- Motiveres af at arbejde i en organisation med høj samfundsbetydning
- Finder energi i at opbygge noget nyt og sætte retning
- Trives i spændingsfeltet mellem faglighed, ledelse og governance
- Har en naturlig interesse for risici, trusselsbilleder og organisatorisk robusthed
Arbejdssted
Stillingen er tilknyttet Krystalgade 25, København K, men vil i det daglige færdes rundt på alle KU’s lokationer.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikerne, med indplacering som chefkonsulent med personaleansvar. Du kan forhandle tillæg, afhængigt af dine kompetencer og erfaring.
Ønsket tiltrædelse den 1. august 2026.
Når du bliver tilknyttet Københavns Universitet eller på anden måde har adgang til deres forskning, kan du blive bedt om at gennemgå en baggrundsscreening. Formålet er at beskytte Københavns Universitets sikkerhed og forskningsintegritet.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til senior consultant i Birn&Partners Lone Vinther på tlf. 40949440 eller til vicedirektør Vibeke Raaschou-Nielsen vir@adm.ku.dk. Telefonisk henvendelse kan aftales via mail.
Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en elektronisk ansøgning bilagt CV og eksamensbevis via Jobportalen på universitetets hjemmeside (tryk på linket "Søg stillingen" nederst i opslaget), så den er os i hænde senest fredag den 8. maj 2026
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere sikkerhedschef jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 16 april og udløber 8 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lone Vinther +4540949440
Lignende jobs
Projektleder til uddannelsesområdet på Københavns Universitet
Procesleder til implementering af nyt eksamenssystem på Københavns Universitet
Ledelsesudviklingskonsulent – erfaring med undervisning og uddannelsesudvikling
TEACH søger pædagogisk konsulent til projektstilling (tidsbegrænset stilling)
Erfaren lønmedarbejder til HR-området på Københavns Universitet – HR Nørre