Talent & Development Partner til international produktionsvirksomhed

CRH CONCRETE A/S logoHR-Konsulent · Vejen ·
CRH CONCRETE A/S / talentudvikling / kompetenceudvikling / succession planning / Fuldtid / Fuldtid

Vil du stå i spidsen for talent‑ og udviklingsagendaen i en af Danmarks førende industrivirksomheder inden for råhusbyggeri, betonelementer, råstoffer og industriprodukter? CRH Denmark er en del af den internationale CRH‑koncern, der er et af verdens største byggematerialekoncerner, og vi er lige nu i gang med at opbygge en ny HR‑organisation, der skal understøtte forretningens vækstambitioner i Danmark.

Som Talent & Development Partner får du en nøglerolle i at sikre, at vi udvikler de rette kompetencer, ledere og talenter – både til de aktuelle behov og på længere sigt. Rollen er central, synlig og tæt på forretningen.

Din rolle
Du har ansvar for CRH Denmarks arbejde med talent‑ og kompetenceudvikling. Det betyder, at du arbejder med både rammer, processer og konkrete indsatser, der understøtter forretningens behov og ledernes ansvar for udvikling.

Du bliver en vigtig sparringspartner for ledere i forhold til talent, udvikling, succession og ledelseskvalitet. Samtidig bliver du en del af et HR‑team, hvor vi hjælper hinanden i mål og bidrager bredt til den samlede HR‑opgave – også uden for eget specialistområde, når der er behov.

Dine hovedopgaver

  • Drive og videreudvikle CRH's tilgang til talent‑ og kompetenceudvikling
  • Arbejde med systematiseret medarbejderudvikling og opfølgning i tæt samarbejde med ledere
  • Bidrage til efterfølgerplanlægning og skabe overblik over kritiske kompetencer og talenter
  • Udvikle og facilitere relevante udviklingsforløb, læringsinitiativer, netværk og fællesskaber
  • Følge op på indsigter fra trivsels‑ og engagementsmålinger i dialog med ledere og organisation
  • Bidrage til den samlede HR‑opgave i teamet, herunder udvalgte HR‑generalistopgaver, så vi som HR‑funktion når vores fælles mål

Din profil
Vi forventer ikke, at du kan alt – men vi forventer, at du:

  • Har erfaring med talent‑, leder‑ eller kompetenceudvikling
  • Har blik for forretningens behov og kan omsætte dem til konkrete udviklingsindsatser
  • Trives med ansvar og kan prioritere mellem drift, struktur og udvikling
  • Har energi, drive og lyst til at tage ejerskab for dit område
  • Har en grundlæggende forståelse for HR‑generalistdiscipliner og trives i et team, hvor man hjælper hinanden
  • Kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk

Det får du

  • En nøgleposition i HR‑teamet i CRH Denmark
  • Reelt ansvar og mulighed for at sætte retning for talent‑ og udviklingsområdet
  • Tæt samarbejde med ledelsen og direkte indflydelse på organisationens udvikling
  • En organisation med høje ambitioner, korte beslutningsveje og fokus på ordentlighed

Du refererer til HR‑direktøren. Stillingen har ikke personaleansvar.
Arbejdssted er primært Brørup, med mulighed for fleksibilitet.

CRH i Danmark er førende leverandør af betonelementer og løsninger til både byggeri og infrastruktur. Vi beskæftiger ca. 1.500 medarbejdere fordelt på 19 lokationer og dækker værdikæden fra råstoffer og beton til belægning, rør- og brøndsystemer samt konstruktive løsninger.

CRH i Danmark består af CRH Concrete, CRH Products, Magnus Holm og Bedsted Lø Grusværker. Samlet leverer vi løsninger til blandt andet bygninger, veje, pladser, forsyning og teknisk infrastruktur. Vi er en del af den internationale koncern CRH, som er en af verdens største byggematerialekoncerner.

Læs mere om os her:
• CRH Concrete: www.crhconcrete.dk
• CRH Products: www.crhproducts.dk
• Bedsted Lø + Gunderup Grusleje.dk: www.grus.dk
• CRH Group: www.crh.com

Jobbet er placeret i Vejen kommune, Region Syddanmark. Se flere hr-konsulent jobs i Vejen eller Region Syddanmark.

Oprettet 25 marts og udløber 9 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Laura Holm sfrenchbrendabenitezlhonicholsrobert@crhdenmarkwarrenprice.dk +4529223233

Lignende jobs