Tjørnegårdsskolen søger 2 lærere og en pædagog til gruppe for 0.kl. elever

Folkeskolelærer · Gentofte ·
Gentofte Kommune / Uddannelse / autisme / ADHD / specialpædagogik / Fuldtid / Fuldtid

Tjørnegårdsskolen søger to lærere og en pædagog til vores kommende gruppeordning for 0. klasses elever.

Vi søger lærere, der kan undervise bredt i fagrækken.

Gruppeordningen for 0.klasses elever:

  • Består pt. af syv visiterede elever (vi forventer en gruppe på ca. 8-10 elever), som i varierende omfang har brug for tydelig struktur og en skærmet ramme om deres skolehverdag
  • Børnene har diagnoser inden for autisme og ADHD
  • Gruppeordningen er nyetableret (starter op 1/8 2026), men skolen har en lignende gruppeordning for børn, der pt. går i 1.klasse
  • Børnene skal undervises i hele folkeskolens fagrække, og undervisningen skal kunne tilpasses den konkrete børnegruppe, så de udvikler sig fagligt og personligt
  • Pædagogen skal være en del af skoledagen og være overgangen ind i fritidstilbuddet, så halvt i skole og halvt i SFO (men omkring gruppeordningsbørnene)
  • Teamet skal være den stabiliserende base for en gruppe af elever, som har erfaring med, at børnehaven kan være svær at være i og har brug for at lande godt i deres nye skoletilbud
  • Der vil være et tæt samarbejde med almenklasserne om evt. brobygning af enkelte elever ud til enkelte fag

Vi forventer, at…

  • Du har erfaring/ kompetencer fra det specialpædagogiske område eller har stor interesse i området
  • Du har et growth mindset og kan indgå i kritisk refleksion over egen praksis – for børnenes skyld
  • Du har kendskab til ADHD- og autisme-pædagogik og kan arbejde med visuel struktur
  • Du føler dig på hjemmebane i udstrakt undervisningsdifferentiering
  • Du kan skabe struktur og forudsigelighed i skole og fritid
  • Du anser trivsel og læring for at være to sider af samme sag
  • Du vil indgå i et forpligtende, professionelt og udviklingsorienteret teamsamarbejde
  • Du er uddannet lærer eller pædagog
  • Du har erfaringer med at lave individuelle handleplaner
  • Du kan samarbejde tæt sammen med forældre og PPR om børnenes udvikling

Vi tilbyder:

  • Teamet kommer til at bestå af to lærere og en specialpædagog/fritidspædagog
  • En skole med erfaring med at etablere og drive en gruppeordning og mellemform
  • En skole der er langt i sin pædagogiske udviklingsproces, hvor teams og afdelinger ser muligheder frem for begrænsninger. Vi anser oprettelsen af specialiserede tilbud som vores naturlige næste skridt i denne udvikling
  • At indgå som et team i indskolingsafdelingen, hvor der er sparring og kollegaskab på tværs af almen og specialområdet
  • En skole med udviklingsorienterede, dygtige og kompetente medarbejdere, hvor vi sætter store forventninger og er ambitiøse i forhold til børnenes læring og trivsel. Der lægges vægt på tæt professionelt samarbejde med børn og forældre
  • En skole med fokus på arbejdsmiljøet, og derfor arbejder med tilstedeværelse, hvor det giver mening både fagligt og socialt
  • En skole med mange traditioner
  • Et kollegaskab hvor vi bakker hinanden op og tager godt imod nye kolleger
  • En ledelse der er tæt på børnene – vi kender børnene og omvendt

Stillingerne:

  • Det vil være fastansættelser
  • Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid, men vi indgår gerne i dialog om nedsat tid
  • Ansættelse pr. 1. juni 2026 (vi vil gerne have teamet til at starte før eleverne, så I kan være en del af opbygningen og overleveringen fra børnehave til skole)

Yderligere oplysninger:

Kan fås ved henvendelse til skoleleder Jakob Lykke (sgilesarnoldmatthewjohn37jly@gentoftecantu-gardnerarmstrongmckay-miller.dk) tlf. 40 33 20 31 eller viceskoleleder Benedikte Sparre Warlev (bsw@gentofte.dk) tlf. 20 67 44 54

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes børne- og straffeattest. Løn og ansættelse efter gældende regler og overenskomst.

Ansøgningsfrist:

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøgning med bilag skal være skolen i hænde senest d. 8. april 2026 kl. 12.00. Vi modtager kun ansøgninger via linket, og vi afholder ansættelsessamtaler i uge 16.

Tjørnegårdsskolen
Brogårdsvej 64
2820 Gentofte

Tjørnegårdsskolen er en folkeskole i Gentofte Kommune for 530 børn med fælles rammer til skole og fritid, hvilket giver gode muligheder for både læring og trivsel. Skolen er opdelt i tre afdelinger med forpligtende teamsamarbejde. Skolens har pt. en gruppeordning for 10 1.klasses elever og en mellemform for 12 elever på 5-7.klassetrin. Målgruppen for begge tilbud er autisme, ADHD og skolevægring. Den nye gruppeordning vil være en gruppeordning for ca. 8-10 børn med diagnoserne autisme og ADHD.

Jobbet er placeret i Gentofte kommune, Region Hovedstaden. Se flere folkeskolelærer jobs i Gentofte eller Region Hovedstaden.

Oprettet 4 marts og udløber 8 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Jakob Lykke sgilesarnoldmatthewjohn37jly@gentoftecantu-gardnerarmstrongmckay-miller.dk +4540332031 / Benedikte Warlev michelecollinsrobert97bsw@gentoftewilkinsonbrown.dk +4520674454

Lignende jobs