2 engagerede lærere søges til Hornbæk Skole i Randers
Folkeskolelærer / Randers Kommune / Uddannelse / folkeskolelærer / dansk / matematik / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md
Vil du være klasselærer i indskolingen eller på mellemtrinnet og undervise i dansk eller matematik?
Hornbæk Skole er en skole med 515 elever og 65 medarbejdere. Skolen ligger i Randers Kommune i et naturskønt område vest for Randers og tæt på E45. Skolen har 21 almene klasser og tre specialklasser. Vi er kendetegnet ved erfarne og dygtige medarbejdere samt elever, der trives.
Vi har et godt arbejdsmiljø med en god tone og et godt forældresamarbejde. Vi har fokus på elevernes trivsel og læring. Herudover arbejder vi med at skabe en skole med gode inkluderende læringsmiljøer. I dette skoleår har vi fokus på udvikling af læringsvejlederteam og at dygtiggøre os til co-teaching. Vores teamsamarbejde er præget af ansvarlighed, høje forventninger, vidensdeling og gode fælles løsninger.
Vi søger
To lærere, der brænder for at undervise og skabe relationer til eleverne, og som med god faglig viden kan understøtte skolens ambition om at bibeholde et højt fagligt niveau.
Vi har brug for kolleger, der med stor indsigt og forståelse for elevernes læringsforudsætninger kan skabe læring, der øger fagligheden og udvikler de sociale kompetencer hos det enkelte barn.
Om stillingerne
- Klasselærerfunktion i indskoling og/eller mellemtrin
- Undervisning i dansk eller matematik
- For den ene stilling:
- Dansk eller matematik på 1. årgang fra sommeren 2026. I perioden marts-juni følger du årgangen i 0. klasse, så du lærer eleverne at kende inden skolestart i 1. klasse
- En af de to stillinger indeholder undervisning i natur/teknologi
Øvrige muligheder
- Har du kompetencer i håndværk og design vil det være en fordel
- Der kan være mulighed for undervisning i skolens mellemrumstilbud
For begge stillinger forventer vi, at du:
- Er kompetent, dygtig og uddannet folkeskolelærer
- Har linjefag/undervisningsfag i matematik eller dansk
- Ønsker at arbejde både i indskolingen og på mellemtrinnet
- Har meget gode relations- og samarbejdskompetencer
- Har en klar, tydelig og anerkendende klasseledelse
- Er ambitiøs, åben og imødekommende
- Tager aktiv del i arbejdet med at skabe en god skole
- ”Brænder” for at undervise og at skabe et udviklende læringsmiljø
- Formår at skabe faglige udfordringer for alle elever
Vi tilbyder:
- En god arbejdsplads med stor indflydelse på egen hverdag og mulighed for fleksible forberedelsestider
- Et godt arbejdsmiljø
- Et tæt og godt skole-hjem-samarbejde med en aktiv og engageret forældregruppe
- Dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger, som tager godt imod dig
- Et forpligtende og professionelt samarbejde med kolleger om elevernes trivsel og læring
- Mentorordning for nyuddannede. Er du nyuddannet, har vi ekstra fokus på at hjælpe dig godt i gang
Der er tale om en fastansættelser på fuld tid. Løn sker efter gældende overenskomst.
Ansættelse er under forudsætning af godkendte børne- og straffeattester.
Vedlæg venligst relevante bilag, uddannelsesbevis og udtalelser.
For at sikre det bedste match til den enkelte stilling sætter vi pris på, hvis du kan angive referencer. Oplys også gerne, om vi må kontakte dine referencer allerede inden en eventuel samtale.
Hvis du har særlige kompetencer, som kan bringes i spil i dit arbejde hos os, hører vi meget gerne om dem. Vi vil desuden sætte pris på at vide, hvilke fag – udover dansk og matematik – du kan undervise i.
Vil du vide mere – så ring til os
Ønsker du flere informationer om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Kim Højer Hansen på telefon 89 15 42 00.
Her finder du generel information om Randers Kommunes skoler.
Du kan læse mere om Hornbæk Skole på vores hjemmeside og se en kortfilm om skolen her.
Samtale
Der afholdes samtaler onsdag den 28. januar 2026.
Søg stillingen
Søg stillingen via Randers Kommunes rekrutteringssystem.
Jobbet er i Region Midtjylland i Randers kommune, se flere Folkeskolelærer jobs i Randers eller Region Midtjylland
Oprettet 19 december og udløber 18 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Kim Højer Hansen +4589154200
Lignende jobs