Tre dansk- eller matematiklærere til Tranbjergskolen, Aarhus

Aarhus Kommune logoFolkeskolelærer · Aarhus ·
Aarhus Kommune / Uddannelse / dansk / matematik / naturfag / Fuldtid / Fuldtid

Om jobbet:
Tranbjergskolen søger tre dansk- eller matematiklærere til tre faste fuldtidsstillinger med opstart snarest muligt.

Din profil:
Stilling 1 til 4.-9. kl.: Du har dansk og engelsk som linjefag og gerne erfaring med co-teaching.

Stilling 2 til 5.-9. kl.: Du har matematik, naturfag og billedkunst som linjefag og gerne erfaring med co-teaching.

Stilling 3 til 3.-9. kl.: Du har dansk og musik som linjefag og gerne erfaring med co-teaching.

Dine opgaver frem mod sommerferien vil primært være som co-teacher i klasser med et øget behov for flere fagprofessionelle. I foråret vil du være med i fagfordelingen og planlægning af kommende skoleår, så du fra 1. august kan se frem til at blive klasselærer og faglærer på lige fod med dine kolleger.

Derfor skal du vælge os:

Tranbjergskolen er lokalsamfundets skole. En stor skole på to matrikler, med 0.-9. klasse, modtagelsesklasser, specialklasser og et fælles mål om at udvikle fagligt dygtige elever, der trives.

Med en indskolingsafdeling for elever fra 0.-4. årgang og en udskolingsafdeling med elever fra 5.-9. årgang har skolen godt 1100 elever fordelt på 3–5 spor pr. årgang. Skolen har modtagelsesklasser og specialklasser. Skolens to lokationer rummer mulighed for at fokusere på at skabe et godt og bredt lærings- og børnemiljø samtidig med, at der skal være et stort arbejdsfællesskab hen over lokationerne.

Tranbjergskolen er ambitiøs både omkring elevernes læring og det gode børne- og ungeliv, og skolen har en god professionel kultur og stærkt fællesskab på tværs af faggrupper. Du vil også møde en medarbejdergruppe, som ud over deres store engagement for vores elever, også er enormt stabile.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:

Stilling 1 og 3: Jane Bundgaard Nielsen jabun@aarhus.dk tlf: 41 85 40 56

Stilling 2: Simon Fenger sif@aarhus.dk tlf: 41 85 72 88 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 24. februar
Samtaler afholdes løbende og senest 3. marts mellem kl. 9 – 13

Om os: Læs mere om Tranbjergskolen her
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere folkeskolelærer jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 3 februar og udløber 24 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Jane Bundgaard Nielsen +4541854056

Lignende jobs